Blog
0   34

Naturlige test

Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Der stilles mange forskellige krav til lærerne om, hvordan de skal følge eleverne læring, progression og udvikling, men vi kan bare bruge de naturlige testmuligheder, der er til stede i hverdagen i klasseværelset.

Hvordan finder man som matematiklærer ud af, hvad eleverne kan, har lært og har styr på. Det gør man ved at være sammen med dem i klasseværelset, og ved at tale med dem. Det gør man ved at følge dem tæt, og ved at tilpasse undervisningen til deres faglige og kognitive niveau. Flere bogsystemer har testmateriale, man kan anvende efter at have arbejdet med et tema eller kapitel. Det er fint at anvende, for så laver man test i stof, klassen netop er blevet undervist i. Jeg bruger også minitest, hvor eleverne får 5 små opgaver i det stof, vi har arbejdet med. Det går hurtigt og giver en fin indikation om forløbets succes. Men det allerbedste er til alle tider, at tale med eleverne og vurdere deres forståelse af matematikken.

Man kan bruge test i særlige – helt særlige – tvivlstilfælde, hvor man er på bar bund, og der er udfordringer i forhold til elevens læring. Men man skal så bare være sikker på, hvilke svar man går efter. Det er ikke en brugbar øvelse for alle eleverne i klassen. Tiden i skolen skal hellere anvendes til undervisning end til test.

Artiklen fortsætter under banneret

Det giver ikke mening at test efter one size fits all. Læring er en individuel proces for hver enkelt elev, og de skal ikke puttes i kasser og systemer. Hvem har brug for at vide, hvordan man klarer sig i forhold til en klassekammerat? Når man følger elevernes læring med sin professionelle dømmekraft, får man også indsigt i, hvad der skal undervise i, og hvilke faglige temaer, der kræver mere tid og fordybelse.

Jeg har i virkeligheden ikke brug for læringsplatforme, nationale test, kommunale test og hvad der i øvrigt er af eksterne muligheder. Jeg har brug for tid sammen med eleverne til at følge og understøtte deres læring og progression.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.563 andre er allerede tilmeldt