Blog
0   14

Ny dansk sproghistorie skuffer

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab præsenterede i 2018 den første danske sproghistorie siden 1968.

En ny dansk sproghistorie

Ord for ord for ord er en del af et værk på seks bind. Første bind af Dansk Sproghistorie udkom i 2016 med titlen Dansk tager form. Hvert bind er planlagt til at have et omfang på cirka 500 sider, og der er tilknyttet mere end 60 eksperter som forfattere. Det er ifølge Selskabets pressemeddelelse den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968 – og den mest ambitiøse.

Ifølge litteraturselskabets hjemmeside er hele værket planlagt til udgivelse til og med 2019, men det er tvivlsomt, om selskabet kan nå at få fire bind a ca. 500 sider med ca. 60 forskellige skribenter på gaden i løbet af det kommende år. 

Kronologi og sammenhæng

Artiklen fortsætter under banneret

Når man hører om en sproghistorie forestiller man sig en kronologisk fremstilling.

Sådan var Dansk sproghistories forgænger Peter Skautrups Det Danske Sprogs historie, som udkom i 4 bind i årene 1944-69.

Peter Skautrup (1896-1982) skrev alle 4 bind selv.

Han inddelte sproghistorien i perioderne urnordisk, runetid, ældre og yngre middelalder, reformationstid, oplysningstid og nydansk, og inden for hver periode satte han oplysninger om skrift- og talesprog, sproglige påvirkninger og dialekter ind i en historisk ramme, og så var der et stikordsregister bag i hvert af de fire bind.

Det var ret Ikke nogen original struktur, men det er let at finde rundt i værket, og da sproget er ret letforståeligt, og de nødvendige fagudtryk er forklaret bag i bogen, kan almindelige mennesker med interesse for det danske sprog være med.

Ideen bag det gamle værk

Skautrups sproghistorie var båret af en tro på sproget som indbegrebet af den danske identitet:

”Vort Modersmål kan vi følge næsten to tusinde år. Fra guldhornenes tid til vore dage har det lydt i lave hytter som i høje sale i det land, der hedder Danmark. Det kan synes vidt forskelligt i forntid og nytid, når vi sammenholder de yderste kendte trin, stenenes mejslede ord og radioens luftbårne tale, og dog er det samme sprog, uden brud og uden spring. Slægt efter slægt gik i graven, men modersmålet levede videre. Det blev båndet som bandt os sammen og bekræftede samhørigheden med navnløse fædre i det at være dansk.”

Begreberne "forntid" og "nytid" har Skautrup hentet i Sverige, hvor de dækker henholdsvis den forhistoriske tid og den moderne tid.

Skautrup var optaget af at beskytte det danske sprog mod optagelse af for mange ord af fremmed oprindelse, og han brugte et citat fra Grundtvigs sang Moders navn er en himmelsk lyd fra 1837 som motto for sin fremstilling af Det Danske Sprogs historie: "Modersmaal er vort Hjærtesprog, Kun løs er al fremmed Tale."

Radikalt brud med traditionen

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Ord for ord for ord er helt anderledes.

Redaktionen med mag.art. Ebba Hjorth i spidsen bryder den kronologiske struktur og vælger de enkelte sprogdiscipliner som det strukturerende princip.

Ord for ord for ord består af kapitlerne Ortografi, Tegnsætning, Udtale, Ordforråd og Ord fra andre sprog, og hvert kapitel er så kronologisk opbygget.

Resultatet af redaktionens valg er, at man i Dansk sproghistorie føres gennem hele sproghistorien fra runetiden og frem til nutiden fem gange, men hver gang med en anden synsvinkel og hver gang med en ny forfatter.

Strukturelle problemer og manglende emner

Opdelingen i emner er imidlertid ikke helt gennemført.

Ord for ord for ord opererer på ordniveau, men indeeholder et afsnit om tegnsætning, selv om emnet sætningsstruktur først kommer i bind 3.

I Ord for ord for ord findes der et afsnit om udtale, der bl.a. indeholder en beskrivelse dialekterne i Vinderup, Brovst og Tranum. Hvorfor ikke placere dem i afsnittet om dialekter i bind 3?

Endelig kan man undre sig over, at emnet rigsdansk  udtale er fraværende. Uanset hvad man måtte mene om dette begreb, har det dog spillet en stor rolle for generationerne frem til 1970erne. 

Man kunne også have inddraget emnet purisme, altså forsøget på at undgå brugen af ord fra fremmede sprog og i stedet indføre ord af dansk oprindelse. Det har jo været dog en bevægelse, som havde mange tilhængere, og som også har haft indflydelse på dansk litteratur i 1800-tallet og i den første halvdel af 1900-tallet.

Det manglende stikordsregister

Det er svært at finde rundt i Ord for ord for ord, og man savner i høj grad en liste med definitioner af de anvendte sproglige begreber og henvisning til de sider, hvor de behandles.

Gamle Skautrup havde sådan nogle lister i de forskellige bind af Det Danske Sprogs Historie, selv om det før 1968 var ret så arbejdskrævende at udarbejde dem.

I dag er det noget nemmere at markere de enkelte nøgleord og trykke på en knap og på få sekunder have et register. Hvorfor har Ord for ord for ord dog ikke et stikordsregister?

Mit bud er: Det er ikke muligt at lave et stikordsregister, for det kræver en sammenhæng i værkets nøglebegreber, og den mangler i Ord for ord for ord.

Lad mig give et eksempel.

Låneord, fremmedord og importord

Afsnittet Ordforråd indledes af et kapitel af Eva Skafte Jensen, som anvender de samme begreber som Skautrup: arveord (ord, der kan spores tilbage til de ældste kilder), låneord, der er kommet ind fra andre sprog, men som er tilpasset dansk udtale og danske bøjningsmønstre og fremmedord, der afviger fra de danske ord i forhold til udtale eller brug.

I kapitlet Romanske sprog slår Henrik Lorentzen imidlertid låneord og fremmedord sammen og kalder ord som reveille, charge og kommis låneord, selv om de hverken staves eller udtales som danske ord, og i kapitlet Engelsk præsenteres begrebet importord, som Pia Jarvad definerer som ord ”som sproghistorisk kan ses at stamme fra engelsk uanset om ordet ser dansk eller engelsk ud”. 

Et ord som computer vil således kategoriseres som fremmedord i kapitel 8.1, som låneord i kapitel 9.3 og som importord i kapitel 9.4.

Hvorfor så inkonsekvent?

De enkelte afsnit er skrevet af forskellige kendte forskere fra universiteterne, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Deres navne står tydeligt markeret direkte under overskrifterne, og bag i bogen er der en oversigt, hvor man kan læse om deres baggrund.

Det lyder meget tilforladeligt, men det er det ikke. Når de mange kendte forskere skal arbejde sammen om et samlet værk, opstår der problemer: Hver forsker forsker ud fra sine definitioner og sit perspektiv, alle er kendte og profilerede, og ingen vil beskrive de sproghistoriske forhold ud fra andre definitioner end sine egne.

Hvor ny er Dansk Sproghistorie?

Selv om Ord for ord for ord udkom for godt et halvt år siden, er afsnittet om andre sprogs påvirkning af dansk langt fra baseret på ny forskning. Pia Jarvad angiver sine kilder til fremstillingen af den engelske påvirkning af dansk som sin egen Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998 (1999), som er baseret på optællinger af importord i redaktionelle tekster (ikke reklamer) fra to danske dagblade fra 1975 og 2000.

Der er altså ifølge Pia Jarvads egne kildeangivelser ikke anvendt undersøgelser, som er under 19 år gamle til belysning af påvirkning fra engelsk til dansk, det kan derfor ikke undre, at hun ikke finder den engelske indflydelse specielt påfaldende.

Et trist perspektiv

Ord for ord for ord er en dækkende titel for denne samling af artikler om dansk sprog. Skautrup havde en politisk dagsorden for sin sproghistorie. Han ville styrke den danske identitet.

Dansk Sproghistorie følger traditionen fra 1968 om at nedbryde de gamle nationalkonservative klicheer, fjerne autoriteterne og åbne sproget for udenlandsk påvirkning, og resultatet er Ord for ord for ord.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.422 andre er allerede tilmeldt