"Jeg håber, folk vil blande sig med deres relevante hverdagserfaringer – også hvis de ikke er superbrugere uden dyb indsigt i teknologi. De er mindst lige så meget værd", siger Merete Riisager.

Riisager søger lærernes input til ny digitaliseringsstrategi

Gennem en bred debat med input fra lærere vil undervisningsministeren sikre forankringen af en ny digitaliseringsstrategi. Riisager vil ikke lovgive om brug af mobiltelefoner men vil gerne gribe ind, hvis markedet for digitale læremidler bliver for snævert.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er i gang med at bygge en digitaliseringsstrategi, der skal se nogle år frem. Vi står et sted, hvor det er vigtigt at kvalificere debatten, så vi ikke bare taler om mere digitalisering, men også bedre digitalisering".

Sådan lyder det fra Merete Riisager, der i forrige uge præsenterede en kortlægning, som skal danne grundlag for en digitaliseringsstrategi for uddannelsesområdet i perioden 2020-2025.

Den kigger på teknologi i fire temaer: Infrastruktur som for eksempel hardware og internet, teknologi i undervisningen som eksempelvis digitale læremidler, teknologiforståelse som faglighed og endelig "det gode digitale børne- og ungeliv".

Bred debat skal bane vej for digitaliseringsstrategi for skolen 

På alle områderne opfordrer ministeriet nu fagprofessionelle som lærere og pædagoger til at komme med deres input til, hvad de oplever i hverdagen, og hvad de gerne se indgå i en strategi.

"Vi skal have udbredt debatten på politisk niveau, men i høj grad også i de faglige lag. Derfor håber jeg, at mange vil blande sig. Jeg kan ikke vide, hvad man vil være optaget af. Men der er flere af temaerne, som jeg håber, at flere lærere og pædagoger vil kaste sig over", siger Merete Riisager.

Riisager: Markedet for digitale læremidler skal reguleres

KL har for nylig sendt et pilotforsøg i udbud, hvor lærerne i ni kommuner får ubegrænset adgang til digitale læremidler. Det skal modvirke en tendens, hvor flere kommuner køber adgang til portaler fra samme forlag til alle fag på alle skoler.

Den udvikling bekymrer Merete Riisager, der gerne ser, at det er ét af temaerne, som lærerne kommer med deres input til.

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler

"Hvordan udvikler hele rammen om læremidlerne sig. Er der for få leverandører? Går det ud over metodefriheden? Hvad mangler der for at man kan få gavn af dem?", remser hun op og tilføjer:

"Det er meget vigtigt at høre lærernes bud på, hvordan valgmulighederne ser ud, om der er god balance mellem analoge og digitale materialer og så videre. Kan de det, man godt kunne tænke sig, eller reducerer det faktisk fagligheden? Er der særligt gode eller dårlige materialer til en særlig børnegruppe?"

Er det ikke et eksempel på, at I vil få rigtig mange input til ting, som det typisk har været op til kommunerne og markedet at løse?

"Det er jo ikke sådan, at hverken markedet eller kommunerne agerer fuldstændig uden for den nationale ramme. Det er en politisk forpligtigelse at sørge for, at kommunerne for eksempel ikke låser markedet fast og i praksis dermed indfører indholdsstyring i undervisningen", siger Merete Riisager.

Hver femte lærer bliver en del af KL's pilotforsøg med digitale læremidler

"Vi har netop besluttet, at undervisningen ikke skal indholdsstyres. Vi har også valgt at gøre en masse mål frivillige i stedet for bindende. Det skulle de digitale redskaber også gerne afspejle. Der er nogle samvirkende lag, og den digitale ramme om skolen er et politisk ansvar. Er den ikke, som vi ønsker, den skal være, vil vi gerne høre det fra lærerne".

"Vi har et meget lille marked for læremidler, fordi vi er et lille sprogområde. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på, at markedet for læremidler ikke fastfryses".

Ingen planer om lovgivning om mobilbrug i undervisningen

Hvor faste retningslinjer skal en central digitaliseringsstrategi helst munde ud i? Oplægget indeholder blandt andet tal for brug af mobiltelefoner i skolen. Skal der lovgives om det?

"Det kommer an på temaet. Jeg tror meget på, at politikken fra Christiansborg skal kvalificere arbejdet, men vi skal afholde os fra at detailregulere", siger Merete Riisager.

"Tager vi det felt, der hedder digitalt børne- og ungeliv, så har vi for nylig oplevet et pres for at lave en national lov for mobiltelefoner, men ved lige at give skolerne lidt tid har det vist sig, at de fleste nu selv har evnet at tage stilling og lave politikker".

"Det er et positivt eksempel på, at hvis sektoren får vejledning og viden, så er det bedste, at man har decentral beslutningskraft. Hvis man lovgiver for meget rigidt, hænger det slet ikke sammen med, hvor hurtigt teknologien udvikler sig. Lovgivningen vil simpelthen ikke kunne følge med.

86 procent af folkeskolerne har en politik for mobilbrug

"Det er bedre med en vekselvirkning, hvor lovgiverne sætter de overordnede rammer, men på den anden side ikke er bange for at gribe ind, hvis markedet fryser fast, eller hvis læringsplatformene bliver for rigide i forhold til læringsmålsstyring".

"Men det kræver, at skolerne får noget tid og noget viden til rådighed til at finde frem til de lokale løsninger. Det er det, denne her strategi skal. Den skal beslutte de overordnede rammer, og så skal den give mulighed for at træffe lokale beslutninger".

Svært at skaffe repræsentative svar

Hvis ikke retningslinjerne på den anden side bliver ret konkrete, er der så ikke en risiko for, at de ikke bliver til andet end gode intentioner på et stykke papir, som det bliver svært at forankre?

"Det kommer til at få betydning i virkeligheden. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Det bliver pejlemærker, man kommer til at bygge teknologiske indsatser efter. Det væsentlige er, at man får fagmiljøerne med til at komme med input, så det netop ikke bliver en tom strategi".

"Implementeringen af teknologiforståelse er et godt eksempel. Vi starter med et forsøg på 46 skoler og inviterer 100 skoler til at deltage på egne præmisser. Det er en udvikling nedefra, hvor man i samarbejde med skoler og fagmiljøer udvikler en faglighed".

Mål for nyt fag har lixtal 89

"Når den så er færdig kan den skaleres ud på alle skoler, men det starter med en ekspertgruppe, der sætter de overordnede rammer, men så udvikler man derefter det konkrete fag på forsøgsskolerne - hvor man naturligvis hele tiden har en dialektisk samtale med sektoren".

"Men det er vigtigt, vi også får samme samtale med sektoren om infrastruktur, læremidler og det gode digitale børne- og ungeliv".

Hvordan vil I sikre jer, at jeres input bliver repræsentativt for alle lærere?

"Det er vanskelligt. Men jeg håber, folk vil blande sig med deres relevante hverdagserfaringer - også hvis de ikke er superbrugere uden dyb indsigt i teknologi. De er mindst lige så meget værd".

Kom med dine egne input til digitaliseringsstrategien via dette link:

Læs mere

Kom med dit input til digitaliseringsstrategienher