Blog
0   1

DLF og lærernes 9 Folkeskoleidealer

Abonner på nyt om Anne Mette Holstein i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvilket hjælpemiddel skal vi bruge for at opnå lærernes 9 Folkeskoleidealer..

Mit bud kommer her og kan anvendes i hvert af de 9 elementer:

Her arbejdes der udelukkende ud fra en faglig kontekst med:

Artiklen fortsætter under banneret

FAG - SAG – PERSON.

Det vil sige:

Hvilket fag taler vi om?

Hvorledes er sagen? / Hvordan har den udviklet sig?/ Hvorfor har den evt. tilspidset sig?

Hvad gør sagen ved personen(læreren) ved eleven?

NB: Dukker der personlige private traumer op, er det supervisors fornemste opgave at standse og anbefale terapi.

Det er ALTAFGØRENDE, at ledelsen går foran og at ledere på landets skoler tager fat omkring denne OVERSETE personalegode til fælles bedste.

Det er vigtigt at pointere, at vi alle går rundt med forskellige fordomme, professionelt og privat. Det, der er vigtigt er, at vi erkender, at sådan er det, mere eller mindre- alt efter hvilke forudsætninger vi er kommer ind i verden med- og hvilke vilkår og påvirkninger vi har gennemlevet og oplevet i vore primære familier som børn og vokset op med. Det næste er, at vi er villige til at arbejde med disse fordomme prof. når de begrænser os i de resultater vi gerne vil opnå kollegialt, i samspillet mellem lærer/ elev og forældre og sammen med ledelsen.

Her kan supervisionen være det fornemste hjælpemiddel for at målet: gensidig respektfulde relationer til fælles bedste.

Supervisionens fornemste opgave er:

at være:

- undersøgende

- indkredsende

- støttende

- opklarende

- påpegende

- konfronterende

- undervisende

- bevidstgørende,

alt efter forløbets karakter.

Ni centrale elementer i et folkeskoleideal udarbejdet af DLF.

 1.- Skoleliv og barndom - Et folkeskoleideal må adressere barnets ret   til en barndom, 

 og at skolen er en helt afgørende tid i barndommen og ungdommen.

Det fordrer at læreren kigger på sine egne blinde pletter i forhold til, hvad de ikke fik, da de selv var børn, ikke fik i deres primære familier for at kunne udvikle sig til netop de børn og unge, de nu skal være med til at til at forme, så skoletiden bliver opmuntrende, oplysende og oplivende.

Supervision kan hjælpe læreren af med projektioner. Lærerens adfærd, der kan komme til at gøre barnet forkert. for at gøre barnet forkert, fordi barnets adfærd tricker DET de ikke selv har fået- og ikke erkendt de havde brug for hjælp til at få skilt ad, så barnet ikke skal bære lærerens blinde pletter. Med blinde pletter mener jeg de sider af personligheden, man ikke er bevidst om, hvordan de virker på omgivelserne. De sider kan vise viser sig som ironi, forskelsbehandling, sarkasme udelukkelse mm. Den elev, der har problemer med læring, er potentielt en afspejling af lærerens manglende empati og relationskompetence. Det er ofte det, der forhindrer flow og et ægte proff. samvær med eleven, der har problemer, og ofte enten bliver introvert eller ekstrovert, som følge af ikke at blive set hørt forstået.

Supervision hjælper læreren til få kigget på sine begrænsninger og fremadrettede muligheder i relationen/ relationerne.

Ønsket er, at læreren vil tage netop det ansvar på sig i stedet for at gøre barnets adfærd forkert.

Barnet reagerer sundt på et sygt samspil. Samspillet er altid den voksnes ansvar! 

2.- Demokratisk deltagelse - et folkeskoleideal må adressere og give et bud på skolens brede demokratiske betydning.

Det fordrer, at læreren kan skelne sin egen evt. ikke demokratiske tilgang til samvær, men være prof. og vide hvad demokratisk dannelse er, det er jo en meget svær størrelse at formidle, da den kræver megen involvering. Læreren må stille sig til rådighed, det kræver et forankret fundament. 

 Læreren må forholde sig til sit værdimæssige ståsted, og hvilke demokratiske værdier der er gældende i lærerens – skolens fælles praksis. Hvilke forudsætninger skal der til, for at læreren kan agere som et demokratisk forbillede. Det er vigtigt, at lærerne har en større og synlig værdimæssig forankring, hvilket supervision kan være med til at styrke. Det kan både handle om menneskesyn, demokratisk grundsyn etc. 

 Her kan supervision også løsne op og lære læreren: At anvende selvrefleksion på egen praksis, og derefter tør handle anderledes end ”man” plejer.

3.- Forskellighed og overgang - Et folkeskoleideal må adressere skolens funktion og være med til at sikre, at eleverne kommer videre i et uddannelsesforløb efter skolen.

Det fordrer, at læreren kan se det enkelte barns, unges potentiale, også når det er skævt eller nørdet. Så er der hele problematikken omkring ”Perfekthedskulturen” Det er et stort problem for den enkelte elev og er et tydeligt symptom på at vi bevæger os væk fra den forankring og det særkende den enkelte elev er udrustet med, til en lemming effekt - hvor alle går samme vej. Her kan supervision hjælpe til at nuancere tilgangen til eleven. Det bliver både et opgør med tænkningen, at jeg som menneske vokser af at tage fat i det, der fungerer og blot forstørre det, men det er også en påmindelse om, at supervision kan være med til at modarbejde perfekthedskulturen, blandt børn og unge. Lærerens tydelighed og adfærd som menneske kan få afsmittende effekt på eleverne. Det fordrer, at læreren er nysgerrig på samfundsudvikling og kan problematisere prof. så barnet, den unge bliver reelt udfordret, stimuleret, begejstret og passet på. Styrke den unge til at turde kaste sig ud i livet/dannelsens lange rejse med muligheder i mange retninger, der kan give de unge stress og forvirring, fordi valgmulighederne er så mange i eneret mange forskellige retninger: Den akademiske vej eller den håndværksmæssige vej? Her er det vigtigt, at læreren tør bede om hjælp, og hele tiden opkvalificere sig selv, og sin viden, især tilgangen til hvordan det formidles inspirerende, neutralt og varieret for den unge uden fordomme. Supervision er her også midlet til at nå målet. Vi lever i en polariseret verden!

4.- Social lighed - Et folkeskoleideal skal adressere, at folkeskolen er betydningsfuld for at modvirke den negative sociale arv og sikre alle elever udfordringer og god undervisning.

Det fordrer, at læreren ikke har modstand på elever, der kommer fra lave, komplicerede sociale lag. At læreren kan gå i en ligeværdig dialog med ikke robuste og svage forældre, så de føler sig hørt, set og taget alvorligt, det bliver det fornemste lange seje træk, for at få barnet stimuleret og hjulpet, at læreren virkelig af et helt og ærligt hjerte VIL den svage familie, støtte reelt uden fordomme om, at ”det nytter alligevel ikke”.

Det NYTTER, dét gør det, hvis læreren vil arbejde med sig selv og sin egen evt. begrænsede norm. Det kræver viden om disse familiers virkelighed blandt andet, for at kunne forstå hvilken tilgang barnet og familien skal mødes med. Også her er arbejdet med supervision midlet til at nå målet, ved for eksempel at invitere forældre og barn med ind i supervisionen, som reflekterende team, (som lyttere), hvor de så efterfølgende kan melde tilbage til supervisor, hvad de har oplevet, ingen tolkning og ingen analyse, men blot fortælle hvad de har hørt. Her er det så læreren, der lytter, hvad forældrene fortæller og læreren giver tilbagemelding på hvad vedkommende har hørt.

Herfra kan supervisor skabe en dialog mellem lærer og forældre/elev. Det fører meget ofte til en ny forståelse fra begge sider og en fornyet relation med energi og opløsning af fordomme og begrænsninger. Det psykiske arbejdsmiljø bliver væsentlig forbedret og giver synergieffekt i klasserummet i lærerteamet i hele relationsarbejdet i skolens hverdag.

Supervision blevet et redskab for et dybere samarbejde.

5.- Fællesskab og kulturel deltagelse - Et folkeskoleideal skal adressere skolens betydning for sociale fællesskaber, kulturlivet og det kulturelle engagement.

Det fordrer, at læreren, skolen er kulturelt/ historisk forankret og tydeligt ved hvilke værdier, der ligger til grund for lærerens formidling. interesseret, nysgerrig, opsøgende og igangsættende og mestrer at skabe fællesskaber til fælles bedste! At vedkommende kan samarbejde, slippe kontrollen og indgå i fælles projekter uden at skulle være den styrende overfor andre kolleger, men kan fornemme hvor andre er, og hvad der er i spil. Sætte egne behov i baggrunden, men også byde ind med ideer. Den voksne må være den, der har en større indsigt i disse lag og her vil supervision kunne hjælpe til af dækning og forståelse samt ny læring og større analytisk gennemslagskraft. 

Det er ledelsens pligt også at påpege en lærers behov for supervision, hvis ikke læreren selv kan fornemme at behovet er til stede. En lærer vil kunne støde mod sin egen mur, fordi elever i dag er så oplyste gennem internettet - det kan føre til en følelse af underlegenhed fra lærerens side, som eleven gennemskuer - og måske “ misbruger” ved at forstyrre undervisningen. Læreren kan blive belastet og usikker, og derved komme til at optrappe konflikten, her er supervision et godt redskab til at få fokus på årsagen til lærerens usikkerhed og deraf følgende uhensigtsmæssige adfærd. Ledelsen må her virkeligstøtte og hjælpe til med at bevidstgøre nødvendigheden af at modtage supervision.

Nye tilgange i mødet med eleven / eleverne bliver udviklet i supervisionen. 

6.-Verdensborgerskab og globalt udsyn - Et folkeskoleideal skal adressere, at skolen peger ud mod en global og international verden og et ansvar for en fælles global fremtid.

Det fordrer at læreren er åben i forhold til anden tro, religion, kultur sexualitet, filosofisk tænkning, levevis m.m. At læreren kan sætte sig selv i professionelt spil uden at lade sin egen evt. begrænsede verdensborger opfattelse skinne igennem. Her kommer tolerance i spil, som en stor modvægt til ligegyldighed! At læreren kan formidle engageret, hvilke trusler og muligheder vi står overfor globalt uden at være tendentiøs.

Supervision kan bane vejen for et mere åbent sind, uden at man mister sig selv.

7.- Skolens viden og faglighed - Et folkeskoleideal skal adressere, at skolen formidler viden og danner gennem undervisning.

Det fordrer at læreren ikke blot underviser og formidler u-inspirerende ud fra en STOR faglig viden, men er i stand til at transformere sin viden over i en velfungerende, differentieret, pædagogisk praksis, så eleverne bliver involveret, gider lytte og lære.

Supervision er her med til at få perspektiveret lærerens holdninger, muligheder og begrænsninger.

8.- Et mangfoldigt undervisningsbegreb - Et folkeskoleideal skal adressere, at skolens undervisning foregår på mangfoldige måder - med forskellige organisationsformer.

Det fordrer at læreren vil tage punkterne 1-7 til sig og tage imod den hjælp der kunne være brug for. Selvfølgelig er supervisionsbehovet forskelligt fra lærer til lærer, men ET er sikkert, det skal ind som en fagpersonlig opkvalificering på alle skoler, så der regelmæssigt er muligheder for at hente den støtte og hjælp, enten som individuel supervision eller som gruppesupervision i de enkelte teams.

9.- Profession og samarbejde - Et folkeskoleideal skal adressere, at skolen løfter sit formål i tæt samarbejde med forskellige fagprofessioner.

Det fordrer, at læreren tør kontakte og stille op professionelt og ikke som en undskyldning for sig selv, når vedkommende skal i dialog med det omgivende samfund: Erhvervslivet, faglige organisationer og uddannelsessteder, teatre og kulturelle og religiøse organisationer, politiske partier etc..

Her kan supervision hjælpe den enkelte til at blive klædt på til at tage udfordringen op udenfor murene (Folkeskolen)

Jeg håber inderligt, at man er klar til at sætte supervision på lærerens dagsorden, som ”den oversete personalepleje”- en forebyggelse af stress, udbrændthed, depressioner og magtesløshed. På den lange bane bliver det en økonomisk gevinst, glade ansatte, frie børn, der ikke føler sig gjort forkerte og idet hele taget et anstændigt samspil i skolens hverdag mellem kolleger, fra lærere til elever og til forældre. LÆRERNE bliver i stand til at være reelle forbilleder, de unge kan tage med sig på deres videre livsrejse. Folkeskolen trænger i den grad til dette fagpersonlige løft. Det hjælper den enkelte lærer til at finde sig selv og sin personlige undervisningsstil, som bliver en integreret del af FAG-personligheden, igennem supervision, hvor det i mange supervisionsseancer vil være naturligt at inddrage forældre og eleven. Sammen bliver vi stærkere.

Der skal en meget grundig formidling til på konferencer og i mindre grupper og på det enkelte lærerværelse, der skal reflekteres, diskuteres lyttes og fagfolk skal stille sig til rådighed for spørgsmål - praksis kan demonstreres i større fora, for at få gjort ALLE vore lærere fortrolige ned supervisionens muligheder i deres daglige pædagogiske, didaktiske praksis.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ