Debat

Stem fagpolitisk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har de seneste år oplevet et større gab end nogen sinde mellem vores dagligdag og den politik, der føres i hovedstyrelsen. Overenskomst 99 er blot det seneste eksempel. Ved hovedstyrelsesvalget i december har vi mulighed for at være med til at sammensætte en hovedstyrelse, der er i overensstemmelse med medlemmerne på skolerne.

De hovedstyrelsesmedlemmer, der bliver valgt, har indflydelse på alle medlemmers vilkår, ikke bare på et lokalområdes.

Derfor synes vi, det er vigtigt, at hovedstyrelsesvalget bliver et fagpolitisk valg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi peger på nuværende hovedstyrelsesmedlem Astrid Schjødt Pedersen fra Glyngøre. Hun kom i hovedstyrelsen i 1995 for at repræsentere de medlemmer, der ikke følte deres interesser varetaget af den siddende hovedstyrelse. Astrid har markeret sig stærkt som talskvinde for lærerne og børnehaveklasselederne på gulvet. Hun har ved Overenskomst 99 kæmpet for at fastholde kravet om, at der ikke måtte ske forringelser i forberedelsestiden. Hun kender arbejdspresset på skolerne, og hun tør argumentere ud fra vores dagligdag. Astrid har været med til at sætte dagsordener for debatten i hovedstyrelsen, og hun har sine meningers mod. Med sin engagerede, uforfærdede og slagfærdige facon har Astrid sat sit præg på den fagpolitiske debat.

Vi har brug for hovedstyrelsesmedlemmer, der har bevaret jordforbindelsen og kender skolen.

Astrid arbejder landspolitisk og er kendt og respekteret viden om. Vi vil også få gavn af hendes arbejde i den kommende hovedstyrelse.

Derfor anbefaler vi kollegerne at stemme på Astrid Schjødt Pedersen til hovedstyrelsesvalget.

Se Astrids valgmateriale, der er sendt ud til alle skoler i begyndelsen af december, og se indlægget i Folkeskolens valgnummer.

Peter Bjørn Sørensen

Nørre Uttrup Skole

Erik Bent Pedersen

Herningvejens Skole

Søren Andersen

Frejlev Skole

Jette Klingsten Nielsen

Gammel Hasseris Skole