Blog
0   21

Læreruddannelsens teori i mødet med Tommy, Asger og Signe Marie, 9. a

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Læreruddannelsen har mange praktikforløb, og her på første årgangs praktik har det været en øjenåbner for mange studerende, at 9. Klasses elever faktisk er ”til at tale helt almindeligt med”. De vil gerne gøre det godt, men falder naturligvis ofte ned i kedsomhedens kælderdyb, hvor de stener og småsover fremfor at være seriøse og skoleparate. De vil dog inderst inde gerne være ”med” i undervisningen, siger de.

Asger, Signe Marie og Tommy går i 9. klasse på Allingdam Skole, en skole i provinsen. De er 15 år, de er optaget af meget i deres ungdomsliv, men de er også (som deres klassekammerater i 9. a) optaget af at gå i skole. Læreruddannelsen har mange praktikforløb, og her på første årgangs praktik har det været en øjenåbner for mange studerende, at 9. Klasses elever faktisk er ”til at tale helt almindeligt med”. De vil gerne gøre det godt, men falder naturligvis ofte ned i kedsomhedens kælderdyb, hvor de stener og småsover fremfor at være seriøse og skoleparate. De vil dog inderst inde gerne være ”med” i undervisningen, siger de.

I praktikforløbet spurgte de unge lærerstuderende 9. klasse: Hvad motiverer jer til at gå i skole?

Svarene rummer tre overordnede motivationsorienteringer:

Asger er en af de drenge, der svarer på spørgsmålet: Hvad motiverer dig til at gå i skole? Han er først og fremmest præstationsmotiveret. Han er et konkurrencemenneske, der gerne vil vinde – over sig selv, over karaktersnittet og over faget.

Artiklen fortsætter under banneret

Asger siger: Jeg skal starte på gymnasiet efter 9. klasse, og man skal derfor have gode karakterer. Jeg vil gerne gøre mine forældre glade og vise, at jeg kan være med fagligt. En af  grundene til, at man går i skole, er fordi man skal vise, hvad man kan, og ikke fordi man skal dovne den. Jeg vil gerne hav én god uddannelse.

Signe Marie er en af de piger, der for det meste motiveres gennem involvering i faget. Hun siger:

Det er motiverende, når man selv er med til at vælge emne, da man kan vælge det man har størst interesse for. Jeg synes ikke det er så interessant at læse, men jeg synes derimod det er spændende, at arbejde med Bookcreator, da det er mere kreativt, og er lidt anderledes fra det, vi normalt laver i undervisningen. Det er også fint, når vi arbejder med mere kreative ting som snapchat, snaplog og book trailer. Det er lidt en anden måde at have undervisning på. Det hjælper også at arbejde i grupper, da man kan snakke om en masse forskellige ideer, og føle der bliver lyttet til hinanden. Alle har en stemme.

Tommy, en af drengene, der ikke altid har været ”god til bøger” siger (med sine egne ord), at han er meget relationsmotiveret: Det motiverer mig, at der er et fællesskab i klassen, alle snakker godt sammen og hjælper hinanden når der er brug for det. Jeg kan godt kan lide at arbejde i grupper, for så hjælper vi hinanden til at få lavet det, vi skal. Jeg kan også lide at arbejde med biler, til dels fordi min far er mekaniker, men også fordi jeg arbejder selv på en bil hjemme på værkstedet.

Asger, Signe Marie og Tommy har forskellige motivationsorienteringer, der (som Noemi Katznelson og Mette Pless påpeger) kan skifte fra fag til fag og fra dag til dag, men de er eksponenter for mange elever i 9. klasse: Man lærer bedst, når man har gode relationer, kan magte fagets indhold, og når man selv er med på råd i forhold til indholdet.

Og da vi nu er på en skole i Nordjylland, så blev eleverne også spurgt: Hvad er træls ved at gå i skole. Svarene her var korte, for eleverne kan egentlig godt lide skolen.

Asger siger: Jeg kan godt lide at gå i skole og kan også godt lide, når der er test, da det er fedt at afprøve, og vise hvad man kan . Men de lange skoledage er belastende, jeg har trænet meget, og det gør jeg ikke I år, det er der ikke tid til.

Signe Marie siger: Det er træls med de mange lektier og afleveringer, som gør at skolen kommer til at fylde mere end den gør i forvejen 

Og Tommy siger: Det er ret træls når der bliver gennemgået for meget på tavlen, for så er det svært at holde fokus. De sproglige fag er nu heller ikke særlig spændende.

Tommy, Signe Marie og Asger og deres klassekammerater kan godt lide skolen. Bare den ikke tager alt ! for megen tid. De vil faktisk gerne blive kloge og dygtige og duelige.

Ser man på læreruddannelsens praktikforløb, så er de med til at bygge bro fra teori til praksis. Det er glimrende, at eleverne i 9. klasse på så udmærket vis passer ind i motivationsteorien fra Katznelson og Pless. Eleverne i 9. klasse gav også mange cases og megen krop til Olga Dysthes dialogiske klasserumsteori. Og de gav også gode bud fra praksis på, hvordan de didaktiske udfordringer er mange og store, når man skal undervise så forskellige elever, som der findes i enhver 9. klasse.

Læreruddannelsens praktikforløb giver gode praksiserfaringer til den teoretisk fordybelse på studiet. Ikke blot praktikken er med til at give krop og cases, der er masser af andre praksissamarbejder undervejs, hvor studerende og folkeskole mødes.

Tak til 9. klasse på Allingdam Skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.530 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
133 andre er allerede tilmeldt