Blog
1   20

Tal sproget op!

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


En af grundene til at faget tysk er i krise er fordi det alt for ofte bliver “talt ned”.

Til et af vores årligt tilbagevendende sprogdage på gymnasiet, hvor gymnasieeleverne forbereder og arrangerer sprog-appetizers for mine elever, skulle en vicerektor holde velkomsttalen. Han startede med at fortælle om, hvad han selv kunne bruge sprog til på sine mange rejser rundt omkring i verden og om vigtigheden i at kunne kommunikere, især på engelsk men også lidt på fransk og spansk, hvis man skulle være så uheldig at man var et sted, hvor næsten ingen kunne tale engelsk. Han ønskede også, at han havde lært flere sprog end dem, han kunne i forvejen. Da talen faldt på tysk blev det omtalt som “meget svært”, “kedeligt” og “noget, der skulle overstås”. Min tyskollega og jeg kiggede på hinanden; “sagde han virkelig det?”. Jeg blev forbavset, ærgerlig og irriteret.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Som sproglærer synes jeg det er meget uheldigt, at en repræsentant for en ungdomsuddannelse på den måde nedgør et fag og nærmest bekræfter de unge mennesker i, at tysk ikke er noget, der er særlig vigtigt.

Sproget bliver tit omtalt som noget “åh nej”-agtigt. Alle steder fra. Stereotyperne står i kø; Lederhosen, Schlager-musik, strækmarch, køn og kasus. Engang kunne det forklares med, at der ikke var nogen danskere, der havde lyst til at tale eller høre tysk, for det mindede dem om krigen og nazisterne. Men fortiden skal ikke længere være i centrum.

Det mest irriterende er, at sproget bliver “talt ned” af kolleger. Sandsynligvis ikke af ond vilje men fordi det nærmest er en naturlov at tysk er kedeligt. Jeg synes det er synd, at faget lider under den tendens.

 

Lad os ikke tage lysten og muligheden for at lære ikke kun tysk men også fransk og spansk fra de unge mennesker og give de “mindre” fremmedsprog den plads, de fortjener. Lad os give eleverne muligheden for at udvide deres horisont, udvikle sig personligt og blive bedre til deres eget sprog, gøre det lettere at rejse og få indblik i andre kulturer så de kan reflektere over deres egen kultur = dannelse. Uddannelse til livet ligesom til erhvervslivet. Lad os forbedre deres jobmuligheder og gøre det let at kommunikere med udenlandske partnere. Vi er knyttet til Tyskland. Der er tysk mindretal i Danmark og dansk mindretal i Tyskland.

"Tyskerne er så alvorlige!" - ja, måske men tysk er übercool.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.890 andre er allerede tilmeldt