Blog
0   12

En stemme værd at lytte til!

Abonner på nyt om FredsBlad i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Folkeskolen og læreruddannelsen er til konstant debat. Hvis det ikke handler om læringsmålstyret undervisning, handler det om revidering af læreruddannelsen, fyring af undervisere, besparelser eller for få konfrontationstimer.

Artikel af Mie Nymann Blitskov, 3.årgang på Lærerstudiet på Frederiksberg, chefredaktør FredsBlad. 

Fotografi af Niels Thejls, 1. årgang på Lærerstudiet på Frederiksberg, næstforperson FredsBlad.

Politikerne har en kæmpe magt over VORES uddannelse, samtidig med at de sjældent ved, hvad der foregår på gulvet. Det er gang på gang blevet tydeliggjort, når reform efter reform bliver trukket ned over hovederne på uddannelsesstederne. På os.

FredsBlad er et blad skrevet af lærerstuderende, til lærerstuderende med udgangspunkt i læreruddannelsen på Frederiksberg. Men det er også et blad som ønsker at lærerstuderende har en stemme i debatten. Derfor er det utroligt oplagt, at vi melder os på banen nu, hvor Folkeskolen.dk sammen med Lærerstuderendes Landskreds har oprettet en ny side for lærerstuderende.

Artiklen fortsætter under banneret

Fredsblad mener, at de studerendes stemme uden tvivl er den mest værdifulde stemme, når læreruddannelsen kommer på banen, og vi er stolte og glade for at være blevet en del af folkeskolen.dk 's kompetente netværk at skribenter. Vi mener, at lærerstuderendes stemme er værd at lytte til. Vi mener, at lærerstuderendes stemme skal tages seriøst. For når politikerne gang på gang reformerer uddannelsen, er det os, det går udover. Det er os, der potentielt går ud på arbejdsmarkedet, uden egentligt at være klædt på til det, det er os, der kun møder vores undervisere ansigt til ansigt 12 timer om ugen, det er os, der kun har 18 ugers praktik på 4 års uddannelse. Derfor er vores stemme værd at lytte til, både din og min.

Om det er frustrationer, glæder, inspiration eller debat, luftes det på FredsBlad. FredsBlad er en forening og et blad med åbne arme og plads til alle. Vores mission er at skabe et rum for dig som studerende, hvor din stemme har værdi. Vi skriver om alt fra læringsmidler, til dannelsesbegrebet, kreative fags værdi, og hvem forpersonen for LL egentlig er. Vi er nemlig et bredt fællesskab. Din stemme behøves hverken være politisk, høj, lav, farvede eller andet, den skal blot være og lyde.

Vi håber at i vil læse med når vi månedligt udgiver, her på bloggen, og vi tager altid imod inputs fra vores medstuderende.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
356 andre er allerede tilmeldt