10. klasse
0   13

UU-vejlederne: Skærpede parathedsvurderinger får flere til at vælge 10. klasse

Der er sket et fald i antallet af elever, der er erklæret uddannelsesparate, og en stigning i ønsket om at gå i 10. klasse. Det er ikke tilfældigt, vurderer formanden for UU-centrene i UU-Danmark. De unge køber sig tid, siger han.

Færre elever i 9. klasse er i år blevet vurderet egnede til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse end sidste år.

For erhvervsuddannelserne er det 85 procent af de elever, der har søgt, som er erklæret parate, mod 90 procent sidste år.

På det gymnasielle område lyder de tilsvarende tal på 96 procent sidste år og 92 procent i år. Det skyldes regelændringer på området, som også indebærer, at vurderingerne er foreløbige og kan ændre sig med elevernes resultater i folkeskolens afgangsprøver helt frem til 1. juni.

Sideløbende med den tendens ses, at 0,8 procentpoint flere elever vil i 10. klasse end sidste år. Det betyder, at 47 procent af eleverne nu vil i 10. klasse - herunder på en efterskole.

Artiklen fortsætter under banneret

Tallene stammer fra regeringens nye minirapport om, hvor mange der vælger erhvervsuddannelse og gymnasie.

Ifølge formand for UU-Danmark Anders Ladegaard er der en sammenhæng mellem de to tendenser.

"Det er klart, at usikkerheden forbundet med at være erklæret ikke-uddannelsesparat vil få nogle til at overveje, hvordan man kan købe sig noget mere tid", siger han til folkeskolen.dk.

"Der er 10. klasse og den nye forberedende grunduddannelse (FGU) oplagte valg. Men da FGU'en er så ny og endnu ikke er faldet på plads, vil nogle tænke, at med 10. klasse er man mere sikker på, hvad man går ind til".

Et skud mere i bøssen

Anders Ladegaard pointerer desuden, at de unge har været hurtige til at gennemskue, at de har "et skud mere i bøssen", fordi de nu bliver uddannelsesparathedsvurderet igen til juni.

"Vi har mange flere unge, der har tilmeldt sig noget, de i øjeblikket ikke er vurderet parate til og har 10. klasse som andenprioritet", siger han.

"De har virkelig fanget, at de nu har mere tid til at blive uddannelsesparate".

Har den nye FGU været omgærdet af en vis usikkerhed, har 10. klassernes fremtid det også. I efteråret var de genstand for politiske forhandlinger, hvor Venstre ønskede at flytte dem til at høre under erhvervsskolerne.

Det kom regeringspartiet ikke igennem med, og i stedet nedsatte ministeriet for 14 dage siden en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasserne kan blive mere erhvervsrettede - herunder hvor de skal ligge.

Ifølge Anders Ladegaard er det svært at vurdere, om den usikkerhed har haft indvirkning på elevernes vilje til at søge 10. klasse.

"Usikkerhed er selvfølgelig altid en faktor. Men dybest set tror jeg, at den største usikkerhed har knyttet sig til de nye regler om afgangseksamen og en ekstra parathedsvurdering. Polemikken om 10. klasserne tror jeg ikke, har sat det helt store aftryk", siger han og tilføjer:

"Det kan være, at ekspertgruppens anbefalinger vil ændre det billede. Derfor håber jeg også, at de virkelig får lyttet til de unge, så den nye 10. klasse ikke bare understøtter de samfundsmæssige behov, men også de unges behov".

Udsat valg kan være en god ting

Den 19. marts udgav Danmarks Evalueringsinsitut (EVA) en rapport, der viste, at 24 pct af eleverne, som sidste år søgte ind på gymnasiet, også havde overvejet en erhvervsuddannelse.

"Det er et godt billede på, at usikkerheden om, hvad der bliver behov for i fremtiden, for alvor er flyttet ind hos de unge", siger Anders Ladegaard.

Hvis hver fjerde elev i gymnasiet overvejer at tage en erhvervsuddannelse bagefter, bør man se det som en god ting, mener vejlederformanden.

"I stedet for at pålægge 15-årige ansvaret for at vælge spor, således at kravene til fremtidens arbejdsmarked kan opfyldes, så må vi kigge på det i et livslangt perspektiv".

"Det er fuldt ud ligeså godt, at en ufaglært 26-årig tager en erhvervsuddannelse, som hvis en 15-årig gør det. Stigningen i det antal faglærte, vi har brug for, skal komme mange steder fra".

"Hvis vi bliver ved med at trykke det ned mod de unge, så vender de os ryggen, fordi de vil betragtes som mere end en arbejdskraft".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
116 andre er allerede tilmeldt