#inklusion
0   12

Hummeltofteskolen: Onsdagsholdet får det hele til at fungere

17 udskolingselever bliver hver onsdag taget ud af deres almindelige klasser på Hummeltofteskolen. Det gør de for at få ekstra hjælp til det faglige og sociale – og for at få et ugentligt pusterum.

»Hej K, min ven«. Den venlige hilsen kommer fra matematiklærer Irene Maegaard. Katrine er den tredje elev i dag, der møder ind, efter at klokken har slået 9, selv om skoledagen begyndte klokken 8. »Dav, Katrine. Har du haft en god weekend?« lyder det kort efter fra pædagog Christian Dyhr, da Katrine har lagt sine ting og sat sig i en af lokalets lænestole.

Det er egentlig onsdag, men gruppen på 17 elever er kun samlet én gang om ugen. Sammen udgør de unge det, som skolen kalder for onsdagsholdet. Alle ugens andre dage går de hver især i skolens traditionelle udskolingsklasser, men hver onsdag er de klassekammerater.

Onsdagsholdet er Hummeltofteskolen i Virums bud på et tilbud til elever, som har brug for ekstra støtte fagligt såvel som socialt. Dansklærer Andreas Busch og matematik- og AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) Irene Mae­gaard står sammen med pædagog Christian Dyhr og skolens uddannelsesvejleder John Sølling Andersen for at løfte eleverne og give dem glæde ved at gå i skole.

Med flere voksne om de unge er der tid til mere end blot at løse opgaver om mandatfordelingen på Christiansborg. Så når Irene Maegaard og Andreas Busch hjælper eleverne med matematikken, sludrer Christian Dyhr med et par elever om gårsdagens Champions League-resultater.

Artiklen fortsætter under banneret

Syvende år med et onsdagshold

Det er syvende år, at Hummeltofteskolen har et onsdagshold. Ideen opstod, da skolen oplevede, at eleverne i de ældste klasser frabad sig hjælp fra støttelærere. Skoleleder Bente Kjøgx greb derfor fat i Irene Maegaard og Andreas Busch og bad dem om at finde på en bedre løsning. Ideen blev at samle noget af skolens støtteresurser i udskolingen hver onsdag.

»Der er ingen, der synes, at det er rart, når døren til klassen går op, og der så kommer en støttelærer ind og peger en ud. Derfor fandt vi på at samle resurserne til en hel dag, hvor alle eleverne kan være der på samme tid, selv om de kæmper med hver deres udfordringer«, forklarer Andreas Busch. Både han og Irene Maegaard har også nogle af eleverne på ugens øvrige dage i de almindelige klasser.

Ordning må ikke ekskludere

Tre af drengene på holdet er fra Irene Mae­gaards 8. klasse, og da hun i dag har et ærinde i løbet af matematiktimen, får drengene at vide, at de godt må springe svære opgaver over, imens hun er væk.

»Dem tager vi bare i morgen«, siger hun med henvisning til morgendagens matematiktime i elevernes almindelige klasse.

Og det er helt almindeligt. For det er vigtigt, at det ikke skal være noget særligt at være en del af onsdagsholdet.

»Vi er meget åbne på skolen omkring onsdagsholdet. Så vi taler åbent om holdet i de almindelige klasser. Derfor er der ikke noget underligt i, at jeg foran klassen siger, hvad de tre skal huske til på onsdag, eller 'den tager vi lige på onsdag'. Det er vigtigt, at det ikke bliver ekskluderende, at man er på onsdagsholdet«, fortæller hun.

Det er lærerne i elevernes almindelige klasser, som indstiller dem til onsdagsholdet, og herefter tager skolelederen kontakt til forældrene.

Hold varierer alt efter eleverne

SÅDAN GØR HUMMELTOFTESKOLEN

• Flere voksne

To læreruddannede, en pædagog og skolens uddannelsesvejleder arbejder sammen på onsdags-holdet.

• Flere lokaler

Onsdagsholdet har adgang til tre sammenhængende lokaler, så eleverne kan sikres mest mulig ro.

• Aftaler med forældre

Lærerne på onsdagsholdet indgår aftaler med elevernes forældre og faglærere om, hvilke lektier de skal læse - og hvilke de ikke skal. Det aftales også, hvordan elevernes arbejde om onsdagen bringes med over i deres almindelige klasser.

• Uddannelsesparathed

Eleverne får hjælp til at blive skarpere på deres kommende uddannelsesvalg, og uddannelsesvejlederen får et stærkt indblik i hver elev, da han typisk er med i undervisningen på holdet.

• Fritidsinteresser

Pædagogen har blandt andet til opgave at udbygge elevernes fritidsinteresser og kan tage kontakt til fritidstilbud.

Holdet er egentlig beregnet til 10-12 elever, men for tiden er der 17 - det højeste antal, der endnu har været på holdet. Men det betyder ikke, at alle altid er samlet på samme tid. Nogle gange kan der være timer eller forløb i deres almindelige klasser, som eleverne følger.

»I dag kom to af de tre senere, fordi de havde fulgt en time i deres egen klasse. Og den tredje havde været til lægen«, forklarer Andreas Busch.

Holdets maksimale størrelse fra år til år afhænger ifølge de to lærere af, hvilke elever de har. I øjeblikket består holdet af en gruppe af elever, hvor omkring halvdelen har enten angst, ADHD, ADD, Tourettes eller er ordblinde. Holdet havde nødvendigvis været mindre, hvis det bestod af udadreagerende elever, forklarer Andreas Busch.

»Vores nuværende hold er roligt, så derfor kan vi godt overskue, at der er flere elever end normalt. Og en af eleverne har i dag spurgt, om det er okay, at der kommer to fra hendes klasse senere i dag, fordi de er i gruppe sammen. Det er helt okay«, fortæller han.

»Desuden har vi løbende mulighed for at skifte ud i gruppen af elever, hvis der eksempelvis er elever med større behov i de nye 7.-klasser«, supplerer Irene Maegaard.

Hellere sent end slet ikke at komme

Det er alfa og omega, at eleverne er glade og trygge ved at være en del af onsdagsholdet. Derfor udløser det hverken repressalier eller sure miner fra de voksne, hvis en elev kommer, efter at klokken har ringet ind. Mantraet er nemlig, at det er bedre at komme for sent end slet ikke at dukke op.

Dagen starter altid med en kop te fra det tilstødende tekøkken og en times frilæsning.

»Det giver en rolig start på dagen, hvor deres puls kommer helt ned. Har de ikke lige nogen bog, går vi en tur forbi biblioteket. Det giver os en god mulighed for lige at vende, hvordan deres weekend og uge har været«, fortæller Andreas Busch.

Herefter byder skemaet indtil frokost på henholdsvis en times dansk og matematik. Da eleverne kommer fra forskellige klassetrin og i øvrigt har hver deres udfordringer, er det kun få elever, der sidder med de samme opgaver. Så hver elev har en mappe med opgaver, der passer til vedkommendes niveau.

»Holdet laver mange forskellige ting på én gang. I dag er en af drengene for eksempel i gang med at skrive sin ansøgning til en efterskole, mens nogle af 8.-klasserne løser problemregning, og andre arbejder med tekst­regning, fordi det er noget, der giver dem problemer«, fortæller Irene Maegaard, imens de fire voksne går rundt mellem eleverne, der stille sidder med hånden i vejret.

Efter frokost er der sat en time af til hjælp til de lektier, eleverne har fået for i deres almindelige klasser. Her får de også at vide, hvilke lektier de ikke skal læse for lettere at kunne overskue skoleugen. Det er nemlig et af de centrale mål ved at have valgt onsdag.

»Det gør det mere overskueligt for eleverne, at de ved, at de kun lige skal klare sig igennem mandag og tirsdag, før de får det frirum, som mange af eleverne oplever, at det er«, siger uddannelsesvejleder John Sølling Andersen, som ofte er med noget af onsdagen:

»Her får de også oplevelsen af at kunne hjælpe hinanden fagligt, og det er ellers ikke en følelse, de normalt sidder med i deres almindelige klasser«, siger han.

Forældres bekymringer gjort til skamme

ONSDAGSHOLDET

En hel dag på onsdagsholdet er fra klokken 8 til 14. Støttetilbuddet har til formål at styrke eleverne fagligt, øge deres selvværd og gøre dem uddannelsesparate og afklarede i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse. Selv om der fagligt er særligt fokus på dansk og matematik, kan eleverne få individuel hjælp i andre fag, for eksempel hvis de udtrækkes til 9.-klasseprøverne.

De to lærere deltager nogle gange i møder med elevernes forældre og almindelige lærere.

Det er forskelligt, hvor længe eleverne er en del af holdet. Det kan være i alle tre år i udskolingen, men det kan også være i kortere forløb.

Det er lærerne i elevernes almindelige klasser, der indstiller dem til onsdagsholdet, og herefter tager skolelederen kontakt til forældrene. Der er også specialklasser på skolen, men det er typisk kun elever fra normalklasserne, som kan gå på onsdagsholdet.

Onsdagens sidste time har ofte et socialt sigte.

»Det er tit, at vi slutter dagen med at spille et brætspil eller noget andet socialt. Det er rigtig vigtigt, at vi runder af på en god måde, så alle går glade herfra«, siger Irene Maegaard og fortæller, at de også laver aktiviteter på den lokale ungdomsklub.

»Vi skyder også nogle gange med bue og pil. Det giver rigtig meget at se dem i andre sammenhænge end bare de faglige«, siger hun.

Pædagog Christian Dyhr spiller en central rolle for elevernes trivsel og sociale adfærd. Han kender eleverne fra den lokale fritids- og ungdomsklub, hvor de kan gå, fra de er ti år.

»Det gør, at jeg har kendt eleverne, længe før de kommer op i udskolingen, og jeg er også sammen med dem, når de har fri fra skole. På den måde kender jeg dem og deres fritidsinteresser rigtig godt, og de kender mig«, siger han.

De to lærere oplever nogle gange, at der er forældre, som i starten bekymrer sig over, at deres barn går glip af de timer, klassekammeraterne ellers har på skemaet om onsdagen.

»Men vi mener, at eleverne helt klart vinder mere, end de taber, ved at være her. Og forældrenes bekymringer forsvinder normalt hurtigt, når de ser, at deres barn kommer glad hjem fra skole«, siger Andreas Busch.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
111 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.395 andre er allerede tilmeldt