Blog
0   17

Fuck Notre Dame!

Abonner på nyt om Falihos i dit personlige nyhedsbrev.


I muslimske lande, da ISIS kom til magten, ødelagde de religiøse steder, der var klart vigtigere og ingen bekymrede sig. Hvis du spørger mig, er det vildt, at folk i løbet af få timer har givet mere end 450 millioner euro til en fucking kirke! Vi har masser af andre problemer, der påvirker virkelige menneskeliv. (Jonathan, 21, kunstner fra Paris)

Reaktionerne har været mange, efter at en af Paris’ ældste bygninger – Notre Dame – mandag stod i flammer. Ligesom reaktionerne har været mange, så har holdningerne til og vinklerne på begivenheden også været det. Derfor er Notre Dame en fantastisk mulighed for at lade elever i både historie og samfundsfag lære, hvordan begivenheder tilskrives forskellig betydning afhængigt af, hvilke historiske og kulturelle referencer den enkelte trækker på.

De fleste (ikke alle) kan nok blive enige om, at der ikke er noget at juble over i forbindelse med, at det franske nationalsymbol blev udsat for flammernes angreb. Til trods for det, så har der været delte holdninger til efterspillet og de mange millioner euro, det er lykkedes at samle på fascinerende kort tid. Fx finder den unge kunstner fra manchetten herover det hyklerisk, når så mange beredvilligt har doneret summer som kan få en dansk middelklasseløn til at fremstå latterlig. Hvorfor ikke løse virkelige problemer? Den danske stjernefotograf Jan Grarup gik endda så langt som at dele en tshirt med påskriften "Fuck Notre Dame".

Artiklen fortsætter under banneret

Som en ung franskmand påpeger, er ”… brande en del af livet. Masser af bygninger er brændt ned og blevet genopbygger i tidens løb.” (Axel, 21, kunststuderende, Paris) Så hvorfor reagerer nogen med en dyb følelse af sorg og andre med et skuldertræk eller måske endda hån over dem der sørger? Og hvorfor synes Ekstra Bladet, at det var en vigtig historie, at 200.000 bier overlevede den voldsomme brand? Nej, den snak hører nok til i biologi eller Natur/teknologi.

Pointen med dette indlæg er ikke at forsvare, hverken det ene eller det andet standpunkt, selvom overskriften naturligvis kunne indikere det. Pointen er at påpege, hvor eksemplarisk den efterfølgende debat, om betydningen af Notre Dame er. Den er eksemplarisk til at lære vores unge mennesker, hvordan vi alle bruger historie. Historie bruger vi til at understøtte og skabe en fortælling om, hvad der er vigtigt for os som individer og i de fællesskaber vi er en del af.

Baggrunden for dette indlæg var, at jeg faldt over vox-poppen, der er linket til i bunden. Journalisten spørger, hvordan parisere føler omkring branden, men som det fremgår af besvarelserne, så er pariser ikke en entydig identitet og svaret er deraf lige så forskelligartet. Der findes ikke én historie, én kultur og én identitet, hvorfor vi også må lære vores elever at gå undersøgende til historiske såvel som samfundsfaglige problemstillinger – branden i Notre Dame kan være en trigger til det.      

Forslag til elevopgaver og oplæg til dialog:

  • Undersøg, hvad Notre Dame for et sted. Hvorfor tror du kirken betyder så meget for mange mennesker? Har betydningen ændret sig over tid? Hvilke bygninger i Danmark tror du ville få mennesker i Danmark til at reagere på samme måde?
  • Undersøg, hvem det er der har tilbudt at donere til genopbygningen af Notre Dame? Hvad tror du de får ud af at donere? Tror du de ville have doneret, hvis deres donation skulle holdes hemmelig?
  • Beskriv, hvordan de unge parisere i artiklen præsenterer sig. Hvilken betydning har det for deres syn på det der er sket med Notre Dame?
  • Diskuter, hvad den franske præsident Emmanuel Macron mener, når han siger, at branden i Notre Dame skal få franskmænd til at tænke over, hvem de har været, hvem de skal være - og hvordan de bliver bedre, end de er nu.  
  • Hvad tænker du om, at nogen skriver "Fuck Notre Dame" eller synes, at der er vigtigere ting at bruge penge på end at bygge kirker?

Interviews med unge parisere om branden:

https://i-d.vice.com/en_uk/article/gy4bx7/notre-dame-fire-how-do-parisians-feel?fbclid=IwAR0IryXUWcPfXzvyas9kp5YWfPQrY8Abm0Iw1ujk-2czsrM0UTtF4bn9GsY

Macron om genopbygningen:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/macrons-loefte-notre-dame-skal-vaere-genopbygget-indenfor-fem-aar

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.628 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om dine fag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for historie og samfundsfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.