Anmeldelse

madambachsforlag.dk

madambachsforlag.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som titlen klart viser, er materialet et webbaseret materiale. Det består af træningsopgaver til matematik og dansk. Det er tænkt til børn i specialundervisningen eller i specialskoler, men kan også bruges i normalundervisningen i indskolingen til elever, der trænger til lidt repetition eller lidt ekstra træning i dansk eller matematik.

Fakta:

Titel: madambachsforlag.dk

Type: Internet

Forlag: Madam Bachs Forlag

Træningsopgaverne kan udføres på skærmen eller printes ud og arrangeres i små foldere. Læsesvage elever, der i forvejen har CD-ord som læsehjælp, kan bruge det her, ligesom en læsepen kan benyttes.

Matematikopgaverne  er udformet på en sådan måde , at eleverne kan identificere sig med dem, dvs. opgaverne illustrerer noget i elevernes  hverdag og derved er relevante. Ligeledes er indholdet i læseopgaverne indlagt i sociale og følelsesmæssige rammer, som eleverne kan genkende og derved finde relevante.

På websitet findes en bestillingsliste til begge områder. Når et hæfte er bestilt modtages det  på en mail med link til at downloade  pdf. filerne. Filerne  gemmes på computeren og kan derefter åbnes ved hjælp af Adobe Reader. Hver hæfte indeholder  pdf.filer med både en skærmudgave og en printudgave af materialet samt en introduktion og facitliste.

Skærmudgaven er opbygget med blanke  skrivefelter, således at opgaverne kan løses på computeren. Også til denne del kan eleverne få skrivestøtte hjælp gennem CD-ord.

Rigtig dejligt, når forlagene  medtænker at lave materiale, der lige er til at gå til for elever med læsevanskeligheder,  som har elektroniske hjælpeprogrammer til læsning og stavning.