Blog
0   11

Skolen i Vejle, der fandt vejen til meningsfuld læring med innovation og teknologi

Abonner på nyt om Den fremsynede folkeskole i dit personlige nyhedsbrev.


Der er stort fokus på teknologier og teknologiforståelse i folkeskolen disse dage. Den store akilleshæl for teknologi i folkeskolen, er de mange eksempler på dyrtindkøbte teknologier, der samler støv på depoter rundt om i kommunerne. Det var derfor både inspirerende og fornøjeligt at besøge Kirkebakkeskolen i Vejle, der har formået at gøre et lokale fyldt med teknologier både betydningsfuldt og relevant for elevernes læring - på tværs af både fag og klassetrin!

Udadtil ligner Kirkebakkeskolen en folkeskole, som man kender den bedst, med glade børn, der råber i skolegården. Men Kirkebakkeskolen skiller sig ud fra mange folkeskoler, idet de har et Fablab i kælderen. Et Fablab er et værksted, hvor man arbejder med problemløsning og digitale fabrikations-teknologier såsom 3D printere, laserskærere mv.

På tværs af fag og klassetrin

Artiklen fortsætter under banneret

Kirkebakkeskolen er et skoleeksempel på, hvor meningsfuld innovation og teknologi kan være i undervisningen, når det bliver en del af den faglige strategi.

I skolens strategi står f.eks., at labbet skal indgå som en del af elevernes undervisning fra de starter i 0. til de slutter i 9. klasse og at labbet skal besøges mindst to gange om året. Til at udvikle didaktisk funderede undervisningsforløb har man engageret lærere fra forskellige lærerteams, for at sikre engagement og implementering. Man bruger elev-til-elev læring med skemalagte planer for, hvornår de forskellige klasser skal oplære hinanden og i hvad.

Faktisk oplever skolen nu, hvordan labbets principper begynder at brede sig til resten af skolen. F.eks. er der begyndt at gro fejltræer rundt om på skolen, hvor eleverne hænger deres fejl på.

Kirkebakkeskolen og garderobeskabet

Da vi går mod labbet - gennem kælderens første rum, et klassisk sløjdlokale, vågner minderne. Dette fordums lokale minder om halvfærdige fuglehuse, bordskånere og des lignende. Samtidigt minder det om en tid, hvor håndens arbejde stadig havde en plads i folkeskolen.

Sløjdlokalet er anderledes fra Fablabbet, der har innovation og teknologi som sit omdrejningspunkt. Jeg møder først Fablabbet, da Lab-leder Anders Thorup beder mig træde ind i et stort klædeskab, hvis bagvæg åbner sig og leder ind til endnu et lokale - et lyst og kreativt rum.

“Vi har lavet indgangen på denne måde, fordi eleverne skal mærke, at nu træder de ind i en anden verden. En verden, hvor Labbets kardinaldyder hersker”. Fortæller Anders, da vi går gennem porten, der minder om garderobeskabet i Narnia-fortællingerne.

‘Kardinaldyderne’ er skrevet på fire søjler i lokalet og lyder:

  • Vedholdenhed
  • Videndeling
  • Elev-til-elev læring
  • Vi tør prøve. Vi tør fejle

Dermed er stilen lagt for lokalet, der indbyder til at arbejde med begreber som designprocesser, kvalificerede feltstudier, ideer, prototyper, videndeling og samarbejde.

Teknologi for dannelsens skyld

Man mærker dermed straks, at det her ikke bare er et lokale med overflødige teknologier, men et lokale, der er en brik i en større strategi.

Labbet er et sted, hvor “elever skal både uddannes og dannes”, lød det fra viceleder Jakob Nielsen på åbningsdagen.

Anders uddyber: “Det overordnede mål med lokalet er at klæde eleverne på, så de både har modet, kompetencerne og viljen til at løse komplekse problemstillinger i samfundet. Desuden skal eleverne erhverve sig en grundlæggende ballast til at kunne navigere og overskue en omskiftelig og teknologibaseret verden.”.

Ved at se labbet og teknologierne som en del af elevernes uddannelse og dannelse, får teknologien det mandat, der skal til, for at blive et meningsfuldt element i undervisningen. For når undervisning i teknologi og innovation afføder et mindset hos eleverne, der giver mod på at fejle, at arbejde kreativt og tage ansvar for egen læring, så giver det mening i folkeskolen. Også i de humanistiske fag.

Hvor starter man

Man behøves ikke at starte med forkromede strategier og et spritnyt lokale fyldt med blanke teknologier.

Man kan starte med at alliere sig med sit lærerteam, kontakte den lokale CFU og låne en teknologi der.

Helt konkret anbefaler Anders: “Find et problem du brænder for og som du kan sælge til dine elever. Find elevernes motivation og de kan udholde alt! Det er til innovations-delen. Teknologi-delen er mere kompleks, men her kan eleverne også inddrages i planlægningen og afprøvningen af teknologierne. Evt. kan eleverne få lov til at bruge teknologierne i deres fritid eller endda låne dem med hjem.”

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.420 andre er allerede tilmeldt