Jeg mener at vi svigter børnene, vi forsømmer læring og kvalitet med den manglende forberedelsestid!

Som sædvanlig er jeg den som kommer brasende ind ad døren med et: “Godmorgen”! Allerede der er jeg forpustet og for sent på den, selvom det er mandag, og jeg møder ind til tiden. Mandag er en af de dage, hvor jeg ikke kan forberede mig, fordi jeg skal undervise fra kl. 7.45 - 14.50.

Fra parkeringspladsen og ind til forberedelseslokalet har jeg tusindvis af tanker i hovedet.  Hvor var vi kommet til i dansk på 9.årgang? Hvordan var det nu helt præcist med humorteorierne? Har jeg styr på det? Hvad skal 8.z lave i dag? Jeg skal også huske, at skabe tid til, at udfylde status-udtalelserne på to af mine elever. Jeg skal hurtigt nå at orientere mig om, hvad jeg skal, og hvilke aftaler der ligger forud for dagen. 

Dansk i 9.klasse står der på skemaet! Min computer er tændt, jeg læser forældrenes beskeder på intra, besvarer dem samtidig med, at en kollega lige har et spørgsmål omkring mødet i eftermiddag. Uden at afvise, og uden nogen form for øjenkontakt forsøger jeg at føre en samtale. En frustrerende situation hvor jeg føler mig utilstrækkelig, afmagtet og respektløs. I det øjeblik banker det på døren: “Er Hirma herinde”? Uden at kigge op kan jeg høre på stemmen, at der er noget helt galt. Jeg rejser mig op, tager fat i min mappe, computeren og går ud til hende. Velvidende at jeg har fem minutter inden timen skal starte. De her dyrebare fem minutter som er med til, at holde dagen kørende for mig, dem er jeg nødt til at give afkald på nu. Hun har brug for mig nu. Det kan ikke vente til senere. Sammen bevæger vi os ned mod klassen. Den lange gang føles uendelig, men jeg ved, at lige om lidt så skal jeg være på, i 60 minutter uforberedt, efterfulgt af fem andre uforberedte lektioner. Alligevel så føler jeg mig “heldig”, fordi jeg har noget i “ærmet”, som jeg “bare” lige kan trylle frem. Hvad med alle de nyuddannede lærere? Hvad gør de?   

Mit virke som lærer er at levere kvalitet, læring, dannelse og opnå mål inden for folkeskolens formålsparagraf, men også i dag er dette desværre ikke muligt. Jeg forsømmer fagligheden, eleverne og samfundet! Folkeskolen kræver at jeg er tryllekunstner, at jeg skal præstere mit bedste, og det skal helst være fejlfrit. Vi svigter eleverne, kollegerne og forældrene. Vi svigter hinanden, og derfor må vi stoppe denne her gambling i folkeskolen!

For at eleverne kan lykkes, er der brug for, at jeg er den bedste lærer. For at jeg kan levere kvalitet i undervisningen, så har jeg i den grad også brug for at forberede mig!      

Vil du stille op til et maratonløb uforberedt? 

Nej, jeg tænkte det nok!