"Tingene er altså skredet, og både fravær og snyd er et reelt problem. Hvis I har levet et voksenliv med krav og forventninger, så ved I også, at det er en god ide at lære unge mennesker, at de stille og roligt må lære at tage ansvar for deres egne handlinger".

Sådan lyder det en opsang til venstrefløjen fra undervisningsminister Merete Riisager i dag på hendes facebookside.

Samtidig kom en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet med en ny undersøgelse af snyd i grundskolen og på gymnasierne. Den fortæller, at 13 procent af grundskoleeleverne selv fortæller, at de har begået regelbrud til eksamen i sommeren 2018.

Undersøgelse: Op til seks procent snød ved de skriftlige prøver i år

"Prøver og eksamener skal være objektive og fair. De skal understøtte det store flertal af elever, der gør sig umage og viser, hvad de kan ved prøver og eksamener. Omvendt skal snyd være vanskeligt og kunne sanktioneres. Vi har allerede initiativer i gang, som for eksempel bedre tekniske løsninger og mere information om reglerne", siger Merete Riisager i pressemeddelelsen.

Ministeriet har gennem længere tid været i gang med at udvikle initiativer mod snyd til gymnasiet, og de bliver taget i brug dette forår.

På baggrund af den nye rapport vil ministeriet også udarbejde vejledningsmateriale til folkeskoleelever i foråret 2019, "så regelbrud på grund af elevernes tvivl om eksamensreglerne kan undgås". Og derudover som opfølgning på rapporten undersøge, om der er behov for yderligere tiltag i forhold til at bekæmpe snyd ved folkeskolens prøver.

Manglende viden om regler

Undersøgelsen, som er udarbejdet af Epinion, baserer sig en spørgeskemaundersøgelse blandt 756 elever (svarprocent 25), 567 eksaminatorer og censorer (svarprocent 47) og 156 ledere (svarprocent 52) på grundskoleområdet .

Eleverne er blevet spurgt om deres syn på snyd, om de mener, at andre snyder, og om de har foretaget en række konkrete handlinger som er imod prøvereglerne: Fx afleveret en opgave, de ikke selv havde lavet, udvekslet hemmelige USB-sticks med andre under prøven eller kommunikeret med andre under den skriftlige prøve.

Ministeriet præciserer: Ingen internet til afgangsprøverne

Langt de fleste mener ikke, at det er okay at snyde, og deres billede af hvor mange deres snyder, stemmer ret godt overens med virkeligheden.

I forhold til, om de har begået forskellige typer regelbrud, svarer 13 procent af eleverne, at de har brudt reglerne til afgangsprøverne. Men når de bliver spurgt direkte, om de har snydt, er det kun 4,9 procent, der svarer ja. Og 2/3 af regelbryderne har kun gjort det en enkelt gang ved én prøve. Årsagen er, at en stor del af handlingerne ikke har været bevidste og en del skyldes manglende viden om reglerne.

Rapporten deler eleverne op i tre segmenter:

- Egentlige snydere, som har været helt bevidste om, hvad de har gjort - 4,9 procent.

- Næste gruppe er 'Gråzone snydere/regelbrydere' (3,6 procent), som ikke nødvendigvis er i tvivl om reglerne, men ikke opfatter det, de har gjort som decideret snyd, fordi det fx har drejet sig om at gå på nettet imod reglerne for at printe opgaven ud under eksaminationen, at man kom til at kigge hos en sidemand og ikke kunne ignorere svaret, eller at man verificerede på nettet, at et facit var rigtigt.

- Og endelig de 'Utilsigtede regelbrydere' (5,8 procent), som er i tvivl, om der var tale om regelbrud eller først fandt ud af det efter prøven. Det hænger sammen med, at godt hver fjerde af grundskoleeleverne fortæller, at de kun har overfladisk eller intet kendskab til reglerne for korrekt citationspraksis.

Rapporten fortæller:

"I de åbne besvarelser og i kvalitative interviews, har eleverne særligt angivet reglerne om brug af internet som værende forvirrende til sidste års prøver. Eleverne har i flere fag haft mulighed for at tilgå internettet, men kan blive i tvivl om hvilke online hjælpemidler og hjemmesider, det reelt er tilladt at anvende. Hjemmesider med chat-funktioner såsom tidsskrifter, musiktjenester og blogs samt hjemmesider med oversættelsesprogrammer, såsom Google Translate, opleves som værende særligt svære at vurdere".

Mindre fokus på karakterer kan være en hjælp

Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfor de har brudt reglerne, og her spiller karakteren en stor rolle, ligesom frygt for ikke at bestå eller opnå et højt nok gennemsnit. En del angiver også, at årsagen var, at det var nemt.

"Generelt berettes, at betydningen af gode karakterer er steget blandt elever, og at gode karakterer ofte ses som vigtigere end reelt at lære noget", lyder det i rapporten.

Forskere: Skolens præstationskultur får børn til at gå ned

Der er ikke væsentlige forskelle på snydende og ikke-snydende elevers baggrundskarakteristika eller generelle karakterniveau. Men der er forskel på deres opfattelse og normer.

Regelbrydere og snydere tror i højere grad, at andre snyder, de oplever i højere grad at have gået i en klasse, hvor snyd var mere udbredt og accepteret, ligesom de også oplever at færdes i vennegrupper, hvor snyd i højere grad er socialt acceptabelt.

Eleverne er også blevet spurgt til, hvad de mener, man kan gøre for at undgå snyd. De kommer med seks bud:

1) Mere digital overvågning fremfor fysisk, da dette ikke forstyrrer på samme måde.

2) Begræns digital adgang til netop de hjemmesider, man ikke må bruge.

3) Klare sanktioner, statuering af eksempler (her er gruppen dog mere uenige om værdien 
heraf).

4) Præcisering og information om præcist hvor grænserne går for navnlig brugen af internet og hjemmesider samt forældrehjælp (særlig ved SRP/SSO).

5) Kulturændring i opfattelsen af snyd.

6) Ændring i optagekrav fra karaktergennemsnit til fagspecifik/relevante karakterer.