Blog
2   7

Et spørgsmål om spørgsmål

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.


Atter en fin illustrator bidrager i seneste nummer af Folkeskolen til, at man bedre begriber begreberne. Louise Thrane Jensen forærer etikdebatten en håndfuld spørgsmålstegn.

Et interessant, optimistisk eller foruroligende billede rammer ens øjne, når man når frem til side 32 i seneste nummer af Folkeskolen, som har haft en særdeles heldig hånd med valg af illustratorer: En ansigts-hjerte-ballon med omkringslyngende falger af sort og hvid. Er det udfoldelser eller afskalninger?

Ballonen er snøret godt til, så den kan holde sig svævende. Deraf kan man udlede, at den ikke holdes oppe af varm luft, men af luftarterm der kan holdes den svævende eller ligefrem opadstigende. der er jo snor i den. 

Artiklen fortsætter under banneret

Når man læser teksten, synes det oplagt at forstå billedet som symbol på den debat, der udfolder sig om etik i skolen. Hvordan kan etik, som ikke er en kompetence, overleve i en kompetencemåldefineret skole?

Hvis de falske profeter havde båret skolen oppe, ville ballonen kunne svæve ved hjælp af varm luft. Men den er snøret til og må holdes på plads for ikke at fare til himmels. Af de faglige foreningers svar kunne man udlede, at såvel det, der holder den svævende, som det, der holder den på plads, er lærernes engagement - på trods af de lune politiske vinde, der nærer og næres ved den varme lufts profeter.

Derfor er debatten også så væsentlig. Det er den, der bliver afgørende for om skyformationerne om ballonen er afskalninger, der truer med at ballonen sprænges, eller tankenærende formationer, der lader lys og skygge, godt og dårligt, sandt og falsk brydes på en frugtbar måde.

På side 37 forærer illustratoren Louise Thrane Jensen os et muligt svar på vores bidrag til kampens udfald: En håndfuld spørgsmålstegn!

Det får mig til at tænke på den norske forfatter, Anders Totland, som jeg omtalte forleden:

 https://www.folkeskolen.dk/652725/hvem-kunne-og-burde-have-handlet-anderledes

Hans tilgang til forfattervirksomhed, læsning og fortolkning er interessant; spørgsmål, når man ser dårligdomme, brutalitet, svigt og lignende, er:  Var der ikke en voksen til stede, som kunne have handlet anderledes? Og hvis, hvordan ville handlingen så have udspillet sig? Og hvorfor var der ingen der greb ind på en ordentlig måde?

I alle fag må spørgsmålstegnene stå i kø for at få den etiske dimension ind i udfordringerne i alle fagene. Det er jo eminente kemikere, der har gjort det muligt for den syriske diktator at gennemføre omkring 300 angreb med giftgas lige for næsen af os. Det er jo en piberygende og hyggelig dansk atomfysiker og en åndfuld tysk videnskabsmand, der har gjort det muligt at fremstille de atomvåben, som skabte rædsler i japan, og som måske nu igen skal gøre os frygtsomme. Og det var en amerikansk nyfødt kristen med støtte fra en der-er-ikke-noget-at-komme-efter minimalstatsstatsminister, der destabiliserede Irak og dermed den arabiske verden. Dårligdomme kommer fra de mest uventede kanter. Manglende spørgsmålstegn her er en dødssynd.

Tydeligst er det måske i de fag der beskæftiger sig med fiktion og religion. At glemme spørgsmålstegnene her er en livssynd. Men den ligger vel også snublende nær, for hvor ville religionerne, akkurat som de bedste litterære værker være kedesommelige, hvis folk opførte sig ordentligt. Men netop derfor skal man huske ikke at lade sig manipulere til en glæde ved dårligdommene.

ps. Jeg har netop talt med en teenager, der har boet et par år i USA og gået i skole der. Hun er glad for at være kommet hjem igen, men undrer sig over, at lærerne her stadig taler så meget og er centrum i klassen, når nu hun var blevet vant til at sidde i rundkreds - med læreren som spørgsmålsstiller i elevernes midte.

   

   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.398 andre er allerede tilmeldt