Det er usikkert, hvad der skal ske med 64 højt specialiserede institutioner, hvis regionerne blver nedlagt.

Udbredt bekymring over at regeringen sparker specialinstitutioners fremtid til hjørne

Først mødte det hård kritik, at regeringen ville overdrage 64 regionale og højt specialiserede institutioner for mennesker med handicap til kommunerne. Kritikken fik regeringen til at ændre kurs, så nu skal området kulegraves. Det vækker heller ikke begejstring.

Publiceret

Uenige om antallet afinstitutioner

  • Ifølge regeringen driver regionerne lidt over 60 tilbud på detspecialiserede socialområde og specialundervisningsområde med cirka4.000 pladser. Mere præcist nævnes tallet 64.
  • Ifølge Danske Regioner er der tale om 141 specialiserede tilbudfordelt på 119 matrikler. Forskellen på de to tal skyldes, atregeringen tæller det som én institution, hvis der er fællesledelse.
  • De to parter er heller ikke enige om antallet af pladser.Ifølge Danske Regioner bor 991 børn og 3.535 voksne enten i enaf de specialiserede institutioner eller kommer der dagligt. Altsåi alt 4.500 borgere. Det skriver Berlingske.
  • De regionale tilbud dækker over en lang række målgrupper,herunder mennesker med hjerneskade, udviklingshæmning, psykiskevanskeligheder, multiple funktionsnedsættelser, blinde ogsvagsynede, døvblinde og hjemløse. Dertil er der flere regionaletilbud, som er målrettet børn og unge, som har fået dom til enungdomssanktion, og voksne udviklingshæmmede, som har fået en domeller er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikretmiljø.
  • Ifølge Danske Regioner koster det i år 3,75 milliarder kronerat drive tilbuddene.
  • 293 af DLF's medlemmer har job i en regional institution.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som et led i den sundhedsaftale, der vil betyde, at regionerne bliver nedlagt, aftalte regeringen og Dansk Folkeparti i går, at de først vil undersøge hver enkelt af de 64 højt specialisede institutioner for blandt andet svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede og borgere med svær autisme, inden de tager stilling til, hvor tilbuddene skal placeres i en ny offentlig struktur.

Undersøgelse skal på plads, før ansvaret for højt specialiserede tilbud placeres

"Det er afgørende, at der også fremadrettet fastholdes en høj faglighed på både socialområdet og på specialundervisningsområdet. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, hvor den mest specialiserede viden på disse områder sikres og videreudvikles, så der også fremover er de rette tilbud til målgrupperne på områderne. En konkret undersøgelse af de nuværende regionale tilbud er et vigtigt bidrag, så der også fremover er de rette tilbud til målgrupperne på områderne", siger finansminister Kristian Jensen (V).

Minister trækker institutioner for handicappede ud af sundhedsreformen

DH: Afspecialiseringen på handicapområdet vil fortsætte

Regeringen og Dansk Folkeparti er desuden enige om, at de i højere grad vil følge udviklingen i specialiseringen og sikre en fortsat højt specialiseret indsats. Det skal ske ved at oprette en observationsliste over de mest specialiserede af de nuværende regionale tilbud.

Ikke desto mindre vil afspecialiseringen på handicapområdet fortsætte, lyder det fra Danske Handicaporganisationer (DH).

"Det er en skuffende aftale. Mennesker med handicap blev taberne efter kommunalreformen, det vil gentage sig med sundhedsreformen. Derfor bør man undersøge hele socialområdet, indføre en national specialeplanlægning og finde en økonomisk bæredygtig model", siger Thorkild Olesen, formand for DH.

DH om nedlæggelse af regionerne: Lad os ikke gentage fejlene fra kommunalreformen

"Det er fint, at man vil undersøge de regionale tilbud, men det er et lille plaster på et stort sår. Afspecialiseringen og tab af viden vil fortsætte og mange vil stadig ikke få den rigtige hjælp", tilføjer han.

Lev: Vi har behov for specialeplanlægning

Formanden for Lev, Anni Sørensen, kalder det et kæmpe problem, at den politiske aftale ikke forholder sig til behovet for en national specialeplanlægning og en ny finansieringsmodel for tilbuddene.

"Det afgørende må til enhver tid være, at mennesker, som har behov for en specialiseret indsats, også rent faktisk får den - og det er der intet som helst bud på en løsning af i den her aftale. Det kan kun sikres ved også at se på specialeplanlægning og en anden finansieringsmodel. Ellers vil vi fortsat have en stigende gruppe sårbare mennesker, hvis grundlæggende trivsel afhænger af, om de bor i en kommune, der synes, at den har råd. Og det er ikke acceptabelt", siger Anni Sørensen.

SL: Mærkeligt at  kommunale tilbud ikke tages med

Det er en god idé at undersøge området, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne (SL). Men han er skuffet over, at det ikke bliver en hel undersøgelse. For når kommunernes specialtilbud ikke også tages med i undersøgelsen, kommer der til at mangle sammenhæng.

"Det er uambitiøst, at man ikke bruger lejligheden til at lave en seriøs specialeplanlægning. Der ligger i forvejen mange højtspecialerede tilbud ude i kommunerne, og derfor virker det mærkeligt, at man ikke tager dem med i kortlægningen", lyder kritikken fra formanden på sl.dk.

LOS: Lad ikke-offentlige velfærdsaktører drive de højt specialiserede regionale tilbud

Han vil holde børne- og socialminister Mai Mercado (K) op på ordet, når hun siger, at der skal ske en 'op-specialisering'.

"Vi bør være ambitiøse, når det drejer sig om hjælpen til samfundets mest udsatte mennesker. For det bør simpelthen være udgangspunktet for det arbejde, der skal laves, at man sikrer resurser, viden og faglighed i den hjælp, nogle af landets mest udsatte mennesker skal have, siger Benny Andersen.

Regioner: Vi skal sikre, at kommunerne benytter tilbuddene

Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, efterlyser en styrkelse af specialiseringen på institutionerne.

"Vi skal udbygge kapaciteten til gavn for borgere med komplekse handicap, og så skal vi have en finansieringsform, der sikrer, at kommunerne benytter sig af de tilbud, vi har. I stedet risikerer vi, at der nu skabes usikkerhed hos vores mange medarbejdere, og hvis de begynder at forlade deres stillinger, er afspecialiseringen en realitet, og dermed bliver hjælpen til brugerne dårligere, end det vi har i dag", siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regionale specialtilbud: Uanset driftsherre har Danmark brug for vores specialisering

En opgørelse over regionale tilbud, som kommunerne har overtaget i perioden 2007 til 2018, viser ifølge Danske Regioner, at 25 tilbud er nedlagt, og andre 58 tilbud er omlagt til udelukkende at betjene beliggenhedskommunens egne borgere.

Minister: Jeg vil være i tæt dialog med organisationerne

Undersøgelsen af de regionale institutioner skal være færdig til august. Derefter kan børne- og socialministeren og undervisningsministeren 'i forbindelse med en høring over de identificerede tilbud fastsætte deres fremtidige placering i den nye decentrale struktur', som det hedder i aftaleteksten.

Samråd bringer en smule klarhed over de regionale specialtilbuds fremtid

Inden da skal der afholdes folketingsvalg, så hvem der sidder på de to ministerposter til august er ikke til at vide, men den nuværende børne- og socialminister, Mai Mercado (K), siger:

"Det er afgørende for mig at have en tæt dialog med organisationerne. Det kræver god tid, og derfor har vi valgt at vente med at træffe afgørelse om placeringen af de regionale tilbud. Tilbuddene skal placeres, så vi fortsat sikrer en stærk specialiseret faglighed. Vi skal fremover sikre de rette tilbud til målgrupper med komplekse behov, som for eksempel Synscenter Refsnæs. Samtidig skal vi i fremtiden arbejde for en fortsat udvikling af området, og det vil ske i tæt samarbejde med organisationerne".

Synscenter Refsnæs ligger i Kalundborg.

Du kan læse aftaleteksten via dette link:

Læs mere

Aftalen mellem regeringen og DanskFolkeparti