Blog
0   6

Du skulle have været med - bare Et Øjeblik

Abonner på nyt om Danmarks Billedkunstlærere i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I den forgangne weekend kom Danmarks Billedkunstlærere igen på konferencelandkortet med konferencen Billedkunst i skolen ”Et øjeblik - Et overblik” Over 80 engagerede billedkunstundervisere, deltog i konferencen.

Det var intet mindre et historisk øjeblik, at skulle byde velkommen til denne konference.  2019 blev konferenceåret, hvor vi kunne servere et Kinderæg med hele tre ting til gavn for billedkunstfaget. Efter en menneskealder med kun beskæringer i faget, er det glædeligt at politikerne denne gang, har været modtagelige og lyttet til vores argumenter.

Med et historisk øjeblik i tankerne kastede alle sig ud i et tæt pakket program med masser af inspiration og tankevækkende foredrag. En oplagt Kjeld Fredens fik sat dagsordenen med foredraget Læring med Kroppen forrest. Et MUST for al læring. Udfordringer i workshops med overskrifter som Villa Villa Kulla, Rituals, Grimme ællinger, Kædereaktioner og Skyggekabinet, hvor det undersøgende og eksperimenterende var omdrejningspunktet.

Stående bifald til kunstneren Nadia Plesner og masser af grin til aftens underholdning med Kunst ud til folket. Billedkunstlærere i fri dressur på gulv under overskriften Et øjeblik - en tankestreg, hvor Annemette Lichtenbergs Trafikskole ”En streg på vej” endte ud i et billednetværk af broer og øer.

Konferencen sluttede med foredrag om perspektiver for faget af Mie Buhl, samt oplæg fra landsformand Lykke Østrup Andersen om skrivearbejdet med fagets nye læseplaner, og den nær forestående opgave ude på skolerne med billedkunst som valgfag. Der blev udtrykt et stort behov for at blive klædt på til valgfaget, ikke mindst for dem som skal stå med valgfaget, men også for dem der underviser på det obligatoriske forløb.  Det vil vi som forening gerne bidrage med enten ude i vores kredse i form af kursusaftener eller evt. temadage forskellige steder i landet, hvis muligt. Men vi vil først og fremmest opfordre alle billedkunstlærere til, at man henvender sig til sin leder, sin kommune, cfu for at presse på, at der kommer noget efteruddannelse for lærere i billedkunst.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi har kun hørt positive tilbagemeldinger og ønsker om at komme igen til vores næste konference. Foreningens plan er, at det skal være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år. I 2021 vender vi helt sikkert tilbage, men hold alligevel øje med vores facebookside Danmarks Billedkunstlærere Landsforeningen eller meld dig ind i vores forening på hjemmesiden danmarksbilledkunstlaerere.dk, hvis du vil være opdateret og vil støtte det fortsatte arbejde for faget. Jo flere medlemmer - jo større stemme.

Vores hjemmeside

 

Vores stemme har betydet;

  • At billedkunst er blevet et to-årigt valgfag 7. - 8. klasse frem for kun et-årigt
  • At vi har fået prøve i faget
  • At vi med den endelig vedtagelse i Folketinget i går, nu også har fået en lektion i billedkunst i 6.klasse

What´s not to like!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.937 andre er allerede tilmeldt