Debat

Gode penge men dårlige argumenter

Pengeugens store succes viser, at der er behov for at lære eleverne at forstå og styre deres økonomi

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gode penge men dårlige argumenter

Lars Mourier skriver i sin kritik af materialet til Pengeugen, at der fokuseres alt for ensidigt på bankernes egne interesser. Som medforfatter til de elevhæfter, der bruges i Pengeugen, må jeg konstatere, at Lars Mourier tilsyneladende ikke har sat sig ordentligt ind i materialet. Vores fokus er, at lære eleverne i folkeskolens ældste klasser om privatøkonomi: skat, budget, opsparing, lån, løn m.v., således, at eleverne bliver i stand til at styre deres økonomi, når de ”snart” skal klare sig selv rent økonomisk. At det er: ”at fokusere alt for ensidigt på bankernes egne interesser” må vist siges at være et dårligt argument grebet ud af den blå luft.

Gode penge’s intention er at ændre vores penge- og banksystem. Pengeugen derimod er sat i verden for at give eleverne forudsætninger for handle fornuftigt i det penge- og banksystem, vi har nu.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lars Mourier skriver:

”Pengeugen indeholder store huller, vildledende passager og flere direkte forkerte oplysninger der gør stor skade på elevernes samfundsøkonomiske forståelse.”

Nu er den samfundsøkonomiske og den privatøkonomiske forståelse ikke helt det samme. Den samfundsøkonomiske forståelse er Gode Penges interesseområde og den privatøkonomiske forståelse er Pengeugens interesseområde

Men det er da ikke til at bære, at Pengeugen gør stor skade på elevernes samfundsøkonomiske forståelse.

Dvs. at det måske var bedre, hvis Pengeugen slet ikke eksisterede, når den ligefrem direkte skader eleverne. Men lad os nu se på de store huller, villedende passager og de direkte forkerte oplysninger.

Vi forklarer i afsnittet VIDEN OM PENGE, at der i tuskhandelen (byttehandlen) blev indskudt et mellemled (penge) for at lette handelen. Og dette skulle ifølge Lars Mourier og en række antropologer, historikere og økonomer og selveste David Greaber være direkte forkert. Nu er det er jo svært at argumentere mod denne række af antropologer, historikere og økonomer, når man ikke rigtig ved hvem de er, og hvad de mener og har sagt. Det er i øvrigt en dårlig og nedladende måde at argumentere på. Lars Mourier ved tilsyneladende, hvad alle disse kloge mennesker har sagt, og er enig med dem, mens vi andre er uvidende og dumme og tænker helt forkert.

I øvrigt skriver Ole Bjerg i Gode penge, Gyldendals Bogklubber, på side 27, at ”mønternes værdi ikke først og fremmest er baseret på deres fysiske egenskaber som metal”. Men dette er direkte forkert, da guld- og sølvmønter før i tiden kunne bruges i alle lande, netop på grund af deres metalværdi.

Så Pengeugens oplysning om det indskudte mellemled i form af mønter kan stadig diskuteres. At kalde det  en direkte forkert oplysning eller en vildledende passage kan man dårligt tillade sig.

Lars Mouriere skriver, at når folkene fra Gode penge underviser på folkeskoler, som tidligere har haft Pengeuge, må de bruge meget tid på at aflive myten om, at bankerne udlåner de penge, som andre har indsat på deres indlånskonti. Som medforfatter til materialerne til Pengeugen er det da skønt at høre, at stoffet har sat sig så godt fast i eleverne, at det ligefrem kræver meget tid at

af-lære elevernes forkerte viden.

Nu er der bare det ved sagen, at vi intet sted i materialet skriver noget om, at bankernes udlån er baseret på kundernes indlån. Så her har vi igen et meget dårligt og luftigt argument fra Lars Mourier.

Lars Mourier skriver i sin kritik:

Når der oprettes et banklån, videreformidles der uden undtagelse aldrig penge fra en konto til en anden . I stedet opskriver banken blot låntagerens konto med det lånte beløb.

Lars Mourier ved tilsyneladende ikke, hvordan der føres regnskab i en bank. Når der oprettes et lån til en bankkunde, overføres der et beløb fra en konto til en anden konto. Udlånskontoen debiteres og kundens konto krediteres. Alt regnskab i en bank foregår ved, at en konto krediteres og en anden konto debiteres. Dvs. saldoen på bankens udlånskonto viser, hvor mange penge banken har udlånt, og det er her, Nationalbanken og Banktilsynet kommer ind i billedet. Det vedrører ikke rigtig folkeskoleelevernes privatøkonomi.  MEN der overføres altid penge fra en konto til anden konto, når der oprettes et lån.

Lars Mourier skriver:

I Pengeugens materiale omtales ”sorte penge” som kontanter, hvilket er yderst vildledende for elevernes forståelse af hvidvask og svindel.

I Gode Penge ser vi Pengeugens omtale af kontanter, som et direkte reklamefremstød, der fralægger bankerne deres ansvar for hvidvask og skattely.

Hertil er blot at bemærke, at pengeombytningen, som omtales i materialet i Pengeugen, skete umiddelbart lige efter 2. Verdenskrig, fordi mange havde tjent ”sorte penge” ved ulovlig handel med tyskerne, og dengang var der tale om kontanter. Der er også tale om kontanter, når der handles med fx. narko (som omtalt i Pengeugen). Jeg tror ikke, at en pusher ville være glad for at få betaling via mobil-pay eller en bankoverførsel via netbank. Hvidvask og skattely har intet med Pengeugen at gøre. Men det er da samfundsmæssigt og økonomisk meget vigtige emner, og det er da vældig fint, hvis folkene bag Gode penge rejser rundt og underviser folkeskoleeleverne i disse emner. Og jeg tror faktisk, at emnerne fra Pengeugen vil være et godt fundament for eleverne til forståelse at disse store og vanskelige emner, fordi Pengeugen vækker deres interesse for økonomi.

Lars Mourier har fuldstændig ret, når han skriver, at Pengeugen ikke beskæftiger sig med boligbobler og finanskriser. Pengeugen handler som sagt om, at eleverne lærer at styre deres private økonomi, lægge budget, forstå deres lønseddel og deres årsopgørelse fra Skat.

Hvis folkeskolens elever vil vide noget om boligbobler, finanskriser, hvidvask og skattely kan de jo læse Gode penge’s små billige bøger. MEN det stof og den måde, det beskrives på, er nok for vanskeligt for folkeskoleelever.

I kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget samfundsfag står der:

Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.

Pengeugens materialer lever da absolut op til denne målsætning.

Lars Mourier’s overskrift:

Pengeugen ødelægger forståelsen for økonomi

burde måske ændres til:

Pengeugens store succes viser, at der er behov for at lære eleverne

at forstå og styre deres økonomi.

Per Haspang

lærer og forfatter