Forløbene i nycirkus består af akrobatik, trapezflyvning, jonglering og balancekunst.

Nu kan alle sætte cirkus på skoleskemaet

I fem år har Nordea Fonden støttet projektet Nycirkus på Skoleskemaet med i alt godt fem millioner kroner. 20 kommuner har deltaget, og nu er projektet afsluttet med en evaluering og en udførlig guide til alle skoler i, hvordan de kan sætte cirkus på skoleskemaet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I alt 396 lærere og 7959 elever i 6.-9. klasse har siden 2014 lært nycirkus  til aktivitetsdage. Projektet er lavet af Københavns Internationale Teater og er støttet af Nordea Fonden.

Skolerne i de 20 kommuner har fået hjælp af professionelle artister til at sætte akrobatik, trapezflyvning, jonglering og balancekunst på skemaet. Projektet er mundet ud i en guide, der sætter alle lærere i stand til at sætte gang i nycirkusforløb med deres elever (følg link under artiklen).

Evalueringen af projeket er lavet af Klein Degerbøl Consultning på baggrund af i alt 21 interview med lærere, elever og kommuner.

Den peger på, at nycirkus bliver set som et kærkomment skævt indspark i skoledagen, at elevernes møde med artisterne er givtigt, at eleverne oplever øgede evner til samarbejde, og at lærerne let kan koble forløbet til læringsmål samt inddrage bevælgelse i undervisningen på en måde, der føles relevant.

En af kommunerne, der har deltaget i projektet, er Brøndby Kommune. Her vil bevægelseskonsulent Ronja Maria Hansen gerne anbefale andre kommuner og skoler at prøve forløbet af.

"Man fanger nogle børn, som måske ikke er glade for idræt, som er usikre på deres krop og kan opleve nederlag i den sædvanlige idrætsundervisning. Her er de sammen og bevæger sig på en anden måde i løbet af skoledagen, end de plejer", siger hun.

Powered by Labrador CMS