Debat

Du taler og skriver og der sker intet i folkeskolen

Kan du holde på en hemmelighed – videotesten? De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny. Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Videotesten beviser, at din strategi virker

Kender du det, at tømren bygger i træ og muren bygger i sten? Hvad gør man så i folkeskole?...Taler og skriver? Hvad med at få bygget noget i stedet for?

Kan du holde på en hemmelighed – videotesten?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny.

Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.

Vis det, tegn det og film din vision med videotesten Du kan tale et projekt ihjel. Du kan som alternativ tegne det eller visualisere det. Så har du større chance for, at flere forstår din vision.

Dette er på samme måde som en kaptajn, der peger i horisonten, retter kursen og viser, hvordan du sætter sejl.

Skal du lave en revolution?

Revolutioner har sikkert sin berettigelse, men de har ofte for mange uskyldige ofre. En anden metode er evolution. I Frederiksberg Kommune har vi fået lærer, pædagoger, vedligeholdspersonale og rengøring til at forstå, hvor vigtigt det er at designe løsninger, der virker.

Vi har skabt en evolution for en bedre folkeskole. Det vil sige, i stedet for at søsætte en kæmpe vision, har vi vist vejen. Vi har lavet små visuelle forsøg. Det er meget nemmere at få mennesker i forandring, hvis du kan vise dem vejen.

Læs her hvad Frederiksberg Kommune selv skriver om implementering af ny strategi i folkeskolen

Livet forstås baglæns, men leves forlæns

Den danske filosof Søren Kirkegaard forstod det menneskelige dilemma. Det er svært at spå om fremtiden. Ja selv at spå om morgendagen.

Nu kan du med rette stille spørgsmålene:

Hvordan får jeg mennesker til at ”sejle” i samme retning? Hvordan får jeg dem på en fælles kurs? Hvordan får jeg dem til at se et fælles billede af fremtiden?

Forandringer skal visualiseres

Jeg vil med al ydmyghed komme med et bud. Du kan lave et afgrænset pilotprojekt, en model, et mock-up eller en simulation. På den måde, er der en større chance for, at alle kan se din fremtid. I den forbindelse bliver det gamle slogan ”Show it, Don’t tell it” mere aktuelt end nogensinde før.

Kan du se din fremtid?

Det grundlæggende problem er, at vi alle har svært ved at se vores egen virkelighed. Vi fordrejer vurderingen af os selv og vores nærmiljø. Vi tror grundlæggende ikke på, at der vil ske frygtelige problemer for os. Vores risikovurdering af fremtiden er ofte elendig og den måde vi hyppigt vurderer den på, er ved at kigge på nutiden. Forklaringen er at vores hverdag, imodsætningen til fremtiden, er veldefineret og rimelig forudsigelig, hvilket gør vurderingsarbejdet meget nemmere.

Nu er du en kalkun

Den berømte filosof Nassim Taleb beskriver dette vurderingsproblem. Problemet er også kaldt Kalkunproblemet. Taleb fortæller, hvordan vi mennesker har svært ved at forstå den fremtidige risiko i livet.

Han laver en anologi, som de fleste kan relatere til. Han sammenligner et menneskes liv med et liv af en kalkun.

Med fare for at fornærme dig. Skal du forestille dig, at du er en glad kalkun i bur. Hver dag kommer der velmenende mennesker og fodre dig. Hver dag bliver du mæt og hver dag bliver du lidt tykkere.

Ganske veltilfreds kan du med rette tænke, at reglen i livet er som følger: At mennesker har din bedste interesse og at i morgen vil du atter blive mæt. Du har så evigt ret. 

Enhver lykkelig kalkun har denne leveregel indtil dagen før Thanksgiving, hvor det velmenende menneske svinger øksen og gør den tykke fugl parat til middag.  I ånden kan du måske lige nå at tænke: “Hvad skete der lige der – for mig?”

Det Nassim Taleb forsøger at visualisere med sit berømte kalkuneksempel er, at vi mennesker har så uendeligt svært ved at forstå sammenhænge, tilfældigheder og andre komplicerede og abstrakte emner, som ændrer den fremtid, som vi tror, vi forstår.

Her Talebs berømte graf – Et liv som kalkun

Videotesten redder din vision

Fra dit korte liv som kalkun, inviterer jeg dig tilbage til hverdagen. Talebs filosofiske tilgang til menneskeforståelse, kan i en let form oversættes til, at vi knap kan forstå vores egen hverdag.

Så kommer det uundgåelige spørgsmål: Når vi ikke kan forstå vores nutid, hvordan kan vi så håbe på at forstå fremtiden?

Hertil bliver du tilbudt et moderne hjælpemiddel. Det er i folkemunde kaldt videotesten. Det går ganske enkelt ud på at filme fremtiden.

Igennem en film kan du vise, hvor vi er nu og hvor vi alle skal hen. Igennem en video bliver den nye adfærd tydelig. Når alle kan se, hvad der skal ske, sætter det hurtigt prop i de mange myter og spin om en farlig fremtid.

Det gør ikke nødvendigvis alle lykkelige. Men fremtiden bliver mere konkret og nemmere at vurdere.

Forudsætning for videotesten er, at du kan holde mund. Vent med at sige noget.

Vent med at skabe frygt og misforståelser i din organisation. En ny vision er svær at oversætte til både IT afdelingen, kundeservice og receptionisten.

Derfor skal du heller ikke invitere alle til at høre om din vision. Det kan bedst betale sig at være stille og lave et lille forsøg. Når du kan illustrere dit forsøg (hvis du kan filme forsøget), så har du en god chance for, at andre kan se den fremtid, du vil fremstille og ønsker.

Nu kan alle se fremtiden og det sætter et større låg på myter og spekulationer. Med andre ord, så har du bedre mulighed for at sætte kursen for din organisation. Nu har du lavet et fælles sprog om en fælles fremtid, med mindre frygt og usikkerhed.

Er det nemt? Selvfølgeligt ikke. Når du har fået en god ide og vil afprøve den, så kilder det i fingeren for at fortælle om den nye kurs. Nu kommer den svære øvelse.

Du skal være stille. Vent til du har et velfungerende demonstrationsprojekt. Når dit projekt fungerer og du har justeret/udslettet de værste børnesygdomme, kan du udføre videotesten.

Ny adfærd er en ledelsesopgave på Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at filme ny adfærd. Den strækker sig langt længere end nogle tilfældige elever og skoletoiletter.

Dette er blot overfladen. Strategien borer sig dybt ned i ledelseslaget og langt op i den kommunale administration. Først filmer vi den nuværende adfærd. Dernæst filmer vi den fremtidige adfærd. Den nye fremtid.

Nu har alle fælles referencer til de udfordringer vi møder og kan se, hvordan vi skal imødekomme fremtiden.

Når vi designer ny adfærd hos lærer, pædagoger og elever, sker det ikke på et stort tegnebræt med en efterfølgende massiv udrulning. Det gøres langsomt.

Vi laver et lille forsøg. Vi tilpasser vores forsøg til de mennesker og omgivelser vi arbejder med. På den måde kan vi lettere får accept for vores adfærdsforandringer.

Når forsøget er godt i gang, så filmer vi pilotprojektet. Videotesten er en simpel film, der viser før og efter situationen. En film der gør det helt klart, hvad vi forventer af fremtiden.

Nu kan alle bedre forholde sig til fremtiden. Med andre ord: Vi skaber først en adfærd. Bagefter kan vi tale om holdninger og følelser. Denne tilgang skaber bedre resultater og et positivt træk i organisationen.

På Frederiksberg har den efterfølgende reaktion eksempelvis været at: “Vi vil også gerne have det, de andre har fået. Vi kan se at det virker”. Nu bliver den nye strategi mere et ønske end et uforståeligt hadeobjekt. Videotesten er rigtig god, hvis du har mange forskellige interessenter.

For at opsummere, så er det vigtigt at gøre forandringer tydelige. Ikke blot i følelser og holdninger. Du skal helt konkret skabe en ny verden, en ny adfærd, hvis du vil have vedvarende forandringer, som kan ses og mærkes.

Eksperiment på 4 skoler

På fire skole på Frederiksberg har vi skabt store monumenter eller det vi kalder altre. Det er tydelige markeringer af, at lige her, sker der en stor forskel.

Du kan mærke ændringerne. Vi har ændret lyd, lys, uniformer og farver. Vi har sat et klart signal. Nu kan du filme den nye adfærd blandt voksne og børn. Nu er vi på vej mod et nyt mål i folkeskolen. Du kan se det på video og i virkeligheden.

Med andre ord vi taler ikke om trivsel - vi bygger trivsel i folkeskolen og du kan se det med det.

Jeg håber du synes denne artikel er læseværdig og interessant. Arbejder du med mennesker og ønsker at skabe en ny adfærd, så vil jeg rigtig gerne høre om dine projekter og udfordringer.

Min erfaring er, at et af de sværeste spørgsmål er: Hvordan fastholder vi den nye adfærd?

Har du et godt bud på dette? 

Med venlig hilsen Ashley Brereton Telefon: 50564248 E-mail: ashley@brave.dk

Powered by Labrador CMS