Debat

Bliv klogere på jødedom og jøder

Har din klasse trukket kristendomskundskab eller historie til den kommende eksamenstid? Handler spørgsmålet om jødedom eller jødisk historie? På www.jødiskinfo.dk kan du finde artikler og videoer, som vil udvide din viden om jødedom og jøder. I Jødisk Informationscenter informerer vi om vores ophav, vores historie og vores erfaringer – du har en unik mulighed for at få et ”insider’s view”.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På vores hjemmeside kan man læse om emner som behandler alt fra religion og historie til kultur og identitet. Man kan f.eks. læse om den nazistiske besættelsestid under 2. verdenskrig og de danske jøders flugt til Sverige, eller man kan fordybe sig i de jødiske helligdage og blive ekspert på jødiske ritualer. På hjemmesiden kan man også se videoer om jødisk mad , se interviews med rabbineren og høre ham forklare hvordan et jødisk bryllup tager sig ud. Elever kan også stille os opklarende eller specifikke spørgsmål, eller ringe til os for en mere uddybende samtale. Hop ind på vores hjemmeside www.jødiskinfo.dk og nå at blive ekspert inden eksamen!  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget