Blog
1   12

Håndværk eller åndsværk?

Abonner på nyt om Dansk på læreruddannelsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

At kunne sit danskfag handler også om at kende det, så man kan være med til at forme faget. Det perspektiv glider tit i baggrunden i jagten på kompetencer til at undervise i faget.

Det er det fagdidaktiske håndværk, der er i centrum, når de danskstuderende på læreruddannelsen inden for den næste måneds tid afslutter deres danskstudie. De afsluttende prøver i dag er såkaldte kompetencemålsprøver, hvor der er mere fokus på, hvad den studerende kan, end hvad den studerende ved. En svendeprøve kunne man kalde det – også selv om de studerende i dansk på de fleste professionshøjskoler kun er halvvejs gennem deres samlede studie.

Det kan umiddelbart virke logisk, men forskydningen er også problematisk. For opfattelsen af, hvad der ligger i at kunne sit håndværk, er tit for banal. Det kommer i høj grad til at handle om, hvorvidt den studerende er i stand til at strikke et nogenlunde fornuftigt undervisningsforløb sammen. Det er dejligt anvendeligt, men holdbarhedsdatoen er sandsynligvis for kort.

I jagten på det anvendelige kommer et vigtigt element nemlig i klemme: Dansklærerne, der uddannes i dag, skal være klar til at arbejde gennem mange år i en skole i forandringer. De skal kunne justere faget efterhånden som sprog, kultur, medier og samfund ændrer sig. Det er en central del af den didaktiske kompetence, som for tit overses.

At kunne sit fag handler også om at overskue faget, kende dets afkroge, se det i forhold til samfundet og historien. Kun på den baggrund kan dansklærerne kvalificeret sammen med kolleger være med til at påvirke udviklingen af læreplaner, ændre fagets praksis og i det hele taget sørge for, at faget ikke støver til. Det kræver ikke håndværk men åndsværk – at man har overblik og dybdeblik på faget.

Artiklen fortsætter under banneret

Denne del af faget har ringe vilkår i dag; det kræver tid og fordybelse. Beskæringen af danskfaget fra 72 til 40 ECTS-point har gjort det praktisk umuligt at komme så langt ned og ind i stoffet, at de studerende dér bliver ordentligt rustede til det generelle læreplansarbejde. Den opgave må de lærerstuderende for tiden løfte selv, så de ved kompetencemålsprøven også viser, om de kan løfte blikket fra det specifikke undervisningsforløb til faget som helhed.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.499 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
123 andre er allerede tilmeldt