Blog
0   8

Fra frugtløs fagtrængsel til tværfaglig trivsel: Gerne med og på tysk.

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Das dänische Ende von Deutschland - sådan betegnede den tyske forfatter og filosof Johann Gottfried Herder i 1769 den sjællandske kyst under sin anduvning til København. Herders dagbog vidner klart om, at Danmark for 250 år siden ganske naturligt opfattedes som en organisk del af den tyske kulturkreds.

Lad det komme an på en nutidig prøve. Hvad hedder Bildung, Ausbildung og Einbildung på dansk? Dannelse, uddannelse og  - nej ikke inddannelse, men indbildning. Meget apropos lider man i Danmark hvad tysk angår under adskillige indbildte succesforestillinger. I Martin Luthers danskoversatte ord er  ”så fast en borg”  ved at blive det rene luftkastel. 

I de seneste år er der her i Danmark tilført de ikke-engelske hovedsprog  flere formelle forbedringer. Men skal disse ikke blot fremstå som en kejsers nye klæder eller et diminutivt figenblad, gælder det om at stoppe en yderligere demontage af den sproglige dannelse.  Det nationale Center for Fremmedsprog bør derfor permanent sættes på finansloven - det kan de politiske partier her i valgåret passende give hinanden håndslag på.

Meget er sket siden 1769 og ikke mindst det tyske sprog har taget en alvorlig deroute: fra naturligt kulturbærende tillægssprog til fremmedgjort nabosprog.  Det man mareridtsagtigt kunne frygte er Das Ende von Deutsch in Dänemark- det tyske sprogs endeligt i Danmark. Måske er dette det rene sortsyn og så galt kommer det nok ikke til at gå. Der er trods alt stadig mange fællesord mellem dansk og tysk – selv om det ikke længere kommer så mange danskere for.  

Tiden er absolut til at besinde sig for noget så indviklet som en dynamisk genopbygning og videreudvikling af danskernes tyskkundskaber. Ja, der er fagtrængsel i grundskolens udskoling og meget har hidtil handlet om at identificere problemfelter, fx manglende grammatiske kompetencer, altså en såkaldt fejlfinder-fokus eller patogenetisk tilgang som jeg ville kalde det. I stedet gælder det om at fokusere på de sunde elementer, altså have en salutogenetisk sprogforståelse. Dette betyder konkret og i første omgang at gøre de tildelte timer bedre og vedkommende. Dette indebærer at se sprog i tværfaglig  trivsel. Mere kvalitet og sammenhæng. Det bør batte.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.914 andre er allerede tilmeldt