Pisa
0   320

Abernes fest

Det var en travl uge. Pisa blev offentliggjort, regeringen fremlagde sit udspil til en skolereform, og aben blev flyttet fra skulder til skulder

Undervisningsministeriets pressechef kaldte mig over til sig. »Du kan få et par minutter med Tina nu«, tilbød han. Der var pause i pressemødet om Pisa, og Tina Nedergaard stod og ventede på, at tv-journalisterne blev klar til at interviewe hende.

Vi gik hen i et hjørne, og jeg stak båndoptageren frem mod ministeren og sagde: »Hvad vil du sige til lærerne om Pisa?«

Artiklen fortsætter under banneret

Hun sagde, at vi alle skal glæde os over, at det går rigtig godt med læsningen på de yngste klassetrin, men det går jo ikke så godt i 9. klasse, og »nu er det vigtigt, at vi alle sammen hænger i«.

Og så pludselig uden egentlig anledning sagde hun, som var det en lektie, hun havde lært udenad:

»Det er væsentligt for mig at sige, at det ikke er lærernes ansvar, alt det, der foregår ude i skolen. Forældrene bærer også et tungt ansvar, for vi ved, at noget af det, der giver det allerstørste resultat, det er, at man som forælder sætter sig med sine børn og læser med dem«.

»Forældrene skal også hjælpe med at skabe en ramme, som lærerne kan fungere i som undervisere. De er jo ikke fængselsbetjente, som skal holde ro og disciplin. Det må vi som forældre tage et større ansvar for hjemmefra, så læreren kan få ro til at bruge sin professionalisme til det faglige. Det kan flytte 70 point i Pisa, hvis der er ro i klassen. Det svarer til to klassetrin«, sagde Tina Nedergaard.

Bagefter foran tv-kameraerne sagde hun igen, at forældrene har deres del af ansvaret for Pisa-resultatet. På den måde prøvede hun mediemæssigt at flytte aben væk fra regeringen, der jo har haft ansvaret siden 2001. Faktisk har Venstre haft undervisningsministerposten i 20 ud af de sidste 28 år.

Dagen efter kunne regeringen så fremlægge sit længe ventede udspil til en bedre folkeskole, »Faglighed og frihed«. Og dermed vise handlekraft og ansvarlighed. 57 A4-sider. De to nøgleord er: Deregulering og output-styring.

Konkret vil regeringen blandt andet fjerne reglen om, at lærerne kun må dele eleverne i hold i 50 procent af tiden, og reglen om, at der kun må være 28 elever i en klasse. Til gengæld skal skolerne have pligt til at offentliggøre resultaterne fra de nationale test.

Med andre ord - kommunerne og skolerne får frihed, men staten og borgerne kontrollerer så med nationale test, om skolerne og kommunerne gør det godt nok.

Man kan sige, at også denne øvelse handler om at flytte rundt med aben. Denne gang bare fra regeringens til kommunernes skulder. Styringsfilosofien i udspillet er nemlig dybest set, at staten køber en vare i den kommunale skole. Varen hedder faglighed. Hvis skolen ikke leverer varen i form af høje testresultater, er det kommunens skyld, ikke statens. Accountability kaldes denne styringsfilosofi i USA.

Brugerne af skolen skal derfor rette deres vrede mod kommunen, hvis de ikke er tilfredse med varen, ikke mod staten, lyder logikken i denne styringsfilosofi. Regeringen har jo - ifølge tankegangen - gjort, hvad den kunne, nemlig betalt for ydelsen på vegne af skatteborgerne og med deres penge.

Kommunerne får med den nye reform den frihed og deregulering, som de har bedt om i årevis, men får til gengæld også ansvaret. Deres skoler skal levere en faglighed af høj standard, og de skal tåle, at fagligheden bliver målt hele tiden i nationale test, og at testresultaterne bliver stillet offentligt til skue.

Og ikke nok med det. Hver enkelt skole skal forbedre sit testresultat fra år til år. I 2020 skal Danmark være i top fem i Pisa, har statsministeren meldt ud.

Så hvis det danske resultat ikke er gået frem ved næste Pisa-test, klapper fælden. Så er det nemlig kommunernes skyld, ikke regeringens. Og så må kommunalpolitikerne tage ansvaret. De har aben.

Ikke ret mange forventer, at regeringen kommer igennem med sit udspil. Socialdemokraterne - der er med i folkeskoleforliget sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti - er nemlig imod kernepunkterne i udspillet. De siger således nej til fjernelse af loftet på klassestørrelsen, nej til fri holddeling og nej til offentliggørelse af nationale test.

Det ved regeringen selvfølgelig godt, og de fleste iagttagere ser da også udspillet som et oplæg til valgkamp på det værdipolitiske område.

KL er i øvrigt modvillig over for den del af forslaget, der handler om, at de nationale test skal offentliggøres. Kommunerne vil gerne have friheden. Men de vil ikke have aben. |

»Hun sagde, at vi alle skal glæde os over, at det går rigtig godt med læsningen på de yngste klassetrin, men det går jo ikke så godt i 9. klasse, og 'nu er det vigtigt, at vi alle sammen hænger i'«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ