Blog
0   7

Hvad der kom ud af et puslespil

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Puslespil har måske et lidt støvet ry. Men et motiv sprængt i tusindvis af stykker kan give både ro, koncentration og anledning til en masse nysgerrighed.

Efter mine elever og jeg blev enige om (ved demokratisk samtale, argumenteren og afstemning) at lægge mobiltelefonen væk i skoletiden og kun tage den frem, når det er absolut nødvendigt, skulle der være andet at tage sig til i pauserne. Der er selvfølgelig den helt åbenlyse "være sammen og tale sammen" - model. Men hvorfor ikke kaste lidt god, gammeldags beskæftigelse ind i det?

Jeg gik på jagt i flere genbrugsbutikker og fandt billige, brugte puslespil. Sådan nogen med tusindvis af brikker og fantastiske motiver. Motiverne jeg fandt var sjovt nok tyske og tyroleragtige. Sådan noget med små tyske byer med bindingsværkhuse og et bjerg i baggrunden. Eller et motiv fra de østrigske alper med massevis af sne, blomster, bjerge og træer.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne gik på med krum hals i hver pause og brikkerne blev samlet til et smukt hele, som vi klistrede på karton og hængte op på væggen som et flot billede.

Det, der så skete var, at vi begyndte at nærstudere billederne og blev nysgerrige på at finde ud af, hvor billederne stammede fra. Vi fandt et navn på nogle skibe i et havnemotiv; "Greetsiel". Hvor ligger Greetsiel og hvad er der mon ellers der? Det fandt vi hurtigt ud af via Google, og et sted i Tyskland som vi aldrig havde hørt om før, åbnede sig for os. Der er smukt, en fin havn og små typiske tyske "Gasthäuser". Et andet motiv, en gade med biler, huse, mennesker og bjerge i baggrunden, var lidt sværere at lokalisere men vi fandt tilsidst et navn på en "Gasthof" og fandt frem til byen Sulz am Neckar, en lille by i Sydtyskland tæt på Frankrig og Schweiz. Vi kunne også se bilernes nummerplader og undersøge, hvor de kom fra. Bilerne var iøvrigt fra midt 70'erne, så det var samtidig et lille tysk tidsbillede.

Vi har også puslet Hallstatt sammen og set på og undersøgt denne landsby i Oberösterreich. Det blev Landeskunde udenom de sædvanlige, kendte store byer og steder.

Tænk, at de gode gamle puslespil fik så meget liv og bragte snak, sjov, Landeskunde-læring og godt pause-samarbejde til 8. klasse, helt af sig selv og drevet af nysgerrighed og leg.

Lige nu er vi i gang med hunde-puslespil - Schäfer og Rottweiler. Så bliver vi nok klogere på de tyske hunderacer! Og jo, jeg leder også efter franske motiver. For eleverne vil lægge flere puslespil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.848 andre er allerede tilmeldt