Debat
0   10

Hvis mentalisering er svaret, hvad er det så svaret på?

Med mentalisering, lærer vi at se bag om uhensigtsmæssig adfærd. Vi øger trivsel hos både børn og voksne. Jeg vil med dette indlæg, forsøge at beskrive hvordan vi som professionelle, kan få øget opmærksomhed på dette felt, og dermed skabe en mindre presset hverdag i skolen. Til gavn for alle parter, særligt for børnene.

Hvordan øger vi trivsel hos børn, så vi sikrer der sker  læring. Samtidig med at vi øger trivslen hos os selv?

Hvordan skal vi håndtere det pres, vi står i til dagligt. Her tænker jeg på; Lærerplaner, målstyring og elevernes handleplaner. Dertil kan vi tilføje, at skulle kunne formidle læring differentieret, målrettet det enkelte barn.  

Artiklen fortsætter under banneret

At være lærer kræver en overflod af jonglør egenskaber og multitasking skills. 

Hvordan kan vi forstå, at mentalisering kan være et svar i dette krydspres?

Vi ved, at børn der viser tegn på tryg tilknytning, trives og udvikler sig bedst, igennem hele livet. 

Lad mig først forsøge kort at beskrive hvad mentalisering er for en størrelse;

Mentalisering er en slags udvidet empati, hvor vi udover at have omtanke for den anden, også har øje for os selv. Det er således til stede i al kommunikation.

”Hvordan mon det jeg siger, virker på lille Ida , hvordan mon Ida tænker, at jeg tænker om hende? Og hvordan mon Ida reagerer på det jeg siger”?

Mentalisering kommer og går, alt efter hvor opmærksomme vi er på, hvordan det vi siger og gør, virker på den anden. 

Vi gør det nogenlunde samtidig.

Vi holder øje med os selv, gennem øjnene hos den anden. 

Mentalisering er således spekulativ, gættende, det kan ses i vores ansigt.

Mentalisering sker hele tiden, den brænder også sammen hele tiden. Vi lærer af det hele tiden. Både god og dårlig mentalisering.

Vi bruger det til at begribe, det der måske sker hos den anden. Vi har en indbygget uvished/gætteri. Mentalisering giver mulighed for, at vi bliver stærkere og bedre til at se bag andres adfærd. Når vi kan se os selv - gennem øjnene hos den anden. Når vi har øje for hvordan det vi siger eller ikke siger, virker på den anden, så mentaliserer vi 

Når vi arbejder mentaliseringsbaseret, opnår vi langt mere ro i klasserummet. Børnene føler sig anerkendt, set, hørt og forstået. I en grad der gør, at de viser tydelige tegn på samarbejde. Vi bliver selv mere rolige, når vi er opmærksomme på at vores eget indre, ikke nødvendigvis skal være vores ydre adfærd. 

Som lærer bliver det vigtigt, at forstå barnets adfærd, ud fra de mentale tilstande der er til stede, både hos det enkelte barn og hos os selv. 

Vores opmærksomhed og evne til at mentalisere falder, når vi er pressede. Det er svært at forstå andres mentale tilstande, når vi er på overarbejde omkring vores egen tilstand.

Det betyder, at lærere og pædagogers eget pres, må nedbringes, for at sikre en stærkere mentaliseringsbaseret adfærd, i mødet med børnene.

Vi kender formentlig alle reaktioner som;

”Kan du så sætte dig på din plads, (hævet stemme og skrap kropsholdning), nu gider jeg ikke sige det igen”.

Reaktioner fra lærere og pædagoger af denne karakter, skaber ikke den grundlæggende tillid, der skal være tilstede for læring. 

Peter Fonagy beskriver i begrebet Epistemisk tillid(ET). 

  • Epistemisk tillid; (Velbegrundet tillid) henviser til den specifikke form for tillid, der kræves af en person, for at muliggøre social læring, om ”hvordan vi opfører os undervisse omstændigheder”. Den velbegrundet tillid er netop tilliden til værdien af social viden, at en potentiel ”lærer”, kan have noget at tilbyde den potentielle lærende. Denne tillid bygger på og udløses af en viden om, at læreren har tilegnet sig viden og på empatisk vis forstået de afgørende ting om mig og min situation – mentalisering. Tillid til at den anden har bemærket og forstået, hvordan det er at være mig, her, nu, i denne kontekst. Denne særlige tillid skal være repræsenteret i de relationer, hvor vi ønsker at skabe social læring. 

 

Prøv at tænke tilbage på, da du selv var barn. Vælg én person der gjorde sig fortjent til din ET. Hvad var det personen havde af egenskaber/evner? 

Min påstand vil være at den person, kunne mentalisere dig, have øje for dig og din mentale tilstand samtidig med at personen havde blik for hvordan det han gjorde/sagde virkede på dig.

Kan du selv, trække nogle af de evner frem i arbejdet med børnene? 

Mentaliseringsbaseret arbejde, er en løbende proces, der kræver viden, opmærksomhed, øvelse, tid og samtale. 

Mentalisering smitter. Mentalisering skaber relationskompetence.

Derfor mener jeg, at mentalisering er svaret.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.939 andre er allerede tilmeldt