Poetsne, papirklip og prikker på ryggen

Poetsne. Også i forhold til poetsne har digitaliseringen betydet, at færre børn og unge kender til glæden ved poetsne. Poetsne får man, når hullemaskinen (mere eller mindre frivilligt) kaster ”huller” ud over skrivebord og læsebord.

Poetsne kunne man finde i ”Ella er mit navn vil du købe det”, der udkom som en ”bog”, hvor teksten (skrevet på skrivemaskine) fandtes på løsark i en papæske, hvor der også var masser af poetsne. Poetsneen stammede fra de mange huller, som den lille misrøgtede Ella klippede i sin mors antikvariske bøger. Hævn på antikvar-forhandlervis.

Mette Hegnhøj er en forfatter, der bor på hjemegnen i Thy. Herfra skriver og klipper og tegner og formidler hun fremragende børnelitteratur. Mette Hegnhøjs ”En prik og en streg” er et godnateventyr, man som læser skal tegne på ryggen af tilhøreren, mens  ”Møgungen” er en billedroman, der næsten kan betegnes som ”klassisk” i sin kombination af tekst og billede.

Nu er der kommet en ny udgivelse ”Mig Mona altid i træsko (røde)”, hvor illustrationerne er af Josefine Blom, mens teksten af Mette Hegnhøj er sat op med ene udklippede ord. Ordene er klippet fra andre bøger, fra aviser og blade og de står i hvid, grå, svagt orangerødt og lidt gult. Josefine Bloms tegninger danner en ramme om denne tekst, der er som lyrik, men som fortæller om Monas hemmelige gemmested.

Mange sanser skal tages i brug, når man læser.

Mette Hegnhøj er en forfatter, der arbejder på at give bøgerne videre rammer.

Det er en anden slags bog end den traditionelle ”bog-bog”. Det er en multimodal tekst,

principielt kan man hævde, at alle tekster er multimodale. Romaner præsenteres også i en visuel design, hvor omslag, papirkvalitet, slid og skriftudtryk er en modalitet. Digte har modaliteter som lyd, musik og layout.

Harald Blåtands Jellingesten fortæller i runer og symboler om konflikten mellem religioner (og Harald Konge får også flashet sig selv), Bayeuxtapetets broderier gengiver Vilhelm Erobrerens sejr i slaget ved Hastings i 1066, og utallige kalkmalerier i de danske kirker har genfortalt bibelens fortællinger i et forståeligt billedsprog.

Den norske forsker Agnes-Margrethe Bjorvand  siger det således: ”Opsummerende kan vi dermed definere ikonotekst som den ”gjensidige påvirkningen mellom ord og billeder som blir realiseret, og som formidler mening til leseren i det øyeblikket vi leser.”

Billeder udfolder sig på en flade, mens ordene følger efter hinanden i en tidsbestemt rækkefølge.

Digitaliseringen har givet langt lettere adgang til mange billeder. Det er glædeligt, men det er også vigtigt, at man har mulighed for at glæde sig over den taktile sansning af gode bøger på papir. Man skal kunne afkode og læse billeder. Man skal kunne ”læse” layout og man må have en æstetisk oplevelse i læsningen.

Mette Hegnhøj gør sit til, at man skal blive overrasket, når man læser ”analoge” bøger. De er levende på en helt særlig måde, når de er fyldt med poetsne, udklip, skrivemaskinefremstillede små katte og lidt broderi.

At læse er at se.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen Aalborg, Professionshøjskolen UCN

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals