Udveksling er lig med udsyn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For en gangs skyld var det ikke mig, der skulle af sted, da jeg søndag aften stod i Københavns Lufthavns afgangshal. Jeg var der derimod for at sende min søn af sted til Prag. Glad og spændt stod han sammen med sine kammerater fra folkeskolens 8. klasse og ventede på at flyve ud i verden.

Det var ikke nogen helt almindelig studietur, men et led i et udvekslingsprojekt under EU's Comenius-program, der støtter mobilitet og partnerskaber i grundskolen og på ungdomsuddannelserne på tværs af medlemslandene.

Det lyder nok tørt og uforståeligt for eleverne, der skal af sted. Men helt konkret betyder det, at samtlige elever fra den nuværende 8. klasse på min søns folkeskole i løbet af de næste par år skal på en uges udveksling hos enten en tjekkisk eller fransk familie. Og udvekslingen gælder selvfølgelig også den omvendte vej. Jeg er sikker på, at det bliver en oplevelse for livet. Det var det i hvert fald for mig, da jeg i sin tid boede en uge hos en fransk familie tilbage i forrige århundrede.

Jeg synes, det er fornemt, at folkeskolen har overskud til at stable sådanne initiativer på benene. Alle, der har haft med EU-projekter at gøre, ved, at det bestemt ikke er let eller ubureaukratisk. Men orker man at give sig i kast med det, giver det mangefold igen i form af udsyn og indsigt.

Noget tyder også på, at danske skoler er super gode til at give eleverne viden om netop samfundsforhold, politik og verden omkring os. En ny undersøgelse fra The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) viser i hvert fald, at danske 8.-klasse-elever er blandt de allerbedste i verden, når det gælder forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold generelt. Og de danske lærere scorer topkarakterer, når det gælder at forberede eleverne på at være samfundsborgere.

Undersøgelsen har ikke alene set på elevernes kundskaber og færdigheder inden for politik, demokrati og samfundsforhold, men også på deres holdninger og værdier. Når kundskaber og værdier sammenholdes, skiller danske elever sig også positivt ud.

Det er noget, vi kan være stolte over i Danmark. Viden om og indsigt i politik, demokrati og samfundsforhold samt evnen til at begå sig som samfundsborger er en afgørende kompetence at have i dag, og det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden.

Det er selvfølgelig ikke kun på grund af Comenius-projekter, at danske skoler klarer sig så fremragende i undersøgelsen. Jeg tror nærmere, interessen for at medvirke i den slags projekter er et tegn på lærernes forståelse for, at det ikke kun er klassiske faglige kompetencer, der (ud)danner eleverne.

Nu glæder jeg mig til at hente min søn, når han kommer hjem fra Prag. Træt og mæt af nye indtryk går der sikkert en rum tid, før han forstår, præcis hvor stor en oplevelse han netop har fået. Men jeg ved allerede nu, at det bliver en oplevelse for livet.

»Jeg synes, det er fornemt, at folkeskolen har overskud til at stable sådanne initiativer på benene. Alle, der har haft med EU-projekter at gøre, ved, at det bestemt ikke er let eller ubureaukratisk«.