Blog
3   10

Kan man gøre H.C. Andersen politisk korrekt?

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

H.C. Andersens eventyr er set med nutidens øjne ikke altid politisk korrekte. I de moderne engelsksprogede oversættelser bliver de tilpasset normerne. Er det i orden?

H.C. Andersens eventyr findes i mindst 20 forskellige engelsksprogede udgaver, og hver gang der kommer en ny udgave, kritiseres de tidligere, og det hævdes, at NU har vi fået den helt korrekte udgave af den verdensberømte digters eventyr.

Et typisk eksempel er den prisbelønnede amerikanske oversætter Tiina Nunnallys udsagn i forordet til hendes oversættelse fra 2004:

I was introduceved to the stories of Hans Christian Andersen long before I learned Danish and discored how poorly the previous English translations have represented his work.

Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvorvidt det er korrekt, at de nye oversættelser er mere tro mod Andersen end de gamle. Jeg bringer her syv eksempler på oversættelsen af de første to sætninger i H.C. Andersen eventyr Skyggen fra 1847.

Artiklen fortsætter under banneret

Den danske original lyder:

I de hede Lande, der kan rigtignok Solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste Lande brændes de til Negre,

H.C. Andersens oversættere i kronologisk orden:

In the hot countries the sun burns very strongly; people become quite mahogany brown, and in the very hottest countries they are even burned into negroes. (H.W. Dulcken, 1864-89).

In very hot climates, where the heat of the sun has great power, people are usually as brown as mahogany; and in the hottest countries they are negroes, with black skins. (Miss Henry B. Paull, 1869).

It is in the hot countries that the sun burns down in earnest, turning the people there a deep mahogany-brown. In the hottest countries of all they are seared into negroes (Jean Hersholt, 1942-47).

On the shores of the Mediterranean the sun really knows how to shine. It is so powerful that it tans the people a mahogany brown; (Erik Christian Haugaard 1978).

In the hot countries the sun really burns. People get as brown as mahogany, and in the hottest countries they get burned black. (Frank & Frank 2004).

In the hot countries the sun is certainly scorching! People turn as brown as mahogany. Why, in the hottest countries of all they’re even baked black. (Tiina Nunnally 2004).

In the hot countries the sun can really scorch you! People can turn as brown as mahogany, and in the hottest countries they can be baked black. (Tatar & Julie Allen 2008).

Negrene blev væk

H.C. Andersens negre er pist væk i de moderne oversættelser – også i Tiina Nunnallys egen. Jeg har spurgt Tiina Nunnally, hvorfor hun har undladt at oversætte ordet negre, og hun forklarede mig, at det var et krav fra forlaget. Hvis ordet stod i bogen, ville den ikke blive købt af nogen amerikanske biblioteker, og den ville også risikere at blive kritiseret i pressen.

Diskussion i undervisningssituationen

Oversætterne forholder sig meget forskelligt i forhold til originalen. Er det i orden at fravige så meget, som Jean Hersholt gør?

Er det i orden at undlade at oversætte ordet negre?

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.420 andre er allerede tilmeldt