Blog
0   3

Vejledning frem mod naturfagsprøven: Et anliggende for hele naturfagsteamet

Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Har I også oplevet, at det ikke er alle elevernes arbejdsspørgsmål, der er lige gode? At arbejdsspørgsmålene ikke nødvendigvis rummer mulighed for afsæt til undersøgelser? Og for inddragelse af modeller og perspektiver med de forskellige naturfags vinkler?

Bliv klog af elevernes arbejde fra sidste års prøve

Kan I nikke ja til ovenstående, kan det være, at I skal skabe fælles fodslag om jeres vejledning af eleverne, mens de udarbejder problemstillinger og arbejdsspørgsmål og i øvrigt arbejder sig frem mod den fælles prøve. Fx ved i fællesskab i fagteamet at kigge på elevernes arbejde fra sidste års prøve:

  • Sæt fx ½ time af på et fagteammøde
  • Tag et ark fra det fremsendte materiale til censor fra sidste år, hvoraf en elevgruppes problemstilling og arbejdsspørgsmål fremgår - vælg et ark, I umiddelbart vurderer kunne have brug for en overhaling
  • Brug 5 minutter på hver især at gennemlæse problemstillingen og arbejdsspørgsmålene
  • Afsæt derefter 20 minutter til at tale sammen om, hvordan I ville skærpe denne gruppes arbejdsspørgsmål og evt. problemstillingen, hvis de i højere grad skulle lægge op til at gå ud og foretage gode, naturfaglige undersøgelser, inddrage relevante modeller og perspektiver
  • Saml op de sidste 5 minutter: Hvad betyder det, I har talt om for den måde, I vil vejlede jeres elever i år?

Lad alle naturfags lærere vejlede og godkende

I nogle fagteam er det allerede gængs praksis, at alle tre naturfagslærere tager del i vejledningen af eleverne, mens de udarbejder problemstillinger og arbejdsspørgsmål og i øvrigt arbejder sig frem mod den fælles prøve. I andre fagteam er det ikke scenariet. Her hviler det meste af vejledningen samt den endelige godkendelse af problemstillinger og arbejdsspørgsmål på én naturfagslærer. Det kan der være praktiske og ressourcemæssige grunde til. Men for kvaliteten af elevernes problemstillinger og arbejdsspørgsmål er det næppe en fordel.

Artiklen fortsætter under banneret

En opfordring skal lyde: Læg en plan for hvordan lærerne i både biologi, fysik/kemi og geografi kan komme med ind over vejledningen. Og dernæst for at problemstillingerne og arbejdsspørgsmålene bliver godkendt af alle i teamet.

Vejledningen er en del af undervisningen - ikke noget separat

Selve ordet ‘vejledning’ emmer af frivillighed; noget eleverne kan tage til sig eller lade være. Men det er vigtigt at have in mente, at selve det, der vejledes til - altså indholdet - er det, eleverne (mere eller mindre) frivilligt kan tage imod. Selve det at deltage i vejledningen - altså aktiviteten - er en del af undervisningen, som prøvevejledningen slår fast på side 12. Derfor giver det mening, at alle naturfagenes lærere er inde over - også denne del af undervisningen frem mod den fælles prøve.

Læs mere om bl.a. forberedelsen af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi på astra.dk/fællesprøve.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.544 andre er allerede tilmeldt