Blog
2   235

Professor tilstår: Reformen er en dundrende fiasko

Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hermed en hjælpende hånd til d’herrer professorer. Det ligger lige for at tage afsæt i deres egen ti-punkts gennemgang af følgeforskningens vigtigste konklusioner

Et team bestående af professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen samt videnskabelig assistent Matthias Thorborg har gennemlæst alle de 51 rapporter, som følgeforskningen omkring skolereformen har kastet af sig. ”En guldgrube af empirisk viden” kalder Qvortrup rapporterne i ’Folkeskolen’ nr. 24, men alligevel mener han ikke, at det på baggrund af disse i alt ca. 5000 sider ”er muligt at svare på, hvorvidt det går godt eller dårligt med reformen”.  Det afholder dog ikke Qvortrup fra at konkludere, at lærerne "ifølge de her resultater arbejder meget mere professionelt, end de har gjort tidligere". Sidst i interviewet med Folkeskolen udtrykker Qvortrup håb om at de tre forskeres arbejde kan munde ud i et nyt projekt: ”Man kunne for eksempel identificere fire-fem temaer, som vi skulle blive klogere på. Men det er klart, at det tager tid. For så skal vi jo lige arbejde to-tre år på det.” Det lyder som fast arbejde til professorerne i mange år frem. 

Så lang tid har vi bare ikke.  Folkeskolen har allerede levet under reformen i mere end 4½ år, et halvt skoleliv; nu skal der altså ske noget. Hermed en hjælpende hånd til d’herrer professorer, så vi kan komme videre.

Artiklen fortsætter under banneret

Det ligger lige for at tage afsæt i deres egen ti-punkts gennemgang af følgeforskningens vigtigste konklusioner:

1.Elevernes faglige deltagelse, interesse og trivsel: Den er høj, men det var den også før reformen.  Faktisk lidt højere, vil jeg tilføje.

2.Den længere skoledag: 80 % af eleverne kan ikke lide den. Det skyldes bl.a., at undervisningen er for kedelig. Hvilket skyldes reformen, vil jeg tilføje, idet de resurser, der kræves for at lave spændende undervisning, er ædt op af den forlængede undervisningstid.

3.Motion og bevægelse: Det er der ikke kommet mere af, og projektet appellerer mindst til de store elever.

4.Åben skole: Ikke noget, der bruges i særlig høj grad. Nedprioriteret af skolelederne.

5.Lektiehjælp og faglig fordybelse: Erfaringerne er meget spredte og utydelige. En lille positiv effekt i form af mere lektielæsning blandt elever fra svage hjem. Jeg vil tilføje, at ingen ved, om det nytter noget som helst.

6.Understøttende undervisning: Halvdelen af skolerne har stadig ingen fælles forståelse af meningen hermed. Der er en stigning i andelen af lærere, der mener, at det fremmer elevernes læring. Ja, vil jeg tilføje, i forhold til reformens år 1, hvor den understøttende undervisning var totalt kaos.  

7.Styring og ledelse: Flere og flere skoler dænges til med krav ud over reformen. Skolelederne giver ikke mere feedback til lærerne end i 2011.  

8.Professionelt samarbejde: Der er sket en styrkelse af lærersamarbejdet. Ja, vil jeg tilføje, i forhold til det allerførste reformår 2014-15, men næppe i forhold til før reformen. Lærerne siger selv, at tiden til teamsamarbejde er ædt op af mere undervisning.   

9.Kompetenceudvikling: Linjefagsuddannelser til lærerne har vist sig at gøre nærmest ingen forskel på elevernes faglige resultater. Jeg vil tilføje, at til gengæld stresser det lærerne helt vildt.

10. Undervisning med fælles mål: Der er sket en markant stigning i andelen af lærere, der ikke bruger fælles mål.

Kort sagt: Stilstand eller tilbagegang over hele linjen - med ganske få, ikke-signifikante undtagelser. Qvortrups manglende vilje til at konkludere noget om reformen står i skærende modsætning til hans beredvillighed til at drage konklusioner om lærernes professionelle arbejde eller mangel på samme. Man kan gøre sig sine tanker om, hvad han ville have konkluderet, hvis der havde været den mindste fremgang at spore på flere af punkterne.

Hvordan interviewet med Qvortrup på denne baggrund har fået overskriften ’Lærerne arbejder mere professionelt nu’, er mig en gåde. En mere retvisende overskrift ville have været: Professor tilstår: Reformen er en dundrende fiasko. Og det skal der gøres noget ved nu. 

 

Se https://www.folkeskolen.dk/656568/koncentrat-af-foelgeforskning-laerere-arbejder-mere-professionelt-nu


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ