Fremmedsprogscentret har oprettet to puljer. Den ene med fem emner, som er defineret af NCFF, den anden en åben pulje.

Sprogcenter åbner pengekassen: Det er nu muligt at søge finansiering af sprogprojekter i skolen

Det Nationale Center for Fremmedsprog er nu klar med puljer for nye sprogprojekter i hele uddannelsessektoren. Dermed er det nu også muligt at søge midler til at forbedre sprogundervisningen i folkeskolen.

Publiceret

Mere om pengepuljerne

NCFF opererer med to overordnede puljer, der kan søges midlerfra. Den åbne pulje og den NCFF-definerede pulje.

Læs mere her: http://ncff.dk/projekter/puljer/

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du en god idé til, hvordan sprogundervisningen kan blive bedre, er det nu muligt at søge penge til at føre idéen ud i skolen. 1. september sidste år åbnede NCFF, og centret er nu klar til at sende penge ud til faglige projekter, som kan implementeres og udbredes i skolen.

Nyt center skal styrke fremmedsprog 

"Vi vil gerne vide mere om udarbejdelse og implementering af sprogstrategier, og så er vi optagede af fagenes identitet, didaktik og sprogsyn. Vi vil også se på tværs af sprogene og have afdækket lærernes fagdidaktiske anvendelse af IT. Desuden vil vi også gerne vide, hvilke skoler der anvender CLIL (undervisning på f.eks. engelsk i skolens fag, red.), og hvem der lykkes med det", siger Hanne Wacher Kjærgaard, som er leder af NCFF's vestlige enhed, der holder til på Aarhus Universitet.

Forsker: Undervis mere og tidligere på engelsk i skolen 

Fremmedsprogscentret har oprettet to puljer. Den ene med fem emner, som er defineret af NCFF, den anden en åben pulje.

Mere efteruddannelse og opdatering af lærernes sprog

Målene med puljemidlerne er tydelige. I fremtiden og gerne allerede om to år skal flere elever interessere sig for sprog og vælge det til på ungdomsuddannnelser og videregående uddannelser. Desuden skal diskursen for fremmedsprog gerne have ændret sig, siger Hanne Wacher Kjærgaard,

"I grundskolen kunne jeg godt tænke mig, at der om to år var blevet udviklet og gennemført nogle opdaterings- og videreuddannelseskurser for sproglærerne - dels med fokus på en opdatering af deres fagdidaktiske viden og færdigheder, men også i form af, at deres eget sprog er blevet opdateret. Som en folkeskolelærer sagde til mig: 'Nu har jeg haft 1. til 3. i engelsk i nogle år - jeg er rigtig dygtig til dyrenavne'. Man kan miste sig eget sprog, hvis det ikke bliver opdateret, og man ikke får mulighed for at bruge det. En af vores opgaver er at understøtte kompetenceudvikling", lyder det.

"Lykkes det,  vil man så også kunne se, at eleverne bliver endnu dygtigere."

Nu kører toget for NCFF 

Meget grundlægges i engelsk

NCFF er til for at skabe større sammenhæng i hele uddannelsessystemet, og Hanne Wacher Kjærgaard mener, at noget afden sammenhæng kan blive grundlagt af engelsk i grundskolen. Engelsk kan medvirke til at fastholde elevernes motivation på tværs af fremmedsprog, siger hun.

"Eleverne er topmotiverede for at lære engelsk, de har en hel del sprog med sig og har derfor lettere ved at lære det end andre sprog. Men eleverne skal også vide, at visse dele af det at lære sprog kræver hårdt arbejde, og det arbejde kommer nogle gange først, når de møder det næste sprog i skolen. Det er vigtigt, at engelsklærerne er opmærksomme på det input, de kan give i forhold til at udvikle elevernes lyst til at lære andre sprog end engelsk".

Alle kan søge

Det er muligt for alle uddannelsesinstitutioner at søge om puljemidler, også enkeltskoler. Dermed kan den enkelte lærer eller sprogfaggruppe altså også realisere et projekt.

"Skoler kan gå sammen med nogle fra lærerudddannelserne eller universiteterne, som kan være tovholdere på projekterne, men man kan også søge som enkeltlærer, hvis projektet er godt nok. Så længe den er clearet med ledelsen, kan man sagtens søge. Vi mødes meget gerne med lærere, som vil lave projekter, og vi sparrer, så godt vi kan", siger Hanne Wacher Kjærgaard.

NCFF på skinner