Debat
Hvornår er "kan" et "skal"? Vejledninger læses vidt forskelligt.
Når prøverne nærmer sig, genlæses mange prøvevejledninger og bekendtgørelser. Det kan dog være meget forskelligt, hvad der lægges vægt på.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et eksempel: Sidste år strammede man op om perspektiveringerne i danskfagets mundtlige prøve. Det var nu et krav, at man ikke bare perspektiverede til fordybelsesområdets tekster, men også til resten af pensum. Dermed ønskede man formentlig at have mulighed for at bringe pensum i spil i bred forstand. Hvis det så gav mening, kunne eleverne i en tredje perspektivering, inddrage tekster de selv havde læst eller kendte til. Sådan er det ikke længere.
Personligt var jeg glad for den øget perspektivering. Jeg mente, at det satte det enkelte fordybelsesområde i relief i forhold til resten pensum, som man alt andet lige havde brugt en del tid på i årets løb, og som kunne give selve prøven lidt mere kant. Særligt, hvis man lige har været igennem en analyse af ”Ørneflugt”, som man teoretisk set kan have hørt et par gange før. Eller 17.
Lille ændring, stor betydning.
I prøvevejledningen fra august 2018 forholder det sig imidlertid således:
” Det er et krav, at eleverne først perspektiverer til andre opgivelser i det trukne fordybelsesområde. De kan godt, men det er ikke et krav, efterfølgende perspektivere til andre opgivelser, og til sidst, hvis det er velbegrundet, til andet uden for opgivelserne”. (s. 54).
Det betyder selvfølgelig, at selv den elev, for hvem dansk litteratur og guldalderkunst ikke ligger højest på ønskelisten, kan komme godt igennem sin prøve ved blot at holde sig til sit fordybelsesområde. De skal huske ikke at refere deres fordybelsestekst. Det trækker ned. De kan dog stadig komme langt, hvis de ” viser velvalgt faglig grundighed og indsigt i perspektiveringen og tydeligt angiver den danskfaglige røde tråd og sammenhæng mellem fordybelsesområde, prøveoplæg og perspektivering.” (s. 54).
Jeg håber nu, at alle er med på den dagsorden, og at den slags ret signifikante småændringer afklares tydeligt mellem lærer og censor. Der må kunne spares mange voteringsdiskussioner på den måde.
Er der en fagkonsulent eller andre, der har lyst til at kommentere, skal man naturligvis være mere end velkommen.
God dag derude.
