Debat

Stress i skolen dræber viljen og lysten til innovativ læring- og undervisning

Det er forholdsvist nemt at undervise i, hvad kreativitet, innovation og entreprenørskab er, men det er åbenbart langt sværere at skabe læringsmiljøer, der er kreative, innovative - og entreprenante, og hvor man lærer gennem deltagelse, læste jeg i "Communities of Practice. Learning. Meaning and Identity" på dansk "Situeret læring og andre tekster" af Lave J. og Wegner. E.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen besluttede for snart 15 år siden, at intrepernørskab og innvation er vigtigt – hvilket fx fremgår af innovationsstrategien ”Danmark – løsningernes Land”, som lægger vægt på, at alle uddannelser fra ABC til Ph.d skal styrke menneskers innovative kompetencer ved f.eks gennem at lære og udprøves gennem innovation og entreprenørskab i undervisningen. Innovation og entreprenørskab stortrives i de danske folkeskoler - disse pædagogiske indsatsområder er ikke bare nogle fænomener eller en del af tidens triends.

Samfundet er foranderligt og ikke konstant og derfor fordrer det mennesker som er nyskabende.

Innovationskultur og innovativt mindset 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det må og skal gøres op med måden vi tænker og implemtere innovation på i undervisningen - både på læreruddannelsen og ude i skolerne. Vi bør sikre mod en mere målrettet ændring, hvor uddannelsesinstitutionerne klæder de lærerstudernede på til: hvad man vil ændre, hvorfor man vil ændre det og hvordan. Hvordan skulle en nyuddannet lærer kunne tænke innovativt med eleverne, holde dem i hånden og trække dem med over floden, hvis der fra undervisernes side på proffesionsbacheloruddannelserne - herunder læreruddannelsen ikke er blevet arbejdet med nye ideér og muligheder i innovation i arbejdet som folkeskolelærer?...

Innovation er en tilgang og et håndværk, der er så vigtig en kunne og et redskab, der kun kan lærers igennem kreativ udfoldelse, igennem kreativ tænkning...

Kompetente undervisere og lærere i skolen er gode til at undervise i hvad innovation er, men når det kommer til at implemtere det i undervisningen og være i det, er det strakts en større udfordring...

Lave, J. & Wenger, E.  siger, at det er fordi det er sværere at skabe selve læringsmiljøerne omkring det, men mon ikke også, at det har noget at gøre med, at rigtig mange børn og unge ikke længere dyrker denne kreative udfoldelse, hvor det kræver at være koncentreret og sidde stille i 10 min på stolen i skolen? At det kan være svært at skabe disse kreative- udforldende læringsmiljøer, når der sidder en elev i klassen med ADHD, en elev med svær autime, to ordblinde, et par særlig sensitive og en elev med dyspraksi? Det skal ikke være en undskyldning, for det er jo vores job som lærere, at skabe et inkluderende læringsmiljøer...

Lærerblæksprutten 

Sagen er den, at der over de sidste mange år er kommet et tredobling af børn med diagnoser i folkeskolen. Rigtig mange af disse børn og unge kan ikke sidde koncentreret med en opgave i mere end 5-10 min af gangen, inden de bliver afledt af noget andet eller helt tredje... At få disse elever med særlig behov og/eller vanskeligheder inkluderet i et innovativt læringsmiljø, som tænker nyskabende og er innovativt, er som sådan en større udfording end som så.

Det kræver, at du som skolelærer har to øjne i nakken og mindst fire hænder at gøre godt af. Altså, du skal være lidt af en blæksprutte. 

En anden faktor ift. at mange børn og unge har sværere ved at sidde koncentreret på deres stol i skolen i dag er hele den samfundsmæssige stressbølge: Pædagoger, forældre, lærere, ledelse- og sågar undervisere på professionsbacheloruddannelserne rundt omkring i Danmark holder på pulsen og tager jævnligt dybe vejrtrækningen før, under og efter undervisningen. Så er der de Nationale test og andre test i skolen, hvor samtlige elever knækker sammen (eller holder fri) fordi de bliver vurderet ud fra fuldstældige urimelige spørgsmål, som en alm. skolelærer ikke engang ville kunne svare på. 

Stressen foregår, er tilstede og kan mærkes over det hele i uddannelsessystemet.

Forleden dag måtte min underviser i religion på Københavns Proffessionshøjskole spørge relgionsholdet, som jeg går på, om vi havde brug for at tage et par vejrtrækningsøvelser sammen for at dæmpe stressen i lokalet. 

Er det virkelig sådan et presset uddannelsessystem vi vil have? Og er det min fremtid som skolelærer?