Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvor stor mulighed den enkelte læsekonsulent har for at sætte læsning på dagsordenen, fortæller læsekonsulenternes formand, Hanne Nissen Sabalic.

Undersøgelse tegner et broget billede af læsekonsulenternes danmarkskort

Det varierer, hvor mange læsekonsulenter kommunerne har ansat målt på indbyggertallet, viser en undersøgelse. Selv om tallene bør tages med forbehold, bekræfter læsekonsulenternes formand, at der er forskel på, hvor højt kommunerne prioriterer området.

Publiceret
"Læsekonsulenternes arbejde har været under udvikling i de seneste seks-syv år, og det har Undervisningsministeriets italesættelse af ordblindeområdet haft indflydelse på", siger Hanne Nissen Sabalic.

Om analysen

Ideen til at lave en undersøgelse af PPR-enhederne opstod på etkursus for tillidsrepræsentanter fra PPR i sommeren 2018. Her gavde udtryk for, at opfattelsen af PPR er forskelligartet, og atenhederne håndterer det pædagogisk psykologiske arbejdeforskelligt.

Ligeledes har DLF's følgegruppe for specialundervisningefterspurgt en undersøgelse på området.

Et spørgeskema, hvor en del spørgsmål gik igen fra enundersøgelse af PPR i 2007, blev sendt ud til tillidsrepræsentanteri samtlige 87 PPR-enheder (nogle ø-kommuner indgår i PPR hos andrekommuner). 65 har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent påknap 75. Det gør svarene statistisk valide til generaliserendepointer. Svarene dækker geografisk det meste af landet, herunderKøbehavn, Aarhus, Odense og Aalborg.

Opgavernes fordeling

Går læsekonsulenternes arbejde mere til specialområdet medudredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet medrådgivning/vejledning af lærere til inklusionsarbejde?

  • Meget enig: 1,6 procent
  • Delvist enig: 8,1 procent
  • Hverken enig eller uenig: 9,7 procent
  • Delvist uenig: 14,5 procent
  • Meget uenig: 21 procent
  • Ikke relevant: 45,2 procent

Kilde: DLF's PPR-undersøgelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af årsværk for læsekonsulenter varierer fra 0,18 til 2,37 pr. 10.000 indbyggere. Det viser en undersøgelsen, DLF har lavet blandt tillidsrepræsentanter i landets PPR-enheder. Selv om der er forskel på, hvor mange læsekonsulenter kommunerne har, er den næppe så stor, som undersøgelsen indikerer, vurderer Hanne Nissen Sabalic, formand for Læsekonsulenternes Landsforening.

Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring

"I nogle kommuner sidder læsekonsulenten i PPR, andre steder arbejder de i et tværgående team i forvaltningen. Jeg sidder for eksempel i børn og læring, så det er forskelligt, hvordan kommunerne organiserer sig", siger hun.

Underforstået: Når man spørger tillidsrepræsentanter i PPR om, hvilke faggrupper der arbejder i PPR, bliver ikke alle læsekonsulenter talt med. Dertil kommer, at læsekonsulenter kan have andre titler.

"Nogle hedder for eksempel læse-sprogkonsulent, andre udviklingskonsulent, for vi løser mange forskellige opgaver. Som en niche arbejder nogle med dansk som andetsprog, andre med sprogudvikling og overgang fra dagtilbud og skole, mens andre igen sparrer med skoleledere om skoleudvikling. Men vi har elevernes læsning, læsevanskeligheder og arbejdet med skriftsprog som fælles kerneopgaver, det være i specialregi som på almenområdet", siger Hanne Nissen Sabalic.

120 medlemmer fordelt på 70 kommuner

De 120 medlemmer af Læsekonsulenternes Landsforening fordeler sig på omkring 70 kommuner. Disse kommuner har altså mindst én læsekonsulent ansat, men de store kommuner har typisk flere.

"Aarhus har fire-fem læsekonsulenter og Roskilde har to, mens hovedparten af de mindste kommuner har én", siger Hanne Nissen Sabalic, som selv er den eneste læsekonsulent til 4.000 elever i Syddjurs Kommune.

Der er sandsynligvis kommuner, som slet ikke har en læsekonsulent, vurderer hun. Men igen er billedet broget.

"Aalborg har ikke en eneste læsekonsulent, men her står andre konsulenter for arbejdet med læsning. De er ikke medlemmer hos os, så det er også svært for mig at tegne et entydigt billede".

En del af arbejdet med læsning er lagt ud på skolerne

Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det brogede billede har.

"Du vil sikkert have mig til at sige, at der er stor forskel på, hvordan børn med læsevanskeligheder betjenes, men det er også forskeligt, hvor meget arbejde med læsning der lægges ud på skolerne", siger Hanne Nissen Sabalic.

Hun medgiver, at det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvor stor mulighed den enkelte læsekonsulent har for at sætte læsning på dagsordenen - uanset om der er tale om almene elevers læseudvikling eller elever med specifikke læsevanskeligheder.

"Det handler meget om, hvorvidt den enkelte kommune prioriterer læsning, men når man sidder i en forvaltning, kan det være, at man har større mulighed for at sætte læsning på dagsordenen end i PPR, som arbejder mere med børn, som er udfordret".

Hanne Nissen Sabalic understreger, at hun selv har god kontakt med læsevejlederne på skolerne i Syddjurs Kommune.

"Selv om jeg sidder alene, ved jeg, hvad der sker på skolerne. Jeg sparrer med læsevejlederne om procedurer til at fange ordblinde elever i almenområdet. Mange andre kommuner har også netværk for skolernes læsevejledere med en læsekonsulent som tovholder. Det giver mulighed for at udveksle viden om, hvad der er i spil på skolerne, og det gør det lettere at implementere tiltag".

Ordblindetest gør læsekonsulenternes arbejde mere bredt

DLF har i sin undersøgelse bedt tillidsrepræsentanterne i PPR vurdere, om læsekonsulenterne arbejde mere går til specialområdet med udredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet med rådgivning af lærere om inklusion. Hele 45 procent svarer, at spørgsmålet ikke er relevant, og det forstår Hanne Nissen Sabalic godt.

"Det er meget få læsekonsulenter - om nogen - der bruger størstedelen af deres tid på udredning. Sådan kunne det være for syv år siden, men i dag foretager læsevejlederne udredningen af ordblinde elever på skolerne", siger Hanne Nissen Sabalic.

Den udvikling hænger sammen med indførelsen af den nationale ordblindetest og risikotesten for ordblindhed.

"Ordblindetesten er i spil i alle landets kommuner, og der kan være forskel på, om den er blevet implementeret af en læsekonsulent eller en udviklingskonsulent. Men vi har fokus på, hvilken indsats skolerne sætter i værk før og efter en test af en elev, og på hvordan vi sikrer, at det er de rigtige børn, vi tester. Læsekonsulenternes arbejde har været under udvikling i de seneste seks-syv år, og det har Undervisningsministeriets italesættelse af ordblindeområdet haft indflydelse på", siger Hanne Nissen Sabalic.

I DLF's undersøgelse svarer flere end hver tredje tillidsrepræsentant da også, at læsekonsulenternes arbejde primært går til almenområdet.

Powered by Labrador CMS