Om undersøgelsen
Siden 2013 har Landsforeningen Autisme lavet en årliginklusionsundersøgelse blandt forældre til børn med autisme. Fra2016 til 2019 har der ikke været under 1.000 respondenter. I år har1.401 forældre deltaget i undersøgelsen.
Forældrene har haft adgang til undersøgelsen via foreningenshjemmeside og sociale medier. Undersøgelsen er således ikkevidenskabelig, da deltagerne ikke nødvendigvis udgør enrepræsentativ gruppe af forældre til skolebørn med autisme. Menundersøgelsen giver en indikation af, hvor stor en problematikskolevægring er.
"Vores formål er at finde tendenser på området - med ønsket omat belyse en problematik, som vi dagligt bliver mindet om af voresmedlemmer", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.
Når foreningen gentager undersøgelsen i 2020, bliver densuppleret af en undersøgelse, hvor man vil følge den samme gruppeforældre år for år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2016 svarede 36 procent af forældrene i den årlige inklusionsundersøgelse fra Landsforeningen Autisme, at deres barn med autisme var ked af at gå i skole. Året efter steg det til 43 procent for så at falde til 41 procent i 2018.
Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole
I år er det faldet yderligere til 40 procent, men det ligger stadig over 2016-tallet. Det vil sige, at to ud af fem elever med autisme ser negativt på sin skolegang. Fordelt på skoletilbud drejer det sig om 44 procent af de elever, der går i almen- eller specialklasse på en folkeskole og 27 procent af dem i specialskole.
Neutralt syn gemmer på negative oplevelser med tidligere skoler
De resterede elever fordeler sig ifølge forældrene med 36 procent, som har et positivt syn, mens 24 procent forholder sig neutralt. Det sidste skal ses i sammenhæng med, at børnene tidligere har haft et meget negativt syn på skolegangen. Det illustreres af dette forældreudsagn.
"'Traumer' fra tidligere skoletilbud med mobning ligger som en tung dyne over vores datters syn på skole. Hun har et neutralt syn på sit nuværende skoletilbud, men det overskygges af tidligere oplevelser".
En forælder til en pige på ni år har denne kommentar:
"Min datter er stadig så påvirket, at vi ikke kan køre forbi den tidligere skole".
Landsforeningen Autisme laver den årlige undersøgelse for at give et overblik over, hvordan skoleforholdene er for børn med autisme.
"Det er tydeligt for mig, at skolerne har alvorlige problemer, når det kommer til at kunne rumme børn med autisme. I mange tilfælde blive de alvorlige problemer så alvorlige, at børnene helt opgiver skolen", siger formand Heidi Thamestrup.
På fire år: Dobbelt så mange elever med autisme fastholdes i skolevægring
I undersøgelsen svarer 15 procent af forældrene, at deres barn lider af skolevægring.
Synet på skolen kan skifte fra dag til dag
Elevernes syn på skolegangen er ikke statisk, men kan svinge fra dag til dag.
"Nogle dage neutralt, andre dage er det meget negativt", bemærker en forælder til en 12-årig dreng.
"I dag overvejende positivt, men det har det ikke været i flere år", fortæller en forældre til en dreng på 15 år.
Også en anden forælder til en 15-årig dreng svarer både og.
"Det kræver en kæmpe indsats fra min side at holde fokus på min søns læring. Personalet har ikke resurser til at løfte opgaven. Samtidig er det en daglig frustration for min søn ikke at høre til nogen steder".
Riisager er snart klar med handlingsplan mod vold i skolen
Forældrene er også blevet spurgt, om deres barn oplever konflikter i skoletiden. Det svarer 53 procent ja til. Det ligner til forveksling tallet fra 2016, men det er færre end de 57 procent, som svarede ja til spørgsmålet i 2018. Trods faldet oplever over halvdelen af eleverne med autisme altså konflikter i skoletiden.
Hver tredje elev har nedsat timetal
Forældrene har også svaret på, om deres barn har samme timetal som skolekammeraterne. Her er der sket en stigning i antallet af elever med et reduceret timetal fra 31 procent i 2016 til 47 procent i 2018.
I år er tallet faldet til 35 procent. Til gengæld har autismeforeningen på opfordring fra flere forældre indført en ny svarkategori med titlen 'Mit barn går ikke i skole lige nu (skolevægring)'. Det svarer 15 procent af forældrene ja til, hvilket kan være årsagen til, at færre svarer, at deres barn har et reduceret timetal, mener autismeforeningen.
Et nedsat timetal er ikke nødvendigvis et positivt træk.
"Skolen forsøgte reduceret skema med fri en time før andre. Var absolut ingen succes, da hun ville blive med de andre", fortæller en forælder til en pige på 11 år.
Denne forælder har en dreng på 13 år:
"Der er ikke aftalt reduktion, men da han af og til udtrættes, har han dage, hvor han bliver hjemme efter behov".
En forælder til en 12-årig dreng udtrykker håb.
"Vi arbejder på at få nedsat timetallet en lille smule. Eneste hindring er den lange sagsbehandling i kommunen - og måske et nej til, at det kan lade sig gøre, da jeg har søgt om tabt arbejdsfortjeneste for at kunne hente og være sammen med ham, når han ikke er i skole".
Færre timer forhindrer ikke nødvendigvis skolevægring
Ifølge autismeforeningen viser besvarelserne, at der hos flere elever opstår skolevægring trods en kortere skoleuge. Færre timer synes altså ikke i sig selv at være en løsning på, at der i årets undersøgelse er dobbelt så mange elever med autisme, som har haft skolevægring i mere end et år, sammenlignet med 2016.
"I første omgang oplever forældrene, at det er lettere at få barnet af sted, fordi skolen kan skabe forudsigelige og strukturerede dage, når barnet kun skal i skole i fire timer om ugen. Men forinden har barnet typisk været ramt af stress i al for lang tid. Det har barnet overkompenseret for, og derfor har ingen opdaget mistrivslen", siger foreningens formand, Heidi Thamestrup.
I stedet for nedsat skoletid har børnene brug for ro.
"De skal i meget lang tid være i et miljø, hvor der ikke bliver stillet krav til dem. Det kan skolen ikke tilbyde, og derfor skal man sætte ind, inden ulykken sker", siger hun.
