Det første, der springer i øjnene ved dette forløb, der bærer titlen ”Til alle os”, er, at det henvender sig til indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er positivt, fordi mange gratis forløb henvender sig til et enkelt trin. Mit store spørgsmål var så, om forløbet holdt hele vejen op, eller om man gik på kompromis for enten at få de små klassetrin med eller med lodder og trisser få de store med. Det hurtige svar er, at forløbet hænger sammen på alle trin. Tillad mig at uddybe:

Vi møder de samme børn og unge gennem forløbet. Aldersmæssigt spænder de fra omkring seks år til 16, og det er på alle måder interessant at høre deres historier. Det er i høj grad det narrative, der bærer forløbet. Elever på alle trin skal arbejde med de film, som de kan se enten i rækkefølge eller mere vilkårligt. Som lærer er det let at vælge, hvilket tema man vil arbejde med, fordi temaerne står overskueligt ude i venstre side, når man bevæger sig ind i forløbet. Disse temaer kunne være savn, fællesskab eller forskelle.

Det raffinerede ved historierne er, at de ikke udpensler de foruroligende oplevelser, som flere af børnene har fra krigen i Syrien. Også selv om de dukker sporadisk op. Det primære fokus er lagt på, hvordan det har været at komme til Danmark som både ledsaget og uledsaget flygtningebarn. Generelt føler børnene sig taget godt imod, men de oplever også drillerier og udelukkelse.

Der dukker nogle bemærkelsesværdige og finurlige detaljer op om mødet med Danmark. Roa på tretten år bemærker, hvor trygt hun oplevede det, når hun så, at danskerne ikke går over for rødt i trafikken, eller hvordan hun hurtigt er kommet til at spille fodbold, hvilket sammen med hendes skole har skabt indhold i hendes tilværelse. En dreng bemærkede, at kvinderne i Danmark næsten ikke har tøj på, og så siger man: ”Shit, la’ vær’ med at kigge”. Der er plads til humor i mødet med et nyt land, der på mange måder er forskelligt fra det, man efterlod.

Selvfølgelig behandler man også de kulturelle forskelle, og her synes jeg, at ”Til alle os” giver mulighed for gode klassediskussioner med filmene som baggrund. Desuden finder man pdf-ark med opgaver på alle tre trin, der på forskellig fagdidaktisk vis bringer både brevskrivning, portrætartikler og læserbreve ind i undervisningen. Jeg kom desuden til at tænke på, at man selv kan supplere det skriftlige arbejde med blog- og klummeskrivning på skoleblogs.dk. Mulighederne er mange.

Skulle jeg pege på en åbenlys mangel ved forløbet, så mangler jeg lidt de bærende fagbegreber, der særligt på mellemtrin og i udskoling kan hæve niveauet fra almindelig diskussion og refleksion til en fagligt funderet debat og drøftelse. Hvorfor ikke bringe push/pull-faktorer, integration eller sociologiske teorier og modeller i spil for de ældste klasser? Dem må man som lærer selv tilføje.

Til gengæld får eleverne gode vejledninger med genretræk og teksteksempler til de skriftlige genrer, de skal arbejde med, hvilket hæver forløbets faglige niveau. Som underviser skal man dog have for øje, at dette er et ideologisk forløb. Ikke overraskende, når Red Barnet står bag, og jeg ser det heller ikke som en hindring for god undervisning, men forløbet lanceres lige midt i den verserende debat om dansk integrationspolitik, flygtningebørn og opholdscentre, og man bør overveje sit ståsted samt være parat til at svare på kritiske spørgsmål fra elever, der måske ikke har samme indstilling til flygtninge, som man selv har, eller som spørger af ren uvidenhed på baggrund af input fra for eksempel sociale medier.

Personligt ville jeg ikke tøve med at bruge ”Til alle os” i mine udskolingsklasser. Flygtningebørnene findes på mange skoler, og et forløb om deres situation og deres historier sat i perspektiv til vores samfund kan danne grundlag for spændende undervisning på alle trin i folkeskolen. Arbejder man projektorienteret, bør man tillige kaste et blik på forløbet. Her er meget godt at hente og varierede muligheder for problemstillinger.

God fornøjelse.