Anmeldelse Natur/teknologi
1   29

Støt ungdomsoprøret

Vil du også gerne være barn på en skole, hvor du arbejder med virkelige problemer? En skole med elevaktiviteter, som ikke er båret frem af træning, men som tager udgangspunkt i, hvilke fagligheder der er nødvendige for at løse et problem. Ikke nogen ny skoleide, den praktiseres, og du kan også lege med.

leapsskoler.dk

Fakta


Titel
leapsskoler.dk


Gratis

Forlag
Kata Fonden

Vi har alle mødt projektorienteret undervisning, mens vi læste til lærer. Og mange af os har prøvet at praktisere det i praksis som lærer. I de senere år har test, styring og fokus på fagfaglighed været en sten i skoen, samtidig med at natur/teknologi i sin natur er fler- og tværfaglig, og i naturfagene er der krav om fællesfaglige forløb. De fleste af os kan stadig huske fragmenter fra vores egen skoletid. Og mange vil nikke genkendende til, at det ud over lejrskoler er tidspunkter fra vores skoletid, hvor undervisningen var lagt om til helheder, der træder frem på nethinden.

Artiklen fortsætter under banneret

Leaps er Kata Fondens bud på, hvordan projektorienteret naturfagsundervisning kan praktiseres i dag. Leaps har rødder i Danfoss og støttes af en række af de store danske fonde.

Tankegangen med Leaps-undervisningsforløb er, at undervisning og læring skal tage udgangspunkt i engagerende spørgsmål, som er knyttet til en virkelig problemstilling eller fænomen. Engagerende spørgsmål skal skabe fremdrift i forløbet. Et engagerende spørgsmål kan have uddybende spørgsmål, og de skal gerne relatere til stem-fagene (science, teknologi, engineering og matematik). Leaps-undervisningsforløb vil uundgåeligt være tværfagligt forbundet med samfundsmæssige problemstillinger.

Eksempler kunne være: "Hvad skal der til, for at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader?" eller "Hvordan skabes vejret?"

Målet er at give eleverne større mulighed for fordybelse, engagement og samarbejde og langsigtet at styrke elevernes naturfaglige kompetencer og den faglige motivation. Og som du ved, klares det ikke med en featureuge eller et fællesfagligt forløb i ny og næ. Fra en skole påbegynder arbejdet med Leaps, til skolen er fuldt omstillet til at arbejde fuldt projektorienteret i naturfagene, går der ifølge Leaps fem år.

P.t. er der fire skoler med i projektet. Projektet og skolerne følges tæt af forskere fra Aalborg Universitet. Har du mod til at snuse til tankerne bag Leaps, kan du også surfe ind på klogpånaturfag.dk. Her har Kata Fonden et overflødighedshorn af videoer og kom godt i gang-introer til, hvordan du kan gribe din naturfagsundervisning an, så læring og engagement bliver omdrejningspunktet. Projekt "Klog på naturfag" løb fra 2013 til 2017 med fokus på at implementere veldokumenterede naturfagsmetoder i undervisningen.

Spørgsmålet er, om vi skal tage elevernes bekymringer for, om verden består, efter at den sidste olie er brændt af, alvorligt? FN vedtog tilbage i 2015 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle 193 medunderskrivende lande er forpligtiget på, og samme år blev 196 lande enige om den nok så omtumlede Paris-aftale for klimaet. Et er en politisk aftale – noget andet er politisk vilje til handling. Det har vores elever gennemskuet.

Inspireret af svenske Greta Thunberg, der siden august har demonstreret foran den svenske rigsdag, er skolestrejker og demonstrationer igen blevet hverdag i mange europæiske lande og også her i Danmark. Greta strejkede fra sin skole i tre uger efter sommerferien i 2018. Hun sad i stedet hver dag foran den svenske rigsdag i Stockholm. Nu sidder hun der hver fredag. Og det er hendes plan at blive ved med det, indtil Sverige følger Paris-aftalen. En politisk bevidsthed, som jeg gerne støtter op om.

Jeg synes, det er tankevækkende, at det er de store industrivirksomheder, som er i front med hensyn til at støtte op om projektorienteret undervisning med udviklingsarbejder og økonomiske resurser. Det er de store virksomheder, som næsten for enhver pris vil være bæredygtige. Hvornår mon vores politikere følger trop? Alle partier i Folketinget har i dag en grøn profil, men hvornår får vi en læringsprofil i folkeskolen, som lever op til dette? Leaps er et rigtig godt bud, men hvor er den politiske vilje?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.533 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.670 andre er allerede tilmeldt