ADHD-elever opnår bedre skoleresultater med medicin

Elever med ADHD får generelt bedre skoleresultater, når de bliver medicineret. Det viser en stor undersøgelse blandt 660.000 teenagere i Sverige. Tidligere har undersøgelser i andre lande både vist, at medicin fører til bedre resultater i skolen for elever med ADHD, og at den ikke gør, skriver Sveriges Radio. I den svenske undersøgelse kan forskerne se, at de elever med ADHD, som får medicin tre måneder før de nationale test, opnår bedre resultater i prøverne end de ikke-medicinerede og også oftere fortsætter i gymnasiet. Derfor konkluderer forskerne fra Karolinska Instituttet ved Örebo Universitet og Uppsala Universitet, at det er vigtigt at opspore og behandle ADHD tidligt, så børnene kan få så god skolegang som muligt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

sverigesradio.se: Ungdomar med adhd klarar ofta skolan bättre med medicin