En af problematikkerne omkring CAS-systemer er, at de er case-sensitive. En forkert opskrevet kommando, en parentes der ikke er sat eller betegnelse der er skrevet forkert, og programmet kan ikke fortolke, hvad brugeren vil have eller regner forkert. Vi kender det fra GeoGebra, der benytter vi punktum i stedet for komma i komma-tal, og i regnearket hvor vi skal sætte $-tegn de rigtige steder for at fastfryse en celle osv. Gør vi det forkert, bliver resultatet noget rod.

I det lys er det ikke mærkeligt at diverse CAS-programmer kræver tilvænning og øvelse, før eleverne (og lærerne) kan bruge programmerne til læring. Jeg citerer gerne fra Bärbels metaundersøgelse: »Es dauert 1 - 2 Jahre bis CAS eienen signifikanten Einfluss auf die Leistungen der Schüler hat.«

Som underviser kræver det is i maven at anvende et CAS-program, eleverne kræver øvelse og tilvænning, og alt går op i kommandoer, hvordan og hvorfor - det er meget nemmere at bruge papir og blyant, hører man nogen indvende, og som underviser kræver det en indsats ud over.

Måske derfor fik jeg dette spørgsmål fra en lærer; »- solve dur når vi skal løse to ligninger med to ubekendte, plot virker ikke. Hvorfor?« Svaret blev:.

Et typisk eksempel på, hvordan selv en lille ting som at glemme brackets eller skrive hele funktionen gør, at CAS-programmet ikke kan finde ud af at behandle problemet. Det er lidt ligesom kodning; den rigtige rækkefølge og de rigtige variable giver det ønskede resultat.

Det glemmes ofte, at det kræver tid at udbygge sit kendskab til CAS-programmer. Det kræver også tid at indtænke CAS i sin didaktik på en måde så det giver mening. I en presset hverdag, kan det blive uoverskueligt, for hvad skal man vælge - der er så meget godt at vælge imellem, hvad dur? Er der opgaver til programmet etc.

Vi har på vores skoler valgt at bruge Maple fordi brugerfladen kan tilpasses efter elevernes behov, det formindsker tilvænningstiden for eleverne, og fordi eleverne kan tilføje deres egne opskrifter til brugerfladen, så de ikke skal huske en række af kommandoer, men kun behøver at klikke på opskriften. Det hjælper med til at personliggøre programmet, det bliver deres egen version, og de får ejerskab - også det er med til at forkorte tilvænningstiden, men tilvænningstiden er der - både for de digitale native og de digitale neandertalere (som jeg selv tilhører).

Selv om talen her har været om CAS, så gælder det det samme om GeoGebra og Regneark. Det tager tid, tilvænning og en indsats. Eleverne kan ikke bare kastes ud i det, med en forventning om, at det lærer de ved at lave nogle opgaver undervejs.

Maple indbyder til en samtale om hvad deres program kan for folkeskolerne på DTU - hvis du/I har interesse? (programmet er stadig gratis). Desværre ligger det i undervisningstiden, men måske kan I bytte lidt rundt, alle er velkomne.