"Den metodiske diskussion kan være interessant nok, men konklusionerne er som de er", lød det igen og igen fra Riisager på dagens samråd.

Riisager holder fast i konklusion fra omdiskuteret rapport

”Integrationen er gået i stå”, konkluderede undervisningsminister Merete Riisager på baggrund af en analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i december. Analysens metodegrundlag er blevet kritiseret skarpt fra mange kanter, men ministeren fastholdt i dag i et samråd, at konklusionen holder.

Publiceret

SAGEN KORT

17. december offentliggjorde Undervisningsministeriet ogIntegrationsministeriet "Analyse af børn af efterkommere medikke-vestlig oprindelse". En analyse baseret på tal fra DanmarksStatistik.

Berlingske Tidende havde fået et udkast til analysen på forhåndog bragte en artikel samtidig med ministeriernesoffentliggørelse. 

I dagene efter offentliggørelsen viste det sig, at DanmarksStatistik inden offentliggørelsen havde gjort opmærksom på, at der"nogle steder i rapporten gøres væsentlige metodiskefejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op,end datagrundlaget kan give anledning til".

Det fik ministeriet til at fremhæve en række forbehold ianalysens konklusioner. Berlingske fik dog ikke den endeligeversion med opdaterede tal og fremhævede forbehold, og det var ogsåudkastet til analysen, der lå på uvm.dk de første timer efteroffentliggørelsen.

Dagen efter offentliggørelsen pegede forskningschef i RockwoolFonden på en række fejl i ministerens konklusioner og Berlingskedækning. Gruppen af børn af efterkommere er ikke repræsentativ, denindeholder ikke børn af efterkommere, der er gift med en dansker,børnene er hovedsageligt børnebørn af gæstearbejdere fra Tyrkiet,som var lavtuddannede.

Endelig var næsten hver anden mor og hver fjerde far i gruppenhøjst 25 år har derfor højere sandsynlighed for at værelavtuddannede og socialt udsatte.

Berlingske beklagede 19. februar fejl i deres artikel og pegedepå tre konkrete fejl:

1) Rapporten sammenligner ikke generationer, men jævnaldrendebørn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrereeller børn af efterkommere.

2) Berlingske burde have skrevet, at det er de to ministre, derlæser analysen som udtryk for, at ingrationen ikke virker.

3) Berlingske burde i højere grad have nævnt og betonetanalysens forbehold.

Undervisningsministeriet beklagede 6. januar at have lagt enforkert rapport ud og sendt den til Berlingske. (opdateret20/2)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der har fra Undervisningsministeriets side været begået fejl i processen, og det er beklageligt. Men det ændrer bare ikke på indholdet af analysen".

Sådan var den overordnede konklusion fra undervisningsminister Merete Riisager i dag på et lettere ophedet samråd. Alternativets Carolina Magdalene Maier havde bedt ministeren besvare 23 spørgsmål om en meget omdiskuteret analyse.

Hele miseren handler om en analyse, bestilt af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, som blev offentliggjort i december.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik pegede de to ministre Merete Riisager og Inger Støjberg på, at børn af efterkommere klarer sig dårligere end efterkommere, og konkluderer derfor, at integrationen er gået i stå.

"Integrationen starter forfra i hver generation", sagde Riisager til folkeskolen.dk og pegede på forældrenes manglende indsats i forhold til sprog. "Når for mange kommer til Danmark og ikke lægger nok kræfter i det, kan skolen ikke klare det".

Riisager: "Blød pædagogik giver dårlig integration"

Ufærdig rapport sendt klausuleret til Berlingske

Men udmeldingerne startede en sand storm af protester. Dels viste det sig hurtigt, at ministeriet havde fået lagt en ufærdig version af rapporten ud.

Samme version havde de sendt klausuleret til Berlingske Tidende, som bragte en større artikel, og Merete Riisager blev også misinformeret om antallet af efterkommere, som henter deres ægtefæller i hjemlandet.

Derudover har en række forskere blandt andet fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik peget på store metodiske problemer i en endelige rapport, der gør, at konklusionerne ikke kan trækkes så hårdt op, som de to ministre har gjort.

Berlingske rettede overskriften på artiklen og beklagede en række fejl i deres dækning, og Undervisningsministeriet beklagede i en pressemeddelelse håndteringen af rapporten.

Undervisningsministeriet beklager håndtering af rapport om efterkommere

Dette har så fået uddannelsesordfører Carolina Magdalene Maier til at stille 23 spørgsmål til ministeren op til dagens samråd, hvor hendes hovedformål var at få ministeren til at anerkende, at man ikke kan konkludere, at integrationen er gået i stå på baggrund af rapporten.

Hun spurgte, hvad ministeren efter kritikken mener, at man kan konkludere. Her lød svaret fra Riisager:

"Statistisk set klarer børn af efterkommere sig dårligt, og det er næppe om hjørnet, at de kommer til at klare sig lige så godt som etnisk danske børn. Og der er områder, hvor børn af efterkommere klarer sig lidt dårligere end efterkommere".

"Jeg er med på, at en del af forholdene kan forklares med socialøkonomiske faktorer og forskelle i oprindelseslande. Men jeg er bare ikke interesseret i at forklare problemerne, jeg er interesseret i at løse dem".

Læreren kan ikke bruge social baggrund

De gentagene opfordringer fra Carolina Magdalene Maier til at anerkende, at konklusionerne ikke kunne drages på baggrund af rapporten, irriterede tydeligvis Merete Riisager.

Hun på sin side opfordrede Alternativet til at anerkende, at der er problemer med integrationen i stedet for at hænge sig i metodeproblemer.

"Mens det for en forsker kan give god mening at korrigere for social baggrund, når man arbejder på at forklare, så er det ikke et privilegium, læreren i klasselokalet har. Læreren har helt konkret til opgave at lære et barn at læse og skrive", lød det fra Riisager.

"Det er heller ikke et privilegium, jeg har som minister at henvise til bagvedliggende faktorer. Jeg skal ikke kun kunne forklare, jeg skal også handle, forholde mig, og det gør jeg på baggrund af den virkelighed skolerne befinder sig i og den viden jeg har".

"Virkeligheden er at gruppen af børn af efterkommere i gennemsnit klarer sig på niveau med eller dårligere end efterkommere, når vi ser på gruppen som helhed. Hvorfor kan vi ikke diskutere, hvordan vi løser problemerne for de konkrete børn?".

Ministeren kunne absolut ikke se, at der var noget at korrigere, lod hun desuden vide.

Virkelighed eller metode

Carolina Magdalena Maier anførte i sin replik, at det er ret vigtigt, at fundamentet for den politik, der bliver ført, er videnskabeligt funderet.

"Ministeren sagde, at det er baseret på virkeligheden, men problemet er, at der er metodiske udfordringer, der gør, at det ikke er virkeligheden", sagde hun blandt andet og henviste til den lange række af problemer, som forskellige forskere har peget på ved rapporten.

Hun citerede desuden fra regeringens integrationsbarometer, som viser, at integrationen går fremad og undrede sig over, at man kan sige, at integrationen er gået i stå, når der ikke er tale om en analyse, der ser på udviklingen over tid men alene sammenligner jævnaldrende efterkommer og børn af efterkommere.

"Den metodiske diskussion kan være interessant nok, men konklusionerne er som de er", lød konklusionen igen og igen fra ministeren.

Alternativets ordfører kvitterede derfor til slut med at sige, at hun vil stille en ny række skriftlige spørgsmål til måden, analysen er blevet håndteret på af ministeriet.

Læs mere

Læs samrådspørgsmålene her