Blog
0   5

Når forældre er guld værd

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Elevernes forældre er gode samarbejdspartnere i mange sammenhænge. En fin oplevelse har jeg især haft med dem i forbindelse med en nært forestående udveksling.

På e-twinning - platformen kom jeg for 1 års tid siden i kontakt med en italiensk lærerinde, der, ligesom jeg, var interesseret i en kulturel og sproglig udveksling. Vi mødtes i København og blev enige om “The Fairy Tale Project”, som (det siger næsten sig selv), er en udveksling omhandlende vores store eventyrforfattere, H. C. Andersen og for italienerne, Carlo Collodi.

Projektet har nu taget form og vi starter i maj med at få besøg af 40 italienske elever og deres 4 lærere fra byen Pomezia syd for Rom. De italienske gæster skal have en oplevelse med H. C. Andersen og med naturen og kulturen på Fyn.

Artiklen fortsætter under banneret

Mange ting skal spille sammen, når man laver et udvekslingsprojekt. Det kulturelle program med museumsbesøg, foredrag, rundvisninger og naturformidling skal planlægges, transporten, de sociale arrangementer med forplejning og underholdning skal også være på plads så alle får en god oplevelse. Og ikke mindst skal eleverne matches og være klar til at have besøg i de 4 dage udvekslingen varer i deres eget hjem. Nogen var lidt skeptiske i starten over at skulle huse en fremmed eller to i de dage, men her er de sociale medier en gave så eleverne på forhånd kan få kendskab til og blive trygge ved hinanden.

Og her er det så, at de fantastiske forældre træder ind. De har støttet projektet fra start, været positive, åbne og engagerede. De har på flere måder tilbudt deres hjælp både med hensyn til kørsel, elevernes arrangementer uden for programmet og ikke mindst lovet at være behjælpelige med et ekstra værelse eller en ekstra overnatningsmulighed til gæsterne, hvis det skulle komme på tale. Forældrene laver gerne mad til fælles buffet 2-3 gange i træk og har allerede gode idéer til menuen og til underholdningen. Nogle familier har svært ved at have overnattende gæster af forskellige årsager, men er alligevel engagerede og tager gerne imod til et par hyggelige timer for elever og deres gæster. For mine kolleger og jeg er det guld værd at have en ekstra “hånd” i forældrene. Det gør det store arbejde med udveksling så meget nemmere og giver energi og lyst til at udveksle, både for elever og lærere.

I november drager vi til Pomezia på genbesøg og skal lære om Collodi og en del af Italien sammen med vores nye italienske venner. Det bliver fantastisk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.888 andre er allerede tilmeldt