Blog
0   27

Kommission om fremtidens læreruddannelse? Jeg melder mig gerne

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg melder mig hermed til kommissionen., der skal give et bud på en ny læreruddannelse. Med disse gode bud på en ny læreruddannelse vil læreruddannelsen ikke komme i ”verdensklasse”, men den vil blive ganske udmærket og solid og den vil sikre en høj kvalitet i studerendes undervisning og uddannelse. Det rækker for mig.

Kommission om fremtidens læreruddannelse

Tommy Ahlers, uddannelses – og forskningsminister har sat sig som mål at han ”en gang for alle” vil give et bud på, hvordan Læreruddannelsen i Danmark bliver ”verdensklasse”:

Artiklen fortsætter under banneret

Der er nedsat en kommission, der indtil nu kun har fået formanden nævnt. Formanden er Professor Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet, han har været med i en hel del folkeskole&evalueringsarbejde. Det er sikkert et udmærket valg.

Skulle Tommy Ahlers have en plads til et kommissionsmedlem, der ved noget om læreruddannelsen fra egen praksis, så melder jeg mig gerne.

Jeg har undervist på læreruddannelsen i 38 semestre, jeg har fulgt syv forskellige læreruddannelser siden min egen uddannelse under 1966-loven, og jeg har været optaget af læreruddannelsens historie og fremtid. Altid.

Spurgte Ahlers mig, så vil kommissionen kunne give svar længe inde 2020.

Spørgsmålet og målet er ifølge kommissionens opdrag som følger: ”Målet er, at Danmark skal have en langtidsholdbar læreruddannelse, hvor lærerne får et stærkt fagligt og metodisk fundament med henblik på både at levere under- visning af høj kvalitet og være rustede til at anvende og vurdere nye tilgange og metoder i takt med folkeskolens udvikling, og hvor det ikke er nødvendigt at ændre bekendtgørelsen ved skiftende strømninger i folkeskolen.”

Her er mine bud:

Undlad at revidere Læreruddannelsen hvert femte år. Finland har eksempelvis ikke fået en ny læreruddannelsen siden Uddannelsen er ændret fra to linjefag i 1966-loven, så til fire i 1991, så noget nyt i 1998, så 2006, så 2013 og nu får vi så nok en ændring. Pædagogiske fag har afløst hinanden, didaktik, skolen i samfundet, undervisningslære, pædagogisk speciale, psykologi, pædagogik – og ny Lærerens Grundfaglighed. Alt skifter. Og antallet af linjefag skifter fra 4 til 3 til 2 til måske 3. I Finland har de ikke ændret i læreruddannelsen siden 1970-erne. Alt tager tid. Også nye systemer og nye rammer skal indlæres.

Mere praktik på kvalificeret vis. Praktikken ligger i nuværende læreruddannelse på tre årgange. Hvert år med et antal uger (6- 8 uger). Praktikken afsluttes med en prøve, hvor der udelukkende prøves i teori. Praksis skal godkendes/ ikke godkendes. Praktikprøven må være en prøve i praktisk lærerarbejde ude på skolen, der skal være teoretisk belæg for denne praksis, og begge dele må indgå i en afsluttende praktikeksamen. Dernæst må praktikken øges, så der (naturligvis) er praktik på alle studieår.

Mere undervisningstid til undervisningsfag og pædagogiske fag. Der er alt, alt, alt for få undervisningstimer til den faglige fordybelse. De ”gamle” linjefag fra 1966-loven havde mindst tre gange så mange undervisningstimer som de nuværende undervisningsfag får lov at levere. Skal man lære et fag, så skal man fordybe sig i det i lang tid. Det er ikke et år, man skal bruge, det er flere år. Og mange timer. Det er der tid til. Mit bud er, at studerende skal have mindst 24 undervisningstimer om ugen (fordel på seks timer i fire dage, hvorefter der er en blank studiedag til selvstudie). Alle bliver klogere, når man fordyber sig sammen. I lang tid. Sammen med velforberedte undervisere.

Lærerprofessionen er også helhed, fællesskab og sammenhæng. På uddannelsen må der være resurser til fællesaktiviteter: morgensang, skolernes motionsdag, juleafslutning, idrætsdage og fester. Nogle med undervisere involveret, andre med studerende i front. Lærerprofessionen kommer i fremtiden til at vægte fællesskabets værdi i højere grad. Det må trænes og øves på uddannelsen.

Mere forskning og ny viden skal kombineres med formidling. Forskere skal øve sig i at formidle deres viden (især viden om didaktik, pædagogik og folkeskolefag). Der skal være et krav om, at forskere, der forsker i folkeskolerelevante områder, skal undervise på læreruddannelsen i kortere eller længere forløb.

Læreruddannelsen er fint placeret på nogle adresser, der ikke udelukkende findes i universitetsbyer. Læreruddannelsen bidrager til et mere afbalanceret Danmark, når man ser til Vordingborg, Bornholm, Jelling og Hjørring. I disse byer findes der ikke universiteter, der findes Professionshøjskoler, der i dag bidrager til et højt uddannelsesniveau.

Endvidere kan det nævnes, at universiteterne på ingen måde er succesoplevelser for alle studerende. Frafaldet er højere på de fleste universitetsfag end de er på læreruddannelsen, og man har svært ved at se, hvordan en øget fokusering på praksis og praktik skal kunne kombineres med en placering på universitetet.

Læreruddannelsen kan forblive fire år, men så må muligheden for videreuddannelse gøres mere attraktiv. Alle nyuddannede lærere kan tilbydes et halvt års efteruddannelse inden for de første fem års ansættelse. Så vil man kunne bringe egen praksis i spil med nye teori, - et samspil, der vil give mening.

Jeg melder mig hermed til kommissionen. Med disse gode bud på en ny Læreruddannelse vil læreruddannelsen ikke komme i ”verdensklasse”, men den vil blive ganske udmærket og solid og den vil sikre en høj kvalitet i studerendes undervisning og uddannelse. Det rækker for mig.

Og ja, det gøres ikke, hvis man konstant skære budgettet med 2 %, det koster penge og resurser. Selvfølgelig koster det.

P. S: Der er altid grund til at citere Knud Ejler Løgstrups ord fra 1981, hvor han talte om Skolens Formål. De ord dækker også læreruddannelsen: ”Så uoverkommeligt det er at holde skole, så spændende er det. Og det spændende er, at de største problemer, vi står i socialt, politisk og kulturelt i skolen, melder sig på en af den pædagogiske opgave pointeret vis. Det skulle bestemmelsen af skolens formål gerne få frem«, sagde Løgstrup.

Helt på egne vegneJ

Bodil Christensen, lektor på

Læreruddannelsen i Aalborg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.398 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
86 andre er allerede tilmeldt