Skoleelever husker ekskursioner bedre end en almindelig dag i skolen, og de kan komme til at lære mere, hvis læreren er bevidst om, hvad han og klassen skal have ud af ekskursionen.

'Lærerens fornemste opgave er at opfordre og motivere eleverne til at stille spørgsmål til læreren og centerpersonalet, men først og fremmest til sig selv', siger Henrik Busch, forskningsadjunkt på Danmarks Lærerhøjskole.

Han har lavet en udredning om den læring, der foregår på naturvidenskabelige centre som Experimentariet i København og Nordsømuseet i Hirtshals. Det er en uformel læring, som er kendetegnet ved, at læreren hverken kan eller skal styre, hvad eleverne laver. Til gengæld skal eleverne være bevidste om, hvad de gør.

'Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at der er tale om undervisning på centret eller museet, men det er på en anden måde end til daglig. Eleverne skal ikke forvente, at det er lærerne, der styrer det, mens de er der', siger Henrik Busch.

Det kan læreren opnå ved at forberede eleverne. Men det er en balancegang på en knivsæg.

'Eleverne skal være klar over, hvad det faglige tema for besøget er. Det er vigtigt at have ord på de vigtigste begreber, før de bliver kastet ud i at prøve sig frem', siger Henrik Busch.

Ingen færdig opskrift

Under besøget på et naturvidenskabeligt center eller museum fortsætter linedansen. Lærerens engagement kan både være for stort og for småt.

Den overordnede erfaring blandt samtlige skoleansvarlige var, at en del af de besøgende lærere ikke opfatter besøget som undervisning, men udelukkende som underholdning, fremgår det af de interview, der er gennemført som en del af Henrik Buschs udredning.

De mener, at det hænger sammen med den uvante situation, læreren er i. Læreren bliver simpelthen usikker på, hvad han skal gøre. Flere nævnte også, at det virker, som om nogle lærere lader eleverne udforske helt på egen hånd, fordi det er det letteste.

På den anden side af linen er der en lige så dyb grøft, læreren kan falde i. Den består af, at læreren kan være for opmærksom på, at eleverne får lærdom med hjem. Han kommer derfor, uden at ville det, til at dominere og styre elevernes udforskning.

'Derved skabes en situation, der minder alt for meget om den, eleverne kender fra skolen, og en af de vigtigste styrker ved det uformelle læringsmiljø kommer ikke til sin ret', siger Henrik Busch.

Læreren skal være klar over farerne for at undgå at ødelægge det potentiale, der ligger i det anderledes læringsmiljø.

Han skal hjælpe dem ved at sætte de ting, der sker, i relation til undervisningen derhjemme. På den måde skal han fungere som et bindeled mellem hverdagen og den uvante situation.

'Grundige undersøgelser har vist, at det er utroligt detaljeret, hvad både elever og voksne, der har været på museumsbesøg, kan huske. Det er et ualmindeligt godt udgangspunkt at bygge videre på. Man kan følge det op umiddelbart efter, men også længere fremme i undervisningen kan man jo have i baghovedet, at eleverne ganske givet har det i erindringen, selvom der er gået et halvt eller helt år', siger Henrik Busch.

Bedst i lokalområdet

Der er ikke kun fordele ved at lære uden for skolens mure.

'Det gør det spændende, men også mere forvirrende, og man bliver usikker på, hvad der foregår. Derfor er det en fordel at besøge stedet mere end én gang', siger Henrik Busch.

Af samme grund mener han, at museerne kan få størst betydning for skolerne i lokalområdet, fordi klasserne har mulighed for at komme igen flere gange.

Samtidig kan eleverne bedre identificere sig med ting, der foregår i deres eget lokalområde. Henrik Busch fremhæver Nordsømuseet i Hirtshals, der sammen med de lokale skoler laver forløb, som varer flere uger.

Udredningen hedder Teknik- og naturvidenskabernes rolle i naturfaglig undervisning. Den kan findes på www.dlh.dk/mat/fysik/