International lærerorganisation kritiserer Verdensbankens uddannelsesportal

Den internationale lærerorganisation (EI) kritiserer uddannelsesportalen ”Teach”, som Verdensbanken lancerede sidst i januar. I nyhedsoversigten fra Danske Lærerorganisationer International står, at EI blandt andet er utilfreds med den manglende involvering af lærere i udviklingen og kritiserer portalen for potentielt at blive en overvågningsmekanisme frem for et konstruktivt input til lærernes undervisning. EI stiller også spørgsmålstegn ved Verdensbankens legitimitet i forhold til at definere gode læringsmetoder og pædagogik.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

www.dus.dk: "Education International: Dumpekarakter til Verdensbankens uddannelsesportal"