Debat

Vold på specialskoler

Når volden bliver et arbejdsvilkår

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I juni 2017 skrev jeg mit Masterprojekt i specialpædagogik. På daværende tidspunkt var der begyndende fokus på den øgede vold, som efterhånden finder sted på mange skoler. Siden er det kun gået den forkerte vej, hvilket tallene fra Arbejdstilsynet vidner om.

Vi kan ikke snakke om volden på skolerne, uden at se på hvad det psykiske arbejdsmiljø er for en størrelse, for den er toneangivende i forhold til, hvordan den enkelte skole forholder sig til volden. For hvornår er det vold?

Det kan forekomme enkelt at konstatere, hvad vold som abstrakt begreb er, og det kan endda forekomme enkelt at konstatere, at vold mod ansatte kan have vidtrækkende konsekvenser for deres helbred, arbejdsliv og trivsel. Arbejdstilsynet og Danmarks Lærerforening har definitioner på hvad vold er. Men, når vold skal diskuteres på den enkelte skole, så bliver det ofte vanskeligt, for mange medarbejdere har tilbøjelighed til at forsvare et barns handlinger ud fra et pædagogisk perspektiv, da der er en høj grad af forståelse for de mange vanskeligheder et barn har. Det kan resultere i en glidebane, i det volden ikke længere betragtes som vold, da børnene jo ikke gør det med vilje, men fordi de ikke kan andet i den pågældende situation. Volden eller barnets adfærd bliver således et vilkår, som vi forholder os pædagogisk til, og vi forsøger at regulere, inkludere og tilpasse endnu mere. Hvis volden stadig fortsætter, forsøger vi endnu mere at regulere, inkludere, diskutere og tilpasse. Vi overser ofte, at den vold som er blevet udøvet på en lærer eller pædagog har sat sig i krop og sjæl, og kan ikke lige reguleres på plads igen. Som en pædagog udtalte " det er jo ikke rimeligt...jeg har så mange ar..jeg ligner en cutter...de ar forsvinder jo aldrig".. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg har oplevet volden på egen krop. Jeg har været vidne til ubehagelige hændelser, hvor kollegaer har været udsat for vold eller trusler om vold. Det er desværre blevet et vilkår, som mange medarbejdere dagligt skal forholde sig til. Jeg kan iagttage en uheldig udvikling som peger i retning af en underrapportering af volden, i det man over tid ikke længere opfatter de små slag som vold. Men mere som en del af arbejdet.

Der ligger en kæmpe opgave i at registrere og sætte ord på den vold som dagligt sker på skolerne. Endnu vigtigere er det at få taget hånd om de medarbejdere som udsættes for volden. Vi er nødt til at erkende at slag, spark, spyt, dødstrusler, nikke skalle, krads og bid ikke skal være et vilkår, som vi stiltiende vil acceptere. Måske kan det ikke undgåes i dag da mange børn møder i skolen med rigtig mange blokeringer og vanskeligheder, men vi er forpligtede til at tage rigtig godt hånd om dem, som mærker volden. Hvad enten det er et lille dask eller en knytnæve på armen. Jeg er sikker på, at der på mange skoler bliver gjort en indsats i forhold til at iværksætte hjælp, hvis en medarbejder har brug for det efter en voldsepisode, men mit opråb er, at det ofte sker alt for sent i et forløb, i det mange ikke registrerer de små slag som vold. 

Vold på skoler bør være et temaemne og ikke tabu på en skole. Fordi hvis det bliver legalt, at tale om de oplevelser man har haft, vil mange måske få det lettere ved at komme ud af busken og bede om hjælp.

  

Powered by Labrador CMS