Blog
0   3

Verdensklasse eller bare smarte nye måder at skabe god læring om mad og sundhed? - rapport fra de bonede gulve i Bruxelles

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som forsker inden for mad, sundhed og læring kan man godt engang imellem blive overrasket over mængden af superlativer, det sprog og de mange begreber der flyver hen over skærmen når der udbydes midler til forsknings- og udviklingsprojekter. Eller når der formuleres nye politiske stratgier og udviklingsmål for skolen. STEM principper, nye naturfagsdidaktikker og 21st century skills er nogle af dem, der nyder stor bevågenhed i debatten om folkeskolen i disse år. For nyt og fint skal det være. Og det er jo sådan set udmærket, for som forsker er man jo ikke interesseret i at forske i det som alle andre allerede forsker i eller som allerede er afprøvet. Og helst vil man jo også gerne bedrive forskning der er bedre end alle de andres. Du kan følge med her, når jeg sætter mig for at udvide min forståelse af nogle af tidens læringsbegreber og forsøger at relatere dem til den praksis, der handler om at udvikle god læring om mad og sundhed i folkeskolen. Det hele starter en dag i november og et møde i EU hovedkvarteret i Bruxelles.

Nye færdigheder i undervisningen om ”livs videnskaberne” ”Så De arbejder også med 21st century skills i skolen?” Den venlige EU embedsmand smiler intenst mens han prøver at forstå hvad der mon bringer en håbefuld Aalborg Universitetsforsker til byen denne smukke efterårsdag. Han konverserer på den helt specielle og charmerende franske version af det engelske sprog som kun findes i EU hovedstaden. Jeg er til Erasmus idé møde og vi skal prøve at komme med inputs til hvordan man kan udvikle nye læringsstrategier for både lærere og elever i folkeskolen. Og være kreative med hvordan disse ideer måske kan blive til rigtige Erasmus programmer. Erasmus er navnet på EU’s udviklingsprogram for uddannelse i medlemslandene. Et program, der gerne skal ruste skolerne, lærerene og eleverne i de europæiske lande til fremtidens globale og konkurrence orienterede samfund. Derfor har man inviteret uddannelsesforskere og lærere fra en række lande til at komme med inspiration til mulige projekter. Og en stående reception er altid en god måde at starte en sådan aktivitet på. Jeg har som altid mad og sundhedskasketten på, så jeg kaster mig straks ud i at berette udførligt om hvordan vi på AAU Læring har gode erfaringer med at udvikle nye læringsstrategier for folkeskolen baseret på digitale tilgange. Tilgange som kombinerer naturfagsdidaktik med lyst og interesse for læring om mad, sundhed og bæredygtighed. Jeg prøver at holde samtalen i gang og vil helst ikke afsløre at jeg ikke er helt sikker på hvad 21st century skills i grunden er for en størrelse. Heldigvis har min EU embedsmand fået øje på den velforsynede buffet og forlader mig et øjeblik for at fylde tallerkenen op. Imens googler jeg mig lynhurtigt frem til at udtrykket er OECD slang for det sæt af kompetencer som en kompleks, global og digital verden kræver af fremtidens arbejdsstyrke – og som derfor skal indtænkes i den måde vi underviser på i skolen. EU manden er tilbage og jeg kan fortælle færdigt om hvordan vi anvender robotter, gamification og andre digitale teknologier i undervisningen i biologi, kemi, madkundskab og andre lignende fag. ”Volia! Monsiur le Professeur. Det er jo lige præcis det vi mener med 21st century skills i skolen” smiler han glad inden han målrettet haster videre over det bonede gulv på sin power mingle rundt i lokalet.

Hvordan kan man så udvikle nye færdigheder til skolen i det nye århundrede? Lad os forlade den Europæiske hovedstad og tage nordpå til Aalborg. Her har vi på AAU igennem de seneste år sammen med foreningen Boxtown, UCN og en række folkeskoler haft held med udvikle et godt samarbejde omkring det at nytænke den dannelse og uddannelse, der har med fødevarer, bæredygtig udvikling og sundhed at gøre. Målet er skabe motivation og interesse for at forstå den fysik, kemi, sensorik, matematik og æstetik der gemmer sig i fødevarerne. Og et af virkemidlerne er et multisensorisk læringslaboratorium, der spiller på flere forskellige erkendelsesformer og som gennem en naturfaglig tilgang støttet af digitale teknologier skal være med til at styrke elevers interesse for madens mange problemstillinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Arbejdet tager udgangspunkt i nogle af de forskellige temaer der er aktuelle på tidens fødevarescene. Hvad er fermentering og hvordan kan mikroorganismer hjælpe med til at konservere fødevarer? Hvilke teknologier kan hjælpe os hvis vi gerne vil bringe dyrkning og fremstilling af fødevarer ind i byen? Og hvordan kan digitale teknologier være med til at skabe nye sanseformer i oplevelsen af maden og måltidet? Men dannelse til den nye digitalitet er ikke bare et spørgsmål om tekniske færdigheder og at kunne mestre teknologien. Det handler også om at kunne begå sig socialt i den digitale tidsalder. At kunne søge og vurdere information, og at kunne forholde sig kritisk til den virtuelle virkelighed og dens etiske dilemmaer.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra AAU’s Digital FoodscapLab har vi sammen med lærere og elever efterhånden udviklet og afprøvet mere end 10 forskellige ”dimser” - læringsstationer der prøver at udfordre elevers nysgerrighed omkring fødevarer med en digital og en naturfagsdidaktisk tilgang. Sammen med vores studerende fra sundheds-, lærings- og fødevareuddannelserne på AAU har dimserne været på hyppig visit i folkeskoler og ikke mindst i en lang række citizen science sammenhænge som f.eks. Forskningens Døgn, Kulturnatten og Folkemødet.

Når vi går i gang med at udvikle nye læringsstationer sker det altid med udgangspunkt i fælles mål. Målet er for hver af stationerne at matche en nysgerrighed på et problem hentet fra mad og sundhedsverdenen, med et eller flere underliggende naturvidenskabelige principper. Ved at arbejde tæt sammen med studerende fra de mange forskellige IT uddannelser på AAU har vi nem adgang til at kunne udnytte digitale teknologier til at give dybde i didaktikken. F.eks. ved at bruge kunstig intelligens, sensorteknologi, VR eller AR teknologi eller sociale data analytikker.

Kritisk tænkning er en vigtig del af de nye færdigheder Indtil videre har vi mødt stor interesse for den eksperimentelle og teknologistøttede tilgang til at skabe dannelse og uddannelse omkring maden. Vores erfaring er at tilgangen falder godt i tråd med de strategier og ønsker som man har til nye naturfagdidaktikker ude på skolerne. Og som i mange tilfælde har en oplagt grænseflade til undervisningen i mad og sundhed. Så selvom jeg startede ud med en hård indflyvning over den til tider storladne brug af begreber i uddannelsesdebatten så er det hele måske ikke så tosset endda. Ja faktisk er evnen til kritisk tænkning og refleksion en af de allerførste ting som nævnes i OECD papiret om det nye århundredes færdigheder. Under alle omstændigheder har det været rigtigt lærerigt at dissekere nogle af tidsåndens begreber og reflektere over om de giver mening i arbejdet med tekno-didaktikker på mad og sundheds­området i skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
813 andre er allerede tilmeldt