Undervisningsministeriet har indledt kampagnen, Digitalisering med omtanke og udsyn, som jævnfør kampagnens hjemmeside(http://www.uvm.dk/Aktuelt/I-fokus/Digitalisering-med-omtanke-og-udsyn) plæderer at have indledt ”en ny national digitaliseringsstrategi for uddannelsesområdet i Danmark”. UVM ønsker sig tilsyneladende nu en dialog med alle involverede parter i folkeskolen, hvilket har skabt grundlag for kampagnen.

Jeg er personligt i tvivl om, hvor UVM ønsker at rette fokus hen. Og om de reelt ønsker en nuanceret debat. Med to kampagnefilm, som indeholder titlerne ”læreres og forældres digitale brug af medier" og ”elevers syn på digitale teknologier i undervisningen”, indleder hver enkelt film en række teknologiske dilemmaer. I min optik fungerer filmene ikke som en neutral måde at skabe debat på. Snarere tværtimod virker det som et akavavet forsøg fra UVM om at grave kløfter mellem folkeskoleelever og deres forældres generationer, som åbenbart ikke forstår sig så godt på ungdommens brug af teknologi iflg. videoerne. Alt i alt en temmelig teknologibegejstret debat, som UVM har igangsat.

Jeg underviser selv i programmering som valgfag. Jeg er ingenlunde den friskfyrsagtige teknologibegejstrede type underviser, som for enhver pris vil have at eleverne skal sidde og glo foran en skærm – jeg inddrager computere, når de er nødvendige for faget og når jeg vurderer at det kan højne det faglige niveau. Men mon ikke at mine undervisningstimer, når det store regnestykke skal gøres op, trods alt er mere eksponeret for brugen af computere end de øvrige fag på folkeskoleniveau - det håber jeg.

Jeg har set computere blive benyttet i undervisningen på godt og ondt. Som underviser i valgfag er jeg som sådan ikke underlagt en specifik skoles it-politikker. Jeg har oplevet at undervise på mange folkeskoler, hvor jeg derved også har oplevet de vidt forskellige it-politikker, som meget individuelt huserer rundt omkring på skolerne. Ud fra mine erfaringer, er det min vurdering, at dér hvor skolerne har succes med inddragelse af teknologien, er dér hvor it-politikkerne danner tydelige regler for brug af teknologi i timerne.

Mobiltelefoner som kan forstyrre hvert øjeblik det skal være med sociale apps, tablets som indeholder sjove apps som TikTok eller laptops med Fortenite og streaming af film er bare alt for fristende for børn og unge. Derfor er det også hamrende vigtigt at sætte rammer – det er her de allerbedste undervisningsmiljøer opstår. Og som underviser føler man i øvrigt en fuldstændig mangel på respekt over for en selv og sit fag, hvis en skoles ledelse ikke har trukket skarpe it-politikker op. Jeg har oplevet klasser, hvor rammerne på skolerne var så vagt udstukket, at man ikke kunne gøre hverken fra eller til, idet man ingen hjemmel havde til at inddrage teknologien fra eleverne eller sende forstyrrende elementer uden for døren; hvor computerne fuldstændig tog magten over eleverne og dermed undervisningen, fordi man som underviser ikke havde beføjelser til at inddrage telefoner og computere. Ved at sige "pyt med it-politikker" svigter skoleledelserne både undervisere og elever. Og ikke mindst skaber det et super råddent undervisningsmiljø, hvis der ikke er taget ansvar for nogen politik. Det skal ikke være op til den enkelte underviser.

I min optik bør debatten om teknologi i undervisningen dreje sig om, hvorvidt teknologien bør og kan inddrages som et redskab, der løfter det faglige niveau. Det skal ikke bare bruges i teknologi-begejstringens navn, og der bør heller ikke graves kløfter imellem generationer som UVM lader til at ville med deres kampagne.

Jeg er bange for, at teknologi - på nogle felter - inddrages, hvor den ingenlunde hører hjemme. Fx går det markant ud over læsehastigheden, når en underviser alene henviser til online-læsestof/kilder. Alle kliniske studier peger entydigt på, at det ikke gavner nogen noget som helst at læse større tekststykker og høje lix-tal på en skærm.

Hvad angår matematik ser jeg tendenser – især på gymnasialt niveau(her ved jeg godt, at jeg bevæger mig væk fra folkeskolen) - hvor fx TI Nspire indgår som et arbejdsredskab i løbet af pensum fra B - A niveau, hvilket kan være fint nok. Problemet opstår imidlertid dér, hvor det digitale hjælper så meget, at eleven ikke er i stand til, selvstændigt, at kunne forstå hvordan "maskinereriet hænger sammen". Enhver kan plotte værdier ind i parametrer og danne grafer ud fra disse. Men hvis man ikke kender det helt grundlæggende ved det eksempelvis det kartesiske system, er man lige vidt i sin dannelse. Og den slags grundlæggende dannelse er desværre ved at blive udfaset af teknologiske "hjælpemidler".

Nu vi er ved matematikken, så lad os tage udgangspunkt i operatorer. For at bruge en almindelig lommeregner med operatorer som +, -, * og / er det i princippet ikke nødvendigt, at man ved hvad operatorerne gør, når man indtaster dem. Man kan godt følge en vejledning, eller se en underviser som på bedste tankpasserpædagogiske manér forklarer hvad man skal gøre og hvordan en teknologi fungerer. Men hvis man ikke grundlæggende ved, hvad det er som foregår bag teknolgien bliver teknologien langt mere ødelæggende end gavnene for eleverne.

Jeg synes at man som underviser bør slå koldt vand i blodet, og lade være med at rive sig alt for meget med af tidens teknologibegejstring. Derudover håber jeg på at folkeskolernes ledelser tager ansvar og laver tydelige it-politikker.