Gennemsnit for undervisningstiden på Bornholm er 746 timer. Nu er der kommet et undervisningsloft på 795 årlige timer for lærere og 850 for børnehaveklasselærere."Der er ikke mange lærere, der ligger over det. Men der er nogle stykker", siger Christian Faurholdt.

Aftale på Bornholm: Færre bindinger skal give lærerne mere fleksibilitet

En evaluering af arbejdstidsaftalen på Bornholm viste, at en pulje til hver lærer på 200 årlige timer, de selv kunne råde over, ikke fungerede så godt. Fremover skal tillidsrepræsentanterne og skolelederne planlægge arbejdstiden, så lærerne sikres fleksibilitet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tillid og dialog er det bærende i en ny arbejdstidsaftale på Bornholm.

I den tidligere aftale havde hver lærer en fast årlig pulje på 200 timer, som de selv kunne råde over. Den store forskel i den nye aftale er, at der ikke er en timepulje, men at ledelse og lærere lokalt skal sørge for, at arbejdstiden bliver fordelt mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre målet om at levere god undervisning.

"Hvis det bliver gjort ordentligt, bliver lærernes fleksibilitet større. Den evaluering vi lavede af aftalen, vi har nu viste, at den ikke havde givet voldsom stor tilfredshed. De 200 timer gav noget bøvl, og der var meget stivhed i de timer, der var tilbage. Så derfor prøvede vi at løse det på en anden måde", siger formand for Bornholm Lærerforening Christian Faurholdt.

Ny aftale: Loft over undervisningstimetallet i Frederikssund 

Ny aftale implementeres på ny måde

I den nye aftale har lærerne stadig fast tilstedeværelse på skolen som udgangspunkt.  

"Men vi har mulighed for at forlade arbejdsstedet eller lægge vores arbejdstid på en anden måde i ydertimerne. Det kan lade sig gøre, fordi det er skrevet meget specifikt, at der er en til to mødedage om ugen, som er længere dage. De andre dage skal man sikre sig, at opgaverne ligger samlet, så lærerne har mulighed selv at prioritere, hvor og hvornår de vil arbejde, så det giver bedst for den samlede opgaveløsning".

Sidste gang kommune og lærerforening lavede en lokal aftale, opstod der misforståelser på nogle skoler. Men sådan bliver det ikke denne gang:

"Nu gør vi det anderledes. Vi tager blandt andet på et fælles roadshow rundt til alle skolerne, og fortæller om intentionerne i aftalen. Den er nemlig kun noget værd, hvis den kommer ud og virker, og vi samarbejder på tværs af skolerne", siger Christian Faurholdt.

Skolechef i Bornholms Regionskommune Espen Fossar er også glad for aftalen:

"Vi er meget glade for den nye aftale. Vi har ønsket at give mere fleksibilitet, fordi vi tror på, at det kommer folkeskolen og eleverne til gode. Vores lærere skal have mulighed for at kunne arbejde på både de tider og steder, der giver de bedste resultater for deres undervisning. Dialog og samarbejde mellem skoleledelserne og deres tillidsfolk er alfa og omega for at få denne aftale til at fungere, som den er tiltænkt, og det har jeg fuld tiltro til kommer til at ske", lyder det fra ham i en pressemeddelelse.

Herlev: Kreds og kommune underskriver arbejdstidsaftale i dag 

Loft for undervisningstimetallet

Et andet nyt element i aftalen er, at der er kommet et loft for lærernes undervisningstid.

Gennemsnit for undervisningstiden på Bornholm er 746 timer. Nu er der kommet et loft på 795 årlige undervisningstimer for lærere og 850 for børnehaveklasseledere.

"Der er ikke mange lærere, der ligger over det. Men der er nogle stykker", siger Christian Faurholdt.

Han understreger, at det er ikke er loftet på undervisningstimetallet, der er en landvinding i aftalen.

"Vi har taget alvorligt, hvad der står i OK18-forliget. Vi har taget nogle af de formuleringer fra forligsteksten. Jeg tror, det bliver bedre. Der er ikke de store bindinger på aftalen, men vi har været gode til at snakke sammen. Det handler om, at vi sammen skal få det til at lykkes bedst muligt. Og det skal vi sammen hjælpe hinanden med. Det kan vi bedre bruge denne aftale til", siger kredsformanden.

Powered by Labrador CMS